Pedersen, Jens Olaf Pepke

Vi står over for store menneskeskabte udfordringer i den kommende generation. Men klimaændringerne er ikke blandt de største problemer, og det er heldigt, for Vesten har ikke længere afgørende indflydelse på klimapolitikken

Online Research Database In Technology

                       General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.  • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal   If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.     Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017Menneskeskabte ændringerPedersen, Jens Olaf PepkePublication date:2013Document VersionOgså kaldet Forlagets PDFLink back to DTU OrbitCitation (APA):Pedersen, J. O. P. (2013). Menneskeskabte ændringer klimadebat.dk . Tilgået sep. 01, 2013, frahttp://www.klimadebat.dk/jens-olaf-pepke-pedersen-menneskeskabte-aendringer-r550.phpKommentarer ▼Jens Olaf PepkePedersen,seniorforsker, DTUSpaceMenneskeskabte ændringerKlimadebat.dk > Artikler > Klimavinklen > Jens Olaf Pepke Pedersen:Menneskeskabte ændringerAf Jens Olaf Pepke PedersenVi står over for store menneskeskabte udfordringer i denkommende generation. Men klimaændringerne er ikke blandtde største problemer, og det er heldigt, for Vesten har ikkelængere afgørende indflydelse på klimapolitikken.I klimavinklen for juli måned beskrev Julie Søgaard, hvordanhun oplevede, at klima- og miljøområdet blev nedprioriteret imedierne efter klimatopmødet i København i slutningen af2009. Klimaredaktioner blev nedlagt overalt, ”Klima” forsvandtsom et fast tema på online medier, og på trods af pænelyttertal og høj kvalitet forsvandt programmerne ”Klima ogMiljø” samt ”Miljøreportagen” på P1.I forhold til den dommedags-hype, der omgav klimatopmødet COP15 i København, erde efterfølgende topmøder nærmest blevet afviklet i ubemærkethed. Jeg kan derfornemt følge Julie Søgaard i, at det må være nærmest surrealistisk at tænke tilbage påstemningen før COP15, hvor fremtrædende politikere som FN’s generalsekretær ogStorbritanniens premierminister kappedes om at komme med apokalyptiske udtalelserom, at det var absolut sidste chance for at redde planeten. Kirkeklokkerne ringede forklimaet, kunstnerne var kreative for klimaet, aktivisterne i aktion for klimaet, og selverhvervslederne befandt sig pludselig forrest i klimakampen. I det sidste halve år førden store begivenhed havde det danske diplomati været i aktion verden over,klimaambassadører sendt ud på alle kontinenter, og i de sidste hektiske ugerforpligtede Lars Løkke Rasmussen endda Danmark til at modsætte sig Tibetsselvstændighed for at opnå Kinas velvilje i forhandlingerne.Alligevel fik vi ikke den store klimaaftale, som der var lagt op til i København, og sidenDansk forum om klima og energiBrugernavn Kodeord Husk mig Log ind Opret bruger▼ Indhold Søgeord Hele siden SøgJens Olaf Pepke Pedersen: Menneskeskabte ændringer http://www.klimadebat.dk/jens-olaf-pepke-pedersen-menneskeskabte-aen...1 af 9 14-02-2015 18:21er ambitionsniveauet derfor sat så lavt som muligt, nemlig blot at få fortsat FN’s langerække af klimatopmøder. Det lykkedes, og i storpolitikkens forunderlige verden erCOP-møderne derfor en fortsat succes, hvor alle nu ser frem til at fortsætte”processen” i Warszawa til november.Den gode nyhed er, at Jorden – på trods af alle dommedagsprofetierne – ikke gikunder efter København. Den dårlige nyhed er, at politikere og forskere har mistettroværdighed, for man kan ikke fortænke nogen i at reagere som landsbyens beboere ieventyret om ”Peter og Ulven”, efter at Peter for tredje gang havde råbt, at ulven varpå vej. Umiddelbart efter COP15 raslede antallet af klimabekymrede derfor ned overalti verden, og det samme gjorde klimaets position på den politiske dagsorden.Eftersom forstandige beslutninger ikke bliver taget i en hysterisk stemning af, at detgælder liv eller død, skal man næppe beklage, at der ikke blev truffet vidtrækkendebeslutninger i København i 2009. Men måske kan man beklage, at de globalemagtforhold for alvor har ændret sig. Scenen var således helt symbolsk påkonferencens sidste aften, hvor den amerikanske præsident er på vej ind i etmødelokale og opdager, at lederne fra Kina, Indien, Sydafrika og Brasilien er i gangmed deres eget møde. Obama er ikke inviteret, og der er ikke flere pladser omkringbordet, så Obama finder selv en stol i lokalet og klemmer sig ind ved siden af denbrasilianske præsident Lula.USA er for længst blevet overhalet af Kina som verdens største udleder af CO2, ogomtrent hver anden uge indvier kineserne et nyt – og kulfyret – kraftværk i gigawatt-størrelse. Indien følger lige i hælene med en befolkning, der hastigt nærmer sig denkinesiske. Denne udvikling har gjort Vesten irrelevant i klimapolitikken, for uansethvor meget vi kan reducere vores CO2-udslip, vil alle anstrengelserne omgående blivemere end kompenseret af øget udledning i Kina og Indien. Vi har ikke økonomiskstyrke til at tvinge dem, og selvom vi kan vælge at gå foran med det gode eksempel,vil det med garanti ikke blive kopieret, hvis det eneste resultat, vi kan fremvise af ensådan klimapolitik, er fortsat økonomisk stagnation.Så uagtet hvor meget klokkerne ringer for klimaet, vil de afgørende beslutninger omfremtidens CO2-udledninger blive taget i Kina, Indien, Brasilien og andrefremstormende økonomier. I stedet kan vi arbejde på at andre, og mere påtrængendeproblemer, kommer på dagsordenen. Klodens befolkningsudvikling er således denunderliggende årsag til, at vi overhovedet behøver at bekymre os om fremtidigeklimaændringer, og har derudover langt mere direkte og skadelige konsekvenser iform af tab af natur og biodiversitet i forsøget på at sikre mad og forbrugsgoder til alle.Jens Olaf Pepke Pedersen: Menneskeskabte ændringer http://www.klimadebat.dk/jens-olaf-pepke-pedersen-menneskeskabte-aen...2 af 9 14-02-2015 18:21Men emnet er tabubelagt, og der er ikke den store interesse for at drøfte det. I stedetbliver det ofte fremhævet, at Vesten stadig per indbygger ligger foran i energi- ogressourceforbrug. Men selv beregnet per indbygger har Kina efterhånden overhaletmange vestlige lande i CO2-udledninger og desuden bliver hverken klimaet ellernaturen belastet af forbruget per capita, men af det totale forbrug, og også her vil selvstore reduktioner i Vesten blot blive opvejet af få års vækst i resten af verden.For en ordens skyld skal det understreges, at det fortsat giver god mening, at vi sparerpå energien og omstiller til energikilder, der ikke er baseret på kul, olie eller gas. Deter heller ikke en opgave, der kan overlades alene til markedskræfterne, for energi harbetydning for vores forsyningssikkerhed, uafhængighed og fremtidige velstand, så derer også brug for en politisk indsats. Samtidig kan vi så glæde os over, at vi gør nogetfor klimaet, blot vi gør os klart, at mange af de klimaændringer, der bruges i debatten,som regel ligger mange generationer ude i fremtiden.Desuden kan der være mange gode grunde til, at forudsætningerne for de talrigeklimaprognoser ikke holder, hvilket også fremgår af den flittige debat på siderne her. Istedet kan vi se på nogle forhold, der rent faktisk kan konstateres, nemlig hvordanklimaet har opført sig. Det bliver ofte påpeget, at klodens temperatur er stegetdramatisk, men der er måske ikke så mange, der har bemærket, at Danmark erhjemsted for nogle af planetens største klimaændringer. I Danmark ermiddeltemperaturen således steget med halvanden grad, siden systematiske målingerbegyndte i 1870, mens den globale temperatur i samme tidsrum kun er steget meddet halve. Den årlige nedbør er steget med ca. 10 cm siden 1870 (hvilket også er endel over det globale gennemsnit), ligesom vandstanden generelt er steget, men daundergrunden stadig er i gang med at tilpasse sig efter istiden, er det ujævnt fordeltmed omkring 15 cm ved Esbjerg, mens havet ligefrem er faldet et par cm vedHirtshals.Men så bør vi også sammenligne med de ændringer, der i øvrigt er sket i Danmarksiden 1870. På det tidspunkt boede tre fjerdedele af befolkningen på landet, og bådeeksport og beskæftigelse var baseret på landbrug, hvor hestetrukne mejemaskinerførst langsomt var ved at afløse de lange rækker af landarbejdere, der høstede med le.Slesvig-Holsten var netop afstået, befolkningen på kun 1,8 millioner ogmiddellevealderen 45 år. Socialdemokratiet var endnu ikke stiftet, og bådeindkomstskat og parlamentarisme lå en generation ude i fremtiden.Sammenlignet med de dybtgående – og menneskeskabte – ændringer, der er sket isamfundet siden da, herunder to verdenskrige og flere totalitære ideologiersJens Olaf Pepke Pedersen: Menneskeskabte ændringer http://www.klimadebat.dk/jens-olaf-pepke-pedersen-menneskeskabte-aen...3 af 9 14-02-2015 18:21Tweet 28 kommentar(er) · 3222 fremvisningerfremkomst og sammenbrud, har klimaændringernes bidrag indtil nu været fuldstændigbetydningsløse.Hvis vi nu antager, at klimamodellerne får ret, så vil vi i 2050 have enmiddeltemperatur, som er ca. 0,8 grader højere, altså cirka det halve af den stigning,vi har oplevet siden 1870, men naturligvis på kortere tid, hvilket svarer til, attemperaturen vil stige dobbelt så hurtigt som de sidste 140 år. Nedbøren vil væresteget med 11 procent, vindstyrken over havet med en enkelt procent og vandstandenet sted mellem 15 og 45 cm. Da landet vil fortsætte med at hæve sig, skal man dogtrække mellem 5 og 20 cm fra, alt efter hvor man befinder sig.Temperaturstigningen svarer til, at nordjyderne om godt en generation vil få et klima,der ligner det, Sydslesvig har i dag, mens det nedbørsmæssigt vil svare til at flytte fraNordjylland til Midtjylland.Igen er klimaændringerne helt betydningsløse i forhold til de ændringer, samfundet vilstå over for i den kommende generation. For eksempel må vi forudse, at islamismen vilblive en stadigt stigende trussel mod demokratiske grundværdier, og allerede nu erytringsfriheden under pres, ligestillingen på tilbagetog og parallelsamfund i fremgang.Samtidig vil vi blive presset af globalisering og øget international konkurrence, som vilgøre det svært at opretholde kostbare velstandsordninger.Der er således nok af store – og menneskeskabte - udfordringer at tage fat på for denkommende generation. Men klimaændringer er ikke blandt de mest presserende.1. september 2013, 11:42 Kommentarerhelios 1. september 2013, 11:57Hvis det værst tænkelige scenarier er, at man skal flytte fra Nordjylland til Midtjylland,så er der grund til at intensivere indsatsenbennohansen 1. september 2013, 21:46Det er ikke fair at sammenligne de forrige hundrede år med de næste hundrede år. Forhundrede år siden var mange flere reelt selvforsynende og der var stadig steder at gåhen, hvis man f.eks. blev ramt af en lokal naturkatastrofe. De næste hundrede årregner man jo ikke blot med lidt flere varmegrader, men med abrupt, voldsom19Anbefal DelJens Olaf Pepke Pedersen: Menneskeskabte ændringer http://www.klimadebat.dk/jens-olaf-pepke-pedersen-menneskeskabte-aen...4 af 9 14-02-2015 18:21

Menneskeskabte ændringer

http://orbit.dtu.dk/ws/files/105849844/Klimavinklen_1_sep_2013_3_.pdf

Menneskeskabte ændringer

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Online Research Database In Technology