Jespersen, Per Homann

Danish

Står det til Infrastrukturkommissionen skal flere motorveje, ny teknologi og moderate oliepriser løse fremtidens trafikproblemer. Mobilitet er godt, mere mobilitet er bedre. At klimaudfordringen sætter nye rammer også for transportsektoren indgår ikke i Kommissionens visioner. Udgivelsesdato: Decembe

Roskilde Universitet

RoskildeUniversityMobilitet uden mådeEn anmeldelse af Infrastrukturkommissionens betænkningJespersen, Per HomannPublished in:Global ØkologiPublication date:2007Document VersionOgså kaldet Forlagets PDFCitation for published version (APA):Jespersen, P. H. (2007). Mobilitet uden måde: En anmeldelse af Infrastrukturkommissionens betænkning.Global Økologi, 14(4), 8-11.General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.            • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.            • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain.            • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal.Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact rucforsk@ruc.dk providing details, and we will remove access to thework immediately and investigate your claim.Download date: 02. Dec. 20218 | Global ØkoloGi | DECEMbER 2007 Står det til infrastrukturkommissionen skal flere motorveje, ny teknologi og moderate oliepriser løse fremtidens trafik-problemer. Mobilitet er godt, mere mobilitet er bedre.at klimaudfordringen sætter nye rammer også for transportsekto-ren indgår ikke i kommissionens visioner.Mobilitet uden måde  af Per Homann Jespersen trafikforsker, Ros-kilde UniversitetscenterInfrastrukturkommissionen (ISK) blev ned-sat af VK-regeringen i efteråret 2006 og fik til opgave: at analysere de fremtidige in-frastrukturbehov på transportområdet, og komme med forslag og strategier til hånd-teringen af de langsigtede udfordringer for transportinfrastrukturen.ISK skulle have afleveret deres rapport omkring 1. november, men fik på grund af valget udsættelse til december. Denne arti-kel bygger på udkastet til kommissionens betænkning.’Forudse og forsyne’Betænkningsudkastet er et omfattende værk på 260 sider, der kommer langt om-kring, rigtig langt. Fundamentet er imidler-tid klassisk: Det offentlige skal stille den in-frastruktur til rådighed, som trafikanterne efterspørger. Predict and provide, ’forud-se og forsyne’ kalder man denne planlæg-ningstilgang, hvor efterspørgsel efter mobi-litet betragtes som noget naturgivent, som man ikke kan eller skal gøre noget ved men kun i videst muligt omfang tilfredsstille. Denne tradition videreføres af ISK, der stort set holder sig fra alt, der drejer sig om re-gulering af efterspørgslen som for eksempel, hvordan økonomiske virkemidler kan være med til at reducere vores voksende mobili-tetsbehov. ’Mobilitet er godt, det øger vel-standen’ er et dogme, der ikke diskuteres.Derfor er udgangspunktet for kommissio-nens arbejde også prognoser for efterspørgse-len efter kørsel med bil og tog. Med en lineal (ganske vist en kompliceret én), fremskriver man de sidste årtiers trafikudvikling frem mod 2030. Og tænk, behovet for at køre i bil stiger, ligesom i de foregående år, mens behovet for at køre i tog, kun stiger ganske svagt. Der vil blive efterspurgt hele 70 pct. Foto: Mario SavoiaTEMA  NYE VEJE FOR FREMTIDENS TRAFIK? Global ØkoloGi | DECEMbER 2007 | 9flere bilkilometre på statsvejene i 2030, mens togtrafikken kun vil stige 5-10 pct.Forudsætningen er ganske vist, at trængs-len på vejene ikke påvirker bilisterne – over-sat betyder det, at motorvejsnettet fortsat skal udbygges. På banen klarer vi os med de jernbaner, vi har haft i mange år og som er nogle af Europas tættest trafikerede og i øvrigt stærkt forsømte baner. Det kan undre, at kommissionen split-ter behovet op i bil og bane. Det vigtige for samfundsudviklingen er vel at personer og varer kan komme frem (mobiliteten), og ikke hvordan de kommer frem. Olie og klimaISK vælger at gå let hen over bilernes afhæn-gighed af olie og konsekvenserne for klima-udviklingen af forbruget af fossile brænd-stoffer. De bruger det Internationale Ener-giagenturs (IEA) prognose for oliepriserne, som konsekvent har vist sig at være i under-kanten. Prognosen siger aktuelt, at prisen holder sig omkring 50-60$/tønde frem til 2030, men for at være på den sikre side fore-tager ISK en følsomhedsanalyse, hvor man ser på, hvad der sker, hvis olien alligevel skulle blive 10 pct. dyrere. 10 pct.! I skriven-de stund koster olien 98$. Hvis dollarkursen går tilbage til det niveau, den havde for seks-syv år siden, stiger olien med 40 pct. 10 pct., det kan man da kalde optimisme. Optimismen er endnu større, når det gælder klimaet. Kommissionen går endda i rette med regeringens målsætning om, at transportsektoren skal halvere sit klimagas-udslip frem til 2030: ”Det er ikke hensigtsmæssigt at lægge sig fast på konkrete sektorspecifikke mål i den nuværende situation, hvor omkostningerne ved at reducere miljøbelastningen i trans-portsektoren sammenlignet med omkost-ninger ved tilsvarende reduktioner i andre sektorer, ikke er kendte,” skriver Kommissi-onen frejdigt. Den sætter sin lid til den tek-nologiske udvikling, til planlægningen, til ’strategisk investering og information’ om kollektiv trafik. Dog uden at gøre sig den mindste umage for kvantitativt at vurde-re, om effekterne af disse virkemidler er til-strækkelige til at nå målet.Miljøvenlige bilerHvis Infrastrukturkommissionens prognose holder, og der kommer 70 pct. mere trafik på statsvejene i 2030 (og måske 40 pct. me-re på de kommunale veje), skal vores biler være cirka tre gange så CO2-effektive, som nye biler er i dag. Det svarer til 55 g CO2 pr. kilometer. Det er en yderst optimistisk for-udsætning set i forhold til, at EUs mål er en reducering til 100 g pr. kilometer i 2020. De andre teknologiske muligheder, der nævnes, kan heller ikke redde os:> Biobrændstoffer har en begrænset CO2-fortrængning, også den såkaldte 2. gene-ration (men de mindsker oliebehovet).> Batteribiler skal hente deres energi fra el-nettet, der med den beskedne udvikling der er planlagt for vedvarende energi, stadig vil pulse store mængder CO2 ud i 2030. > Brintbiler skal også have deres energi fra elværkerne eller alternativt fra naturgas el-ler olie. Og dog … kommissionen nævner lige, at det ville være godt, hvis der sidder mere end 1,5 personer i gennemsnit i hver bil, men at udviklingen desværre går den forkerte vej. Og det nævnes, at en generel hastighedsbe-grænsning på 80 km/t vil betyde, at bilerne kører energiøkonomisk optimalt. To fornuf-tige tiltag, men de diskuteres ikke yderligere i rapporten. Den teknologiske udvikling er bestemt vigtig, for at vi også fremover kan have en høj mobilitet – men det er ingen mi-rakelkur.Flere motorvejeDet afsluttende kapitel Vision, målsætnin-ger og indsatsområder for infrastrukturen og transportsystemet i 2030 beskriver pri-mært nye vej- og baneprojekter. Ganske vist skal Danmarks infrastruktur og miljøet gå hånd i hånd, men ud over den store optimis-me i forhold til den teknologiske udvikling, er der kun et svagt hint om at ændre beskat-ningen på biler endnu mere end regeringen gjorde her i sommer (som regeringen selv regner med giver 2 pct. CO2-reduktion). Det Økologiske Råd har vist, at en effektiv ad-færdsændring kræver at man beskatter det at køre i bilen og ikke kun ændrer registre-ringsafgiften. Men den slags betragtninger kommer man overhovedet ikke ind på. Med vægt på Hovedstadsområdet og Østjylland inkl. en ny Lillebæltsforbindelse peger ISK på en række nye projekter. I Østjylland er det næsten udelukkende vej-projekter men ”På baneområdet kan … ske opgraderinger af det eksisterende jernbane-net i Østjylland med henblik på at etablere kvartersdrift i regionaltrafikken og hurti-gere rejsetider mellem de store byer og der-med aflaste vejtrafikken”. Hvis der bygges en lang bro fra Bogense til Juelsminde, skal der dog også tog med over.I afsnittet om Hovedstadsområdet indehol-der betænkningen nogle få kendte projekter på banesiden: En ringbane i Ring 3, et over-halingsspor på S-banen til Hillerød og nogle afgreninger på den vedtagne Metro city- ring til bl.a. Brønshøj og Ny Ellebjerg.    Antal personbiler i Danmark 2 mio. +  Antal kørte km pr. bil i 2002, i gennemsnit 11.100 km (1990: 9.700 km)  Forøgelse af motorvejsnettet siden 1990 62 pct. kilde: Danmarks Statistik10 | Global ØkoloGi | DECEMbER 2007 fraværende. Mobilitet er godt, mere mobili-tet er bedre, synes at være mantraet.’Det skal nok gå’Udkastet til betænkningen fra ISK er om-fattende og giver et rigtig godt indblik i den danske transportsektor. Men i forhold til visionære strategier for de statslige inve-steringsbeslutninger på transportområdet kommer den i den foreløbige version helt til kort. Strategiske valg bør baseres på de trus-ler, der kan være. Kommissionen tager uden vaklen ’det skal nok gå’ positionen i forhold til olie og i forhold til klima. Man skal ikke nødvendigvis planlægge ud fra det mest pessimistiske scenarie, men når Til gengæld holder man sig ikke tilbage med motorvejsudvidelser: Motorring 4 skal for-længes, Motorring 5 skal overvejes og både på Køge Bugt- , Frederikssund-, Hillerød- og Helsingørmotorvejene skal der ske ud-videlser. Hvorfor afsnittet i betænkningen har fået titlen Ringene skal sluttes i Hoved-stadsområdet på både vej og bane må stå som lidt af en gåde.Den anerkendte lærdom om at udbygning af radialer fører til mere trafik i centrum er tilsyneladende gået helt i glemmebogen. Det samme gælder den lærdom, at nye veje ska-ber mere trafik – induced traffic er et vel-kendt begreb. Også viden om, at øget mobi-litet ikke nødvendigvis giver øget vækst, er de pessimistiske scenarier slet ikke er be-skrevet, så får regeringen og Folketinget ik-ke noget godt beslutningsgrundlag.Gunver Bennekou direktør i Danmarks Naturfredningsforenings har for nylig spurgt miljøminister Connie Hedegaard om hvordan hun ville sikre, at trafikudvik-lingen ikke spolerede vores klimastrategi. Miljøministeren svarede, at det regnede hun da bestemt med, at Gunver klarede som medlem af Infrastrukturkommissionen. Gunver får rigtig travlt.phj@ruc.dk læs mere: www.infrastrukturkommissionen.dk Udnyttelsen af brændstoffet er afgørende for bilers energieffektivitet.Benzindrevne biler udnytter under 14 pct. af energien fra benzinen, resten frigøres til varme.Hybridbiler, der både kører på el og benzin kan have en udnyttelsesgrad på op til 26 pct.Hybridbilen på billedet til venstre, Toyota Prius, er yderligere udstyret med et ekstra batteri som oplades af solceller monteret på taget. Med solcellemodulet kan kørelængden på el i alt nå op på 32 kilometer om dagen. Udnyttelsesgraden er da cirka 29 pct. afhængig af køre-vaner, hastighed og vejbelægning. Elbiler der kører på vedvarende energi kan have en energi-effektivitet på op til 65 pct. læs også side 16-17. Mere info: www.solarelectricalsystems.comTransportens energiforbrug skal nedFotos: Solar Electrical SystemsUdslip af svovldioxid fra diesel er mindsket 77 pct.  Antal døde       i trafikken i 2006 306 (23.11. 2007: 337)  Antal togrejser med DSB i 2006 166.395 kilde: Danmarks Statistik Global ØkoloGi | DECEMbER 2007 | 11– Hvad er din største anke mod Infrastruktur-kommissionens forslag til fremtidens trafik?Måden, de har grebet opgaven an på. De har ikke spurgt, hvordan kunne dette sam-fund tænkes at se ud i 2030? De har blot overført nutidens behov. Der skal flere frem-tids-scenarier til. Et kunne jo typisk være ’Lomborg-scenariet’ det går nok, et andet ’Auken-scenariet’ som det bekymrende. Så kommer nuancerne frem, udviklingsper-spektivet bliver spredt, og du overser ikke så let noget. Infrastrukturkommissionens planlægning er for simpel.– Mange (især mænd) elsker biler, de pudser og polerer dem, og kan lide at køre i dem. Er der noget galt i det?Nej, jeg har selv bil. Bilen er vigtig og uund-værlig i hverdagen for mange. Min pointe er bare, at man skal bruge den på steder, der er velegnet hertil, dvs. afsidesliggende om-råder og ikke på de store indfaldsveje til Kø-benhavn, hvor den kollektive trafik er vel-udbygget. Og så vil jeg gerne være med til at fremme, at man som bilist, rent faktisk kan komme frem på vejene.-Hvordan skal man konkret begrænse folks bilkørsel?Man kan sætte benzinpriserne op. Argu-mentet for ikke at gøre det er, at så skal alle lande gøre det. Men måske EU på et tids-punkt for at begrænse biltrafikken vedta-ger dette. En anden mulighed er, at plom-bere bilens kilometertæller og få den aflæst ved et årligt bilsyn. Det svarer til, at borgere hvert år aflæser husstandens elforbrug. – Er det ikke kontrol? Jeg synes ikke det handler om kontrol, hvis du på værkstedet får aflæst, hvor langt du har kørt i det forgangne år. Du skal jo ikke fortælle hvor du har været, men hvor langt du har kørt.  – Hvordan kommer du selv på arbejde?Jeg er rigtig stolt, når jeg formår at cykle (Kbh-Roskilde), men det sker desværre ikke så tit. Jeg bruger mest bil. 5-10 pct. af dage-ne kollektiv trafik.iNTERWiEWDer skal flere fremtids-scenarier tilPer Homann er trafik-forsker ved Roskilde Universitet.Udslip af svovldioxid fra diesel er mindsket 77 pct.  Antal døde       i trafikken i 2006 306 (23.11. 2007: 337)  Antal togrejser med DSB i 2006 166.395 kilde: Danmarks StatistikFiguren viser det fald i energiforbruget,  som regeringen ligger op til i sin bæredyg-tighedsstrategi fra 2002 (rød stiplet linje). Den blå linje viser den stigning i energifor-bruget som forventes i transportsektoren ifølge Energistrategien for 2025. Der er langt til målet, og der skal ske en stor reduktion i forbruget af fossile brændstoffer til transport for at regeringens målsætning kan opfyldes.Regeringen har i sin bæredygtighedsstrategi fra 2002 lagt op til, at trafikkens CO2 udled-ninger skal reduceres med 25 pct. i 2030 ift. 1988.Transportens olieforbrug udgør omkring 60 pct. af det samlede danske olieforbrug.Transportsektorens energiforbrugIndex 1988 = 100

Mobility without limits:A comment on the report from the Commission on Transport Infrastructure

https://rucforsk.ruc.dk/ws/files/1878857/G__0407_s8_11.pdf

Mobility without limits:A comment on the report from the Commission on Transport Infrastructure

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Roskilde Universitet