Welcome to this edition of Language Works and merry Christmas and happy New Year from the editorial team. This time in Santa’s linguistic gift sack, we have six articles that represent a wide selection of linguistic areas and that show that linguistic analysis can shed light on many very different issues. In this issue, we travel far and wide. For example, we dive into the Danish Health Authority’s corona communication, we enter into the mind itself in an article on mentalization, and in one article, we go all the way to South America. In short, there’s an article for everyone.Welcome to this edition of Language Works and merry Christmas and happy New Year from the editorial team. This time in Santa’s linguistic gift sack, we have six articles that represent a wide selection of linguistic areas and that show that linguistic analysis can shed light on many very different issues. In this issue, we travel far and wide. For example, we dive into the Danish Health Authority’s corona communication, we enter into the mind itself in an article on mentalization, and in one article, we go all the way to South America. In short, there’s an article for everyone

Andersen, Elisabeth Muth

Bala, Paulina

Nguyen, Michael

Nielsen, Jessie Leigh

Sørensen, Søren Sandager

Thøgersen, Jacob

English

Copenhagen University Research Information System

Language Works 5(2)

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Vol 5, No. 2, 2020  Language Works 5(2) Welcome to this edition of Language Works and merry Christmas and happy New Year from the editorial team. This time in Santa’s linguistic gift sack, we have six articles that represent a wide selection of linguistic areas and that show that linguistic analysis can shed light on many very different issues. In this issue, we travel far and wide. For example, we dive into the Danish Health Authority’s corona communication, we enter into the mind itself in an article on mentalization, and in one article, we go all the way to South America. In short, there’s an article for everyone.  Welcome and happy reading! The papers in this issue Johanne Niclasen Jensen examines how the Danish Conservative People’s Party used the image macro in their political campaign on Instagram prior to the 2019 election. Jensen shows that contrary to the critique of this strategy in the media, the use of the image macro can serve as an effective strategy due to its multimodal affordances. She finds that the multimodality and metaphoricity are codependent features in the genre of image macros and that they work together to make the political message come across in a critical and humorous way. Adrian Skov presents an analysis of how the Danish Health Authority’s (Sundhedsstyrelsen) coronavirus poster "Prevent infection with new coronavirus" functions as part of a public health campaign. He does this by combining perspectives from behavioral psychology and rhetorical interpretation. From behavioral psychology, a theoretical model is presented that describes cognitive processes that underlie a given behavior, namely that it is underlying attitudes and norms and the self-perceived ability to act that together constitute behavioral intention, i.e. the individual's choice to perform a certain action in a given situation. To show how the Danish Health Authority tries to influence the recipients' behavioral intentions, Skov analyzes the rhetorical strategies that characterize the poster. Here he shows how multimodal resources and the construction of an authoritarian sender who communicates directions to action to a recipient discursively constructed as a participant is an effective intervention in the effort to minimize the spread of the coronavirus.  Jack Brosø Frederiksen examines how the facilitator in a podcast production of F.C. København’s Fan Radio uses communicative resources of embodied language to select the next speaker between his two guests in the studio. Using Conversation Analysis, Brosø draws on the well-known rules for the organization of turn taking in conversations as he situates his analysis in the specific context of radio production where overlaps and gaps between turns are dispreferred. Through detailed examination of relevant examples, he finds that the facilitator’s use of gestures and gaze as a multimodal unit serves to reduce overlaps and gaps between speaker turns and thus provides the audience with a pleasant experience.   Language Works 5(2)  Language Works, 5(2), 2020 4 Cæcilie Hansen examines how structural linguistic analysis of sentences can be used to assess people’s ability to mentalize, i.e. the ability to assess other people’s feelings, thoughts, wishes, etc. The article compares two different methods of assessing mentalization based on conversations: A psychological approach to mentalization and a newer linguistically informed method inspired by Systemic Functional Linguistics. While the psychological method deals with linguistic analysis superficially by not specifying which linguistic elements that may indicate mentalization, the SFL-based theory works with more detailed linguistic descriptions. Based on an analysis of an interview with a person with autism, Hansen concludes that the linguistically informed method gives a more nuanced insight into whether a person exhibits mentalizing behavior. Simone Bianchetti investigates Danes’ attitudes towards English in Denmark with a particular interest in whether Denmark is perceived as a bilingual society and what consequences Danes may perceive as a result of this. The article presents a detailed introduction into the language political debate over the last decade, in which terms like “domain loss”, “language prestige”, and potential “language death” have been widely used. The investigation proper is a questionnaire survey among a group of Copenhagernes, mainly students. The results show a large use of English, but a diminutive degree of concern for the loss of Danish. It is not so much that English is outmaneuvering Danish, but rather that the two languages co-exist in Denmark and are used for different purposes. Laurits Stapput Knudsen investigates how and how frequently “reciprocity” is used in the Latin American language Acazulco Otomí. Reciprocity is the grammatical encoding of actions which the actants perform mutually on each other. In English it is expressed e.g. with each other, they wash each other. In the study, native speakers of Acazulco Otomí are asked to describe events which they see in video clips, and it is noted whether they use a reciprocal construction. The results show that reciprocal constructions are relatively often used in Acazulco Otomí compared to other languages, and Stapput Knudsen proposes that this is an indication of a more general trait of Acazulco Otomí, namely a tendency to focus on whole relational units rather than the individual participants in a relation.  

Velkommen til denne udgave af Language Works og glædelig jul og godt nytår fra redaktionen. I julemandens sprogvidenskabelige gavesæk har vi i denne omgang seks artikler som repræsenterer et bredt udvalg af sprogvidenskabelige felter, og som viser at sproglig analyse kan belyse mange meget forskellige problemstillinger. I denne udgave kommer vi vidt omkring. Vi dykker fx ned i Sundhedsstyrelsens corona-kommunikation, vi kommer helt ind i sindet med en artikel om mentalisering, og i én af artiklerne kommer vi endda helt til Sydamerika. Her er altså en artikel for enhver smag.Velkommen til denne udgave af Language Works og glædelig jul og godt nytår fra redaktionen. I julemandens sprogvidenskabelige gavesæk har vi i denne omgang seks artikler som repræsenterer et bredt udvalg af sprogvidenskabelige felter, og som viser at sproglig analyse kan belyse mange meget forskellige problemstillinger. I denne udgave kommer vi vidt omkring. Vi dykker fx ned i Sundhedsstyrelsens corona-kommunikation, vi kommer helt ind i sindet med en artikel om mentalisering, og i én af artiklerne kommer vi endda helt til Sydamerika. Her er altså en artikel for enhver smag

Vol 5, No. 2, 2020  Language Works 5(2) Velkommen til denne udgave af Language Works og glædelig jul og godt nytår fra redaktionen. I julemandens sprogvidenskabelige gavesæk har vi i denne omgang seks artikler som repræsenterer et bredt udvalg af sprogvidenskabelige felter, og som viser at sproglig analyse kan belyse mange, meget forskellige problemstillinger. I denne udgave kommer vi vidt omkring. Vi dykker fx ned i Sundhedsstyrelsens corona-kommunikation, vi kommer helt ind i sindet med en artikel om mentalisering, og i én af artiklerne kommer vi endda helt til Sydamerika. Her er altså en artikel for enhver smag. Velkommen til og god læsning! Artiklerne i dette nummer Johanne Niclasen Jensen undersøger hvordan Det Konservative Folkeparti benyttede sig af billedmakroen til at føre valgkampagne på deres officielle Instagramprofil i forbindelse med Folketingsvalget i 2019. Selvom deres kommunikationsstrategi medførte kritik og latterliggørelse i forskellige medier, viser Jensen at billedmakroen som en multimodal kommunikationsform kan være et effektivt kampagneværktøj. Hun finder nemlig at de komplekse og flertydige metaforiske udsagn understøttet af billedmakroens samspil mellem billed- og tekstmodalitet tjener til at kommunikere politiske budskaber effektivt i en kritisk og humoristisk tone. Adrian Skov præsenterer en analyse af hvordan Sundhedsstyrelsens coronavirusplakat ”Forebyg smitte med ny coronavirus” virker. Det gør han ved at kombinere perspektiver fra adfærdspsykologi med retorisk fortolkning. Fra adfærdspsykologien præsenteres en teoretisk model der beskriver kognitive processer der ligger til grund for en given adfærd, nemlig at det er bagvedliggende attituder og normer og selvopfattet handlekraft der tilsammen udgør adfærdsintention, altså den enkeltes valg om at udføre en bestemt handling i en given situation. For at vise hvordan Sundhedsstyrelsen forsøger at påvirke modtagernes adfærdsintentioner, analyserer Skov de retoriske strategier der kendetegner plakaten, og han viser hvordan multimodale ressourcer og konstruktionen af en autoritær afsender der kommunikerer handleopfordringer til en modtager der diskursivt konstrueres som participant, er en effektiv intervention i forsøget på at inddæmme coronasmitten.   Jack Brosø Frederiksen undersøger hvordan radioværten i en podcastepisode af F.C. Københavns Fanradio benytter kropssproglige ressourcer til at udpege den næste taler blandt de to gæster i studiet. Brosø tager udgangspunkt i de velbeskrevne konversationsanalytiske regler for talerudvælgelse og turallokering samt præmissen om at der ved produktion af radioudsendelser ønskes så lidt overlap og pauser mellem talernes ture som muligt. Gennem en detaljeret undersøgelse af relevante eksempler finder Jack frem til at radioværten benytter gestikulation og  Language Works 5(2)  Language Works, 5(2), 2020 2 blikretning i et multimodalt samspil der fungerer effektivt til reduktion af overlap og gaps mellem talerskift og dermed skaber en god oplevelse for lytterne. Cæcilie Hansen undersøger hvordan man kan bruge strukturel sproglig analyse af samtaler til at vurdere menneskers evne til at mentalisere, det vil sige evnen til at vurdere andre menneskers følelser, tanker, ønsker mv. Artiklen sammenligner to forskellige metoder til at vurdere mentalisering ud fra samtaler: en psykologisk tilgang til mentalisering og en nyere udviklet lingvistisk informeret metode som er inspireret af Systemisk Funktionel Lingvistik. Hvor den psykologiske teori forholder sig forholdsvist overfladisk til den sproglige analyse ved ikke at specificere hvilke sproglige elementer der kan være udtryk for mentalisering, arbejder den SFL-baserede teori med mere detaljerede sproglige beskrivelser. Ud fra en analyse af et interview med en person med autisme konkluderer Hansen at den sprogligt funderede metode giver et mere nuanceret indblik i om en person udviser mentaliserende adfærd. Simone Bianchetti fra Universitetet i Milano undersøger danskeres holdninger til engelsk i Danmark med særlig fokus på om Danmark kan beskrives som et tosproget samfund, og hvilke konsekvenser danskere oplever på baggrund af det. Artiklen giver en detaljeret indføring i den sprogpolitiske debat gennem de sidste årtier hvor begreber som ”domænetab”, ”sproglig prestige” og potentiel ”sprogdød” har betydet meget. Selve undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse sendt til en gruppe af københavnere, især studerende. Resultaterne viser en stor brug af engelsk, men en begrænset bekymring for tab af dansk. Det er ikke så meget at engelsk er ved at udkonkurrere dansk, men snarere at de to sprog sameksisterer i Danmark og bruges til forskellige formål. Laurits Stapput Knudsen undersøger hvordan og hvor ofte ”reciprocitet” bruges i det latinamerikanske sprog acazulcootomí. Reciprocitet er den grammatiske kodning af handlinger som aktanterne gensidigt udfører på hinanden. På dansk udtrykkes det med fx hinanden, de vasker hinanden. I undersøgelsen bliver modersmålstalere af acazulcootomí bedt om at beskrive begivenheder de ser i et antal videoklip, og det registreres om de bruger en reciprok konstruktion. Resultaterne viser at der relativt ofte bruges reciprokke konstruktioner i acazulcootomí i sammenligning med andre sprog, og Stapput Knudsen foreslår at det er et udtryk for et mere generelt kendetegn ved acazulcootomí, nemlig en tendens til at fokusere på relationshelheder snarere end relationens enkeltindivider.  

Danish

https://tidsskrift.dk/lwo/article/download/123471/170487

Language Works 5(2)

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Copenhagen University Research Information System

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)