Glem, Stenhuggermester, H. P. Hansen

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

En praktisk Form for Afmærkning af nye G rave.Enhver kender sikkert til den Van­skelighed, der er forbunden med at finde en ny Grav paa en Kirkegaard, — især er det vanskeligt, naar man ikke selv har været med til Begravelsen, og især er det svært paa H ovedstadens og de andre Byers store Kirkegaarde, hvor der til Stadighed er en M ængde nye Grave.Lad være, at selve Orienteringen alene kan volde sin Vanskelighed, men selv om man altsaa nok ved, hvor paa Lag den paagældende Grav findes, saa kan det alligevel nok passere, at det er svært at finde den rigtige Række. O g i Rækken er der saa og saa mange nye (h av e  med mere eller mindre friske eller visne Kranse, der melder om Børns, Svigerbørns og Børnebørns eller Søskendes Kranse, men sjældent bringer Navnet paa den Afdøde. O g kender man ikke det Nummer, som findes afmærket paa Graven, kan det altsammen ikke hjælpe.Ganske anderledes i de smaa Sogne paa Land og i By, hvor der kun forekom­mer en Begravelse i Ny og Næ, — en om M aaneden eller saa. D er er det ikke van­skeligt at finde den nye Grav, og Orienteringen paa Kirkegaarden er ikke svær. Hvor mærkeligt da, at det netop er paa saadanne smaa Kirkegaarde, at man har fundet paa at afmærke Gravene tydeligere end noget andet Sted.M etoden er kendt ira Landsbykirkegaardene omkring Køge, og den bestaar i dette, at der straks efter Begravelsen opsættes et lille T ræ kors paa ca. 50 cm, og paa dette er paa en T ræ plade malet den Afdødes Navn samt Fødsels- og D ødsdata. D et hosstaaende Billede viser tydeligt, hvorledes det praktiseres, og Korset staar mellem Kransene, til der rejses et Gravmæle. N aar dette er rejst, stilles M ærket bag dette — og gør derved N ytte ved ogsaa a t vise N avnet til den anden Side. Kommer der ingen Gravmæle, ja saa faar Korset stadig Lov at staa paa Graven, og saa har den Afdøde da altsaa alligevel faaet sig et „M inde“.Denne Skik fortjener langt større Udbredelse, end den har. D en er smuk, og den er praktisk. De store Kirkegaardes Ledelse har her noget at lære af de smaa.82.O m  Vedligeholdelse og Gravm æ ler. Af Stenhuggermesfer H. P. Hansen Glem.Hvem der (som undertegnede) i den sidste M enneskealder til Stadighed har fær­dedes paa mange Kirkegaarde, glæder sig i Dag over at se de store Fremskridt, der i de sidste ca. 15 A ar er sket paa vore Kirkegaarde, særlig paa Landet. M ange Steder er der sket en stærk tiltrængt Regulering af Gravstederne, og næsten overalt er man inde paa at holde selve G ravstederne i god O rden  med Renholdelse og Plantning.82. Mærke for nye Gravsteder paa Egby Kirkegaard, LI. Skensved.Foto: J. Th. 1936.49D et er et glædeligt T idens Tegn, at dette er gaaet op for de fleste, eftersom Kirkegaarden rummer saa rige M inder for os alle.M en en Ting maa der peges paa, som man mange Steder ikke er opmærksom paa, det er M onum enterne paa G ravstederne. Hvor der ikke er solide Fundam enter under dem, er de (efterhaanden som Jorden synker sammen under dem) tilbøjelige til at hælde, — det skæmmer altid et Gravsted, naar M onumentet staar skævt, — der­for bør dette rettes samtidig med den øvrige Vedligeholdelse af Gravstedet.Ligeledes ser man ofte paa et ellers velholdt Gravsted, at Inskriptionen paa en Gravsten næsten er ulæselig, fordi Inskriptionsfladen er snavset — denne bør (ligesom det øvrige paa Gravstedet) vedligeholdes, og i det mindste renholdes. A rbejdet her­med er i Reglen en Bagatel i Sammenligning med det øvrige A rbejde paa G rav­stedet, idet denne Rensning kun skal foretages en G ang hvert Foraar; er det en poleret Gravsten, kan det gøres paa et Ø jeblik med en blød Klud eller Børste og rent Vand, og er det en ru Sten, kan Rensningen foretages med en almindelig Skure­børste og ren t Vand. M an skal beskytte Inskriptionen under Rensningen ved ikke at skure eller gnide paa den; Snavset i Bogstaverne kan altid blødes af, forudsat at det ikke er M osdannelser, der af Solen er bræ ndt fast.D et er en Misforstaaelse, naar man tror, der skal Syre til for at rense en Sten — det maa man aldrig bruge, da det altid ødelægger. Om de øvrige Flader paa et M onument skal holdes rene, er en Smagsag, hvorom der ikke skal diskuteres, — den Patina, T iden sæ tter paa et M onument, kan ofte være meget smuk. En Betingelse for, at Inskriptionerne altid er lette at holde læselige, er, at disse er dybt indhuggede eller stærkt fremhævede paa Stenen.Skal Inskriptionen opforgyldes eller males, er Sommerens varme T id  bedst egnet hertil, og vil man være sikker paa, at dette Arbejde bliver udfort rigtigt og med det bedste Materiale, bør man lade det udføre af en M onumentforretning, der altid vil være interesseret i a t yde det rigtige Arbejde. N aar dette bemærkes, har det sin G rund i, at der saa at sige overalt i Landet er Folk, der rejser omkring og fusker med dette Arbejde og anvender daarligt M ateriale, — naar det saa viser sig, at A r­bejdet ikke svarer til Hensigten, kan man aldrig finde M anden.Om  disse faa Bemærkninger maatte bidrage til, at flere og flere tager denne O p ­gave op paa vore Kirkegaarde, da vilde vi være naaet endnu et Skridt videre i Ret­ning af at gøre vore Kirkegaarde til de hyggelige M indelunde, som de bør være.83. Forglemmigej som Underbund for hvide Tulipaner (jfr. Teksten S. 48).50

En praktisk Form for Afmærkning af nye Grave

https://tidsskrift.dk/vorekirkegaarde/article/download/121654/168998

En praktisk Form for Afmærkning af nye Grave

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)