Noring, Stiftprovst, Karl

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Om V iborg K irkegaardA f Stiftsprovst Karl Noring, ViborgUndskyld, at jeg begynder med at citere mig selv. — Jeg tror, at det var Kristi Him* melfartsdag, at jeg begyndte min Prædiken omtrent saadan: »Viborg er jo i mange Hen* seender en skøn, gammel By. Men jeg har undertiden her den mærkelige Fornemmelse, at man gaar ligesom paa en Kirkegaard. Om det er saa er herinde i Domkirken, saa ved jeg jo, at her har Grav ligget ved Siden af Grav, lige fra Erik Glippings Grav oppe i Koret til de mange Grave nede under Taar* nene og Forpartiet«. —Det, som jeg her siger, er i bogstavelig Forstand rigtigt. Viborg Domkirke var Ho* vedbegravelsesstedet for den midtjydske Adel, hvad man kan faa et levende Ind* tryk af ved f. Eks. at slaa op i »Trap« og læse den lange Liste over berømmelige Per* soner, som ligger begravet her. —Men det er tillige nogenlunde ligegyldigt, hvor man graver ned i Byens Undergrund, overalt finder man tilhugne Sten, og ofte drager man Menneskeknogler frem for Lyset. Og det er ikke underligt. Lige til Reforma* tionen havde Byen nemlig 12 — tolv — Sog* nekirker foruden Domkirken og nogle Klo* sterkirkér, og rundt om alle disse Kirker har der sikkert ligget Kirkegaarde. Eksem* pelvis skal jeg nævne S e t. J a k o b s  K ir k e , der laa i den nederste Ende af det nuværende Rosenstræde, som tidligere hed Set. Ibs Kirkestræde, Ib er jo det samme Navn som Jakob. Og lige paa dette Sted finder man hos Resen paa Kortet over Viborg By en aaben Plads, om hvilken han bemærker, at den var Stedet for S et. Ib s  K ir k e . Paa hans Tid har der altsaa ikke været nogen Be* byggelse af Pladsen, den har været fredet som forhenværende Kirkegaard. Og Lokal* historikeren G u lle v  fortæller, at han i 1825 har set flere Levninger af Lig paa denne Plads. Og saadan som det har været med Set. Ib, har det sikkert ogsaa været med de andre Sognekirker.Fig. 46.Indgang til den nye Del af Viborg Kirke= gaard (jvfr. Fig. 55).Fig. 47.Klippede Elmetræer paa den ældre Del.Fig. 48.Pyramidepopler ved Lovfaldstid.Plantet 1927, fotograferet 1937.21Fig. 49. Gravmæle af Træ paa den gamle Del.Fig. 50. Tax, formet omkring et Gravsted paa den gamle Del.Fig. 51. Smedejernslaagc ved Gravsted paa den nyere Del (jvfr. Fig. 54).Ved Reformationens Begyndelse fik imid* lertid Borgerskabet Tilladelse til at ned* bryde alle disse mange Kirker, saa at kun Domkirken samt Graabrødre og Sortbrødre Kirker blev tilbage, og af disse blev endda Graabrødre nedbrudt i Begyndelsen af sid* ste Aarhundrede. Denne vældige Kirkened* brydning har naturligvis medført, at Kirke* gaardene efterhaanden ogsaa blev nedlagt. Dog er dette gaaet meget langsommere, og først i Aaret 1808 er den nuværende Fælles* kirkegaard for Viborg By bleven anlagt. —Paa et centralt Sted, paa en i 1927 fore* tagen Udvidelse af Viborg Kirkegaard, vil man finde en tresidet Pyramide i Sandsten, og paa dens tre Sider staar henholdsvis Aarstallene 1808, 1916 og 1927. Dette er, som man forstaar, Aarstallene for de tre Aar, da den nuværende Viborg Kirkegaard er bleven til. Mindesmærket (se Fig. 52 og 53) er tegnet af Arkitekt A r n e  F in sen , som ogsaa har tegnet det nære Indgangsparti fra Rødevej med murede Piller og Smedejerns* laage (se Fig. 46 og 55), og det blev i sin Tid bekostet af N y  C a rlsb erg *F o n d e t.Medens den ældre Del af Kirkegaarden er uden videre Særpræg ud over et Par meget smukke Gravmæler af Billedhuggeren F re u n d  og et Par skønne Trækors, nogle af de sidste er forresten gengivet i »Vore Kir* kegaarde« Aargang 1928 Side 118, er den i 1927 foretagne betydelige Udvidelse af en særpræget og overordentlig stor Skønhed. Havearkitekt J o h a n n e s  T h o lle  ledede denne Udvidelse, og den blev naturligvis foretaget efter de i den Tid gældende Principper, som Udviklingen paa dette Felt havde ført med sig. Det var Indførelsen af Havemoti* vet, der kom til at præge Udvidelsen, og Re* sultatet blev overordentlig tilfredsstillende.Derfor blev det naturligvis ogsaa nød* vendigt at udfærdige særlige Bestemmelser for den nyanlagte Del af Kirkegaarden, og det er ikke uden Interesse at gennemlæse den Fortale, som det daværende Kirkegaards* udvalg under Navn af »Bestemmelsernes Hensigt« fandt det nødvendigt at indlede22Vedtægten med. Det hedder her: »Formaa* let med disse Bestemmelser er at gøre den nyanlagte Del af Kirkegaarden, der i sit Anlæg er væsensforskellig fra den gamle Del, til et stemningsfuldt og roligtvirkende Hele, præget af den Alvor og Værdighed, en Kirkegaard bør have, men ogsaa med den Virkning, som Stil og Skønhed vil kunne øve. — De enkelte Kvarterer vil blive afgrænsede med høje Hække, der hindrer U dsigten til andre Kvarterer. — Ved Beplant* ningens Ensartethed med Hensyn til Art og Behandling og ved Anvendelse af Monu* menter, der i Materiale og Udførelse, Højde og ensartet Anbringelse indbyrdes harmo* nerer, skulde hvert Kvarter faa sin særlige Stemning, der ikke vil forstyrres af de Sær* egenheder, der præger Nabokvartererne. — For at dette kan opnaaes, er det nødvendigt, at den enkeltes Smag og Ønsker til en vis Grad underordner sig de Krav, Helheden stiller; men en saadan Ordning byder til Gengæld den enkelte den Fordel, at hans smukt udstyrede Gravsted ikke bliver skæm* met af de Smagløsheder, som han under helt fri Forhold kunde være udsat for fra et Nabogravsted, og at det kommer til at ligge i Omgivelser, med hvilke det er har* monisk sammenstemt«.Efter denne instruktive Indledning kom* mer saa det egentlige Regulativ, der inde* holder to Dele; først nogle almindelige Bestemmelser, som angaar Gravstedernes Beplantning, der overalt skal være lav; end* videre Hegnsbestemmelser, der saa godt som udelukker døde Hegn; Siddepladser og Monumenter skal ogsaa være lave; og skulde saa en Gravstedejer forsynde sig med at overtræde de for det paagældende Gravsted gældende særlige Bestemmelser, kan han tilpligtes til straks at ændre For* holdene.Den anden Afdeling af Regulativet inde* holder de særlige Bestemmelser for de en* kelte Kvarterer; den omfatter detaillerede Forskrifter for Bag*, Side* og Forhække, for Arten af Ornamenttræer, samt udfør*Pig. 52.Gang med ubelagfte Gravfelter.Figf. 53.Mindestenen for Kirkegfaardens Tilblivelse (jvfr. Figf. 52).Figf. 54.Gravstedsanlægf (jvfr. Fig. 51).23Figr. 55. Pyramidepoppelalle og nyeste Hoveds udgang (jvfr. Fig. 46).mand for Kirkegaardsudvalget saa vedkom* mende, om man da ikke synes, at vi har en smuk Kirkegaard, og om man ikke bør gøre, hvad man kan, for ikke at gribe for* styrrende ind i den smukke Helhed, naa ja, saa falder i Almindelighed Diskussio* nen til Ro; — man lærer m. a. O. at forstaa, at ogsaa Enkelthederne paa ens eget Grav* sted bør være Genstand for Gennemarbejd delse og Kultivering. Og naar man først saa vidt, saa naar man vel ogsaa længere.Jeg bemærkede foran, at der paa den æb dre Del af Kirkegaarden var et Par smukke Gravmæler af Freurtd, det ene over Biskop Bloch (Fig. 56), det andet er over Justiti* arius i Landsretten Jesper Jespersen, saare skønt i sin ædle Simpelhed. Jeg vil ogsaa henlede Opmærksomheden paa Gravmælet over Stiftamtmand, Kammerherre Ahlefeldt* Laurvigen, — Korset er et af de skønneste Kors, vi har. Lige i Nærheden heraf fin* der vi en lille beskeden Sten, sat over en af Viborgs betydeligste Biskopper, den be* kendte Otto Laub. — Maaske bør jeg og* saa gøre opmærksom paa det store Kriger*lige Forskrifter for Monumenternes Mate* riale og Højde.Naturligvis er der en og anden Grav* stedejer, der knurrer og finder, at han (un* dertiden ogsaa hun) ikke har Lov til no* getsomhelst paa sit eget lovligt erhver* vede Gravsted, men spørger jeg som For*Fig. 56 tv. Fréunds Gravmæle over Biskop Jens Bloch.Fig. 57 th. Gravstok af Træ (1870).24Fig. 58.Gravstedskvarter paa den nye Del; gennem- gaaende Ryghække og aftrappede Sidehække.gravsted over 21 tyske, østerrigske og un* garske Soldater (se Fig. 59),— en stor, smuk Natursten — rejst af den tyske Stat og med Indskriften: Dulce decovumpue est pro patria mor i. — Lidt længere imod Nord fim der man en Mindesten over belgiske, em gelske, franske og russiske Soldater;- rejst af Venner i Jylland 1919. Disse Soldater døde i Baraklejren ved Hald.Naar Viborg Kirkegaard nu kan præsem tere sig i en særdeles tiltalende Skikkelse, er Hovedgrunden den, at der altid har sid* det forstaaende Folk i dens Ledelse, — i før* ste Række maa nævnes nylig afdøde Regm skabsfører A. Sahl. Og Kirkegaardens dag* lige Drift forestaaes af en nænsom Mand, Hr. Graver Chr. Andersen, der ogsaa var meget virksom og interesseret ved Udvi* delsen i 1927. Begge Byens Menighedsraad danner Kirkegaardens Bestyrelse og har nedsat et Kirkegaardsudvalg, hvis Formand er Stiftsprovst Karl Noring; Kirkegaards* værge er Hr. Direktør Kjærsgaard.Naturligvis kan jeg neppe gennem disse korte Bemærkninger give selv en velvilligLæser Indtryk af, at Viborg har en smuk Kirkegaard, men vi synes det i det mind* ste selv, og vi glæder os til at vise »For* eningen for Kirkegaardskultur« den ved Aarsmødet den 2. August.Litteratur: »Vore Kirkegaarde« IV. S. 30, 53*57, V. 118, 122, 140, VI. 14*16, VIII. 29.Fotos: Fig. 46*47, 49*54, 56*59 ved I. Th.; Fig. 48, 55 ved Graver Andersen.Fig:. 59.Gravmæle over 21 tyske ogøstrig=ungar=* ske Soldater, som i det sidste Krigsaar døde i Lejren ved Hald.25

Om Viborg Kirkegaard

https://tidsskrift.dk/vorekirkegaarde/article/download/121940/169230

Om Viborg Kirkegaard

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)