Harbsmeier, Michael

Nielsen, Kristian H.

Ries, Christopher Jacob

Danish

Roskilde Universitet

RoskildeUniversityVidenskabsfolk i feltenHarbsmeier, Michael; Ries, Christopher Jacob; Nielsen, Kristian H.Published in:Aktuel NaturvidenskabPublication date:2012Document VersionOgså kaldet Forlagets PDFCitation for published version (APA):Harbsmeier, M., Ries, C. J., & Nielsen, K. H. (2012). Videnskabsfolk i felten. Aktuel Naturvidenskab, 2012(3),29-31.General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.            • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.            • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain.            • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal.Take down policyIf you believe that this document breaches copyright please contact rucforsk@kb.dk providing details, and we will remove access to the workimmediately and investigate your claim.Download date: 05. May. 202229A k t u e l  N a t u r v i d e n s k a b  |  3 |  2 0 1 229Af Kristian H. Nielsen, Christopher J. Ries og Michael HarbsmeierMyter om feltarbejdets oprindelseFortællingen om etableringen af det moderne, videnskabe-lige feltarbejde tager typisk sin begyndelse i slutningen af det 19. århundrede eller begyndel-sen af det 20. Stort alle felt-discipliner har således deres egen “oprindelsesmyte”, ifølge hvilken feltarbejde og ekspedi-tioner blev videnskabeliggjort ved introduktionen af en eller fl ere metoder til indsamling og behandling af data fra felten.Moderne antropologi bygger således på idéen om deltager-observation, som i begyndelsen af det 20. århundrede blev for-muleret af blandt andre Franz Boas og Bronislaw Malinowski i et opgør med den såkaldte “lænestolsantropologi”. I mod-sætning til lænestolsantropolo-ger, hvis konklusioner er baseret på andenhåndsinformation og materiale indsamlet af andre, skal deltagende-observerende antropologer opholde sig i læn-gere tid hos de mennesker, hvis levevis og kultur skal studeres.Det naturvidenskabelige felt-arbejde har en mere komplice-ret tilblivelseshistorie, som for mange discipliners vedkom-mende har forbindelse til frem-komsten af laboratorier. For naturvidenskaberne har det såle-des været vigtigt, at de metoder, som bruges til data-indsamling og -behandling i felten, er kom-patible med laboratoriets meto-der.Med andre ord består det moderne, naturvidenskabelige feltarbejde i at omdanne felten til et (kvasi-)laboratorium, hvor forskningen kan foregå under forholdsvis standardiserede og kontrollerede forhold. Samfunds- eller humanvidenskabelige felt-discipliner har ikke i samme grad været baseret på en “discipline-ring” af felten, men har fokuseret på den disciplinerede observa-tion af fænomener i felten.Feltarbejdets videnskabshistorieVidenskabshistorikere har haft en tendens til at underkende feltarbejdets betydning i forhold til laboratoriets. Det er først og fremmest laboratoriet, der defi -nerer den videnskabelige tilgang til udforskning af verden: syste-matiske studier af afgrænsede fænomener under ordnede og delvist afsondrede omstændig-heder. I sammenligning hermed har feltarbejde forekommet rodet og uoverskueligt, hvilket blandt andet har medført, at feltarbejdet hidtil har været neg-ligeret i videnskabshistorien.Nyere studier af feltarbejdets videnskabshistorie giver fornyet status til feltarbejdet. Den histo-riske udvikling af feltarbejde og ekspeditioner har vist sig at være mere kompleks end hvad man hidtil har troet.For det første har det viden-skabelige feltarbejde dybere rødder tilbage i tiden til andre former for udforskning af omverdenen. Forestillingen om det videnskabelige feltarbejdes oprindelse i slutningen af det 19. århundrede bør altså nuan-ceres.For det andet er der sket en udveksling af viden, metoder og kompetencer på tværs af skellet mellem felt- og labora-toriearbejde. Ofte er de viden-skabsfolk, der arbejder i felten, også erfarne laboratorieforskere, eller har i det mindste tæt kon-takt med kolleger, der mestrer laboratorieteknikker. Feltarbej-det har derfor ofte været nært beslægtet med de forsøg og de idéer, der er fundet sted i vante og mere velordnede omgivelser.Videnskabsfolk i feltenI videnskabshistorien er der en tendens til, at videnskabeligt feltarbejde bliver anset for mindre væsentligt for fagdisciplinernes udvikling end det arbejde, der foregår i laboratoriet eller ved skrivebordet. Men et nyt syn på feltarbejdets videnskabshistorie, tegner et mere nuanceret billede af feltarbejdets betydning. Feltarbejde og ekspeditioner er vigtige redskaber i mange videnskabelige discipliner, lige fra antropologi til zoologi. Historisk set har udviklingen af det videnskabelige feltarbejde været en vigtig markør for etab-leringen af de videnskabelige felt-discipliner, om end udvik-lingen langt fra har været homo-gen eller lineær.Der er i dag en bred vifte af veletablerede feltmetoder og -teknikker, baseret på indsamling, måling, kortlægning, udgrav-ning, observation, interviews mm. Feltarbejde og ekspeditio-ner er dog også nært forbundet med eventyr, rejseoplevelser og mødet med det ukendte.Kombinationen af den objektive, videnskabelige ambi-tion og den mere eventyrlige, nærmest vovemodige dimen-sion har givet feltarbejde og ekspeditioner en dobbeltbe-tydning: På den ene side er det måder, hvorpå vi kan lære mere om vor omverden i en bred forstand; på den anden side markerer feltarbejde og eks-peditioner en grænse mellem det kendte og det fremmede, som ikke kan overvindes, kun udforskes.V I D E N S K A B S H I S T O R I EArtiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Se mere på aktuelnaturvidenskab.dk30A k t u e l  N a t u r v i d e n s k a b  |  3 |  2 0 1 230V I D E N S K A B S H I S T O R I EFor det tredje er forbindelsen mellem feltarbejde og eventyr ikke blevet afbrudt med frem-komsten af de moderne feltvi-denskaber. Trods forsøg på at distancere sig fra tidligere tiders “eventyrere” og opdagelsesrej-sende har selv nutidige feltfor-skere ofte brug for at fremhæve netop eventyret og opdagelsen af “ukendt land”, når de skal begrunde og forklare feltforsk-ningen.Instruktioner til feltarbejdeSom nævnt er den moderne antropologiske feltvidenskab opstået i et opgør med forgæn-gernes lænestolsantropologi. Hvor lænestolsantropologien var kendetegnet ved generalisa-tioner og spekulationer på basis af data indsamlet af alskens andre, er empirisk evidens opnået gennem forskellige for-mer for deltager-observation den moderne antropologis sær-kende. 1800-tallets lænestol-santropologer brød sig ikke om at gøre observationer i felten, mens det netop var det, som var mere videnskabeligt inklinerede antropologers faglige identitet.Problemet er, at den skarpe adskillelse mellem lænestols- og den empiriske antropologi ikke holder stik ved nærmere histo-risk analyse. Allerede rejsende fra slutningen af det 17. århundrede interesserede sig for at indsamle oplysninger om fremmede folk, men også for gennem instruktio-ner til andre rejsende at beskrive de måder, hvorpå indsamlingen bedst kunne foregå.Sådanne instruktioner, som ofte rummede deciderede forsk-ningsspørgsmål til arbejdet i felten, udgør et vigtigt historisk kildemateriale, hvorigennem vi kan få indblik i dette tidlige feltarbejdes karakter. Konklu-sionen er, at instruktionerne var så deltaljerede og systematiske, at vi ikke med nogen ret kan benævne dem “før-videnskabe-lige”. Samtidigt er det vigtigt at fremhæve, at der ikke var et skarpt skel mellem de forskere, der rejste ud for at skaff e sig viden, og dem, der blev hjemme og arbejdede ved skrivebordet, på museet eller i lænestolen. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at forfatterne til instruktionerne ofte selv havde været på feltar-bejde og deltaget i ekspeditioner. Feltarbejdets teknologiTeknologi og instrumentering har altid været vigtige elementer i feltarbejdet, idet udbyttet og dermed resultaterne afhænger af, hvor meget (og hvor dyrt) udstyr man kan bringe med sig. Anvendelsen af forskellige for-mer for felt-teknologi har såle-des haft stor betydning for felt-arbejdets konkrete udførelse, for de resultater som kunne opnås og for den autoritet, hvormed de kunne præsenteres. Ikke overraskende har udviklingen og anvendelsen af forskellige former for felt-teknologi derfor også givet anledning til kontro-For naturvidenskaberne er det vigtigt, at de metoder, som bruges til data-indsamling og -behand-ling i felten, er kompatible med laboratoriets metoder. Feltarbej-det består derfor i princippet i at omdanne felten til et “labora-torium”, hvor forskningen kan foregå under forholdsvis standar-diserede og kontrollerede forhold.Foto: Peter BondoArtiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Se mere på aktuelnaturvidenskab.dk31A k t u e l  N a t u r v i d e n s k a b  |  3 |  2 0 1 231Om forfatterneverser videnskabsfolk imellem.I 1930’erne opstod der for eksempel en konfl ikt i det dan-ske geologiske miljø, der blandt andet udsprang af spørgsmå-let om forskellige teknologiers anvendelighed i geologisk felt-arbejde. Hovedpersonen var Lauge Koch, dansk geolog og grønlandsfarer, der med Tre-års-Ekspedition til Grønland i perioden 1931-34 indførte nye teknologiske standarder for feltforskning i Arktis. Koch poserede ganske vist selv ofte og gerne som en moderne polar-pioner, men der var langt fra den traditionelle Knud Rasmus-sen’ske polarhelt til Kochs høj-teknologiske og internationalt anlagte ekspeditioner, der ind-varslede en ny tid i Grønlands- og arktisk forskning.Koch introducerede luftre-kognoscering, halv-permanente feltstationer og ikke mindst et internationalt team af for-skere, der i felten såvel som i biblioteker, kontorer og labo-ratorier arbejdede kollektivt på udforskningen af store landom-råders geologi. Men samtidig brugte han mere traditionelle, kulturbærende og institutio-nelt forankrede felt-teknologier som lænestole, hundeslæder og orlogsskibe, bragte fl ådekaptaj-ner, polarhelte og laboratorie-geologer i autoritetsmæssig for-legenhed og fi k vendt store dele af det danske geo-videnskabe-lige miljø imod sig.Fortællinger om feltenIscenesættelse og fortælling har til alle tider været vigtige ingre-dienser i feltarbejdet. Rejsen, udforskningen, eventyret og den ny viden er i sig selv intet værd, hvis ikke de bliver præ-senteret på den rigtige måde til kolleger og til den brede off ent-lighed. Nogle gange kan der være markante forskelle mellem de to fortællinger om feltarbej-det, altså den, der vedrører fag-kolleger, og den, der når ud i medierne.I tilfældet Galathea 3, som var den seneste og største dan-ske, videnskabelige ekspedition nogensinde, blev det diskute-ret, hvad en nutidig ekspedi-tion egentlig er for en størrelse. Galathea 3, der fandt sted fra august 2006 til april 2007, var både en forsknings- og medie-ekspedition, og derfor kom disse diskussioner i høj grad til at foregå i off entlige medier.Ekspeditionsledelsen frem-hævede, at Galathea 3 var en nyskabelse, idet den rummede såvel seriøs videnskabelig forsk-ning som mere eventyrlysten journalistik. Mange forskere så Galathea 3 som en velkommen mulighed for at bedrive felt-forskning på ruten jorden rundt.Andre forskere kritiserede konceptet for at være romantisk og anakronistisk.Moderne ekspeditioner, blev det fremhævet, koncentrerer sig om enkelte projekter og enkelte områder. Galathea 3 havde mere end 50 forskellige forsk-ningsprojekter om bord med meget forskellige fokusområder og prioriteter.Ydermere var Galathea 3 et nationalt prestigeprojekt, hvil-ket var med til at øge fokus på ekspeditionen som et moderne eventyr og som en mediebegi-venhed, alle danskere kunne følge med i. Kronprins Frede-rik formulerede det således ved afsejlingen:»Det, der mere end noget andet adskiller Galathea 3 fra de to foregående Galathea-ekspedi-tioner, er den store hvide kuppel deroppe [satellitantennen]. Den antenne gør, at skoleklasser og folk hjemme i stuerne kan være med på hvert skridt af det even-tyr, som en jordomsejling er.«Galathea 3 Ekspeditionen viste således, at ekspeditionshi-storien lever i bedste velgående, og at videnskabelige ekspeditio-ner stadig rummer mange for-tolknings- og anvendelsesmu-ligheder. Der er stadig meget at gøre for kommende videnskabs-historikere med interesse for feltarbejde og ekspeditioner.Grænserne fl yttesVed at rette opmærksomheden mod feltarbejdets og ekspeditio-nernes historie dukker mange ellers upåagtede sider af viden-skabshistorien op. Nye felt-teknologier, nye medier, og nye instrukser og anvisninger har bidraget til en konstant udvikling af viden og erfaringer i felten, og dermed fl yttet grænsen mellem det kendte og det fremmede.Ydermere er der sket en stadig udveksling af viden, genstande og mennesker mellem felt og forskningens “hjemmefront”. Det er blandt andet denne vek-selvirkning, der har ført til og vil blive ved med at føre til viden-skabelige opdagelser og landvin-dinger, der kun er mulige, når forskerne selv tager på rejse. Galathea 3 Ekspeditionen viste, at videnskabelige ekspeditioner stadig rummer mange fortolk-nings- og anvendelsesmuligheder.Michael Harbsmeier er lektor i historie ved Roskilde UniversitetTlf.: 4674 2131miha@ruc.dkVidere læsningDu kan læse mere feltarbej-dets videnskabshistorie i en ny bog redigeret af forfatterne til denne artikel:Kristian H. Nielsen, Michael Harbsmeier & Christopher J. Ries (eds.) 2012. Scientists and Scholars in the Field: Stu-dies in the History of Field-work and Expeditions (Aar-hus: Aarhus University Press).ISBN 978 87 7124 014 6Christopher Jacob Ries er cand.mag., ph.d. og post doc. ved Center for VidenskabsstudierTlf.: 6043 4836cjries@ivs.au.dk / cjries@ruc.dkKristian H. Nielsen er lektorCenter for VidenskabsstudierTlf.: 8715 5581khn@ivs.au.dkFoto: Peter BondoV I D E N S K A B S H I S T O R I EArtiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Se mere på aktuelnaturvidenskab.dk

Videnskabsfolk i felten

https://forskning.ruc.dk/files/68352683/8977.pdf

Videnskabsfolk i felten

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Roskilde Universitet