Kunsten at spørge ret! En gennemgang af de nærmere omstændigheder vedrørende påbegyndelsen af de danske amtsbeskrivelser omkring 1820.

Forfatteren var lektor i historie ved Odense Universitet. Han blev dr. phil. i 1985 på en afhandling om produktionsmuligheder og ejendomstruktur i Christian 5´s matrikel.De danske amtsbeskrivelser, som blev udgivet i nitten bind i perioden 1826-1844 på Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs foranledning, og som alle er bygget over den samme læst af 28 spørgsmål, er en stadig mere og mere værdsat kilde til beskrivelsen af landbruget og kulturlandskabet i Danmark i tiden omkring 1825-1840. Deres væsentligste betydning er dog at finde deri, at de første amtsbeskrivelser fra perioden 1826 til 1835 endnu skildrer det gamle og stagnerende bondebrug, mens bindene efter 1835 i stadig større grad begynder at vise, hvorledes man nu endelig var ved at opnå den fulde driftsmæssige fordel af de store landboreformer sidst i 1700-tallet

Da Fyns jord blev lagt i lænker. Christian V’s matrikel som kilde til belysning af produktions- og ejendomsstruktur i 1682.

Artiklen omhandler dels Christian 5.s matrikel som kilde, dels resultaterne af en række analyser af denne matrikel for Fyns vedkommende. Forfatteren redegør for en række principper bag opmålingen og værdisætningen af jord og påpeger, at de forskellige former for græsning gennemgående blev værdisat for lavt eller slet ikke, og oven i det blev der foretaget arbitrære korrektioner, før det endelige hartkorn blev fastsat. I stedet for det officielle hartkorn arbejder han derfor ud fra en korrigeret værdi, kaldet produktionsværdi. Med udgangspunkt i den undersøges de enkelte sognes produktionsmuligheder i forhold til såvel kornavl som kvægbrug. Videre er der analyser af ejerforhold og deres forhold til produktionsmuligheder

Da Billesbølle bønder blev selvejere. Den danske selvejebevægelses begyndelse.

Artiklen omhandler et meget tidligt eksempel på, at fæstegårde under et privat gods overgik til selveje. I 1760 blev godset Billesbølle på Fyn solgt ved auktion. Først blev det udbudt samlet, siden gård for gård, og da det sidste gav den samlede salgssum, blev godset opløst. Ved auktionen blev omkring en tredjedel af gårdene købt enten af de daværende fæstere eller andre bønder. Enkelte formåede ikke at betale, men omkring en fjerdedel af godsets gårde blev selvejergårde, og adskilligt flere blev det i løbet af de næste par årtier.  Prisen for gårdene lå gennemgående på det dobbelte af, hvad en kapitalisering af fæsteafgifter og hoveriafløsning for hoverifrie gårde ellers ville betinge. De gårde, der blev selvejergårde over de følgende år, solgtes til nogenlunde tilsvarende priser. Pengene kom hovedsagelig fra bondesamfundet selv – enten egen opsparing eller lån blandt familie og andre standsfæller. En del nye selvejere fik dog problemer og måtte sælge igen.

Jens Holmgaard: Alt på sin rette plads. Afhandlinger om konjunkturer, statsfinanser og reformer i Danmark i 1700-tallet. (Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland, 1990). 330 s.

-

Flemming Nielsen: Bønder. Landbrug i Nordøstvendsyssel gennem 200 dr. (Nordtryk, Frederikshavn 1988). 55 s.

-

Dansk Landbrugshistorie

-