Young Workers in Transition: Explaining the Density Gap by a Life-course Perspective

A common challenge for all trade unions in most of the Western world is the growing trade union density gap between young and older workers. In this paper, we examine the generational trade union gap with point of departure in the Danish case. Our data stem from two large surveys (APL II & III).We find that young workers are not more individualized; to the contrary, unorganized young workers have a growing collective mind-set. Through the lens of a life-course perspective, our data show that young workers have a growing ‘fluidic’ working life. Many young workers also take jobs in parts of the labor market with weak trade unions representation not allowing them to get in contact with trade unions representatives

Datasans – etisk skole- og uddannelsesledelse med data

Dorthe Staunæs, Helle Bjerg, Malou Juelskjær og Kristian Gylling Olesen. Udgivet på Nyt fra samfundsvidenskaberne 2021 (326 sider) ISBN: 978-87-7683-205-6 Hvordan skal en skoleledelse arbejde og lede med udgangspunkt i data? Det er et spørgsmål, forfatterne sætter sig for at besvare. Svaret på dette spørgsmål implicerer en særlig tilgang til data, dataforståelse samt fordringer til databrug. I bogens introduktion redegør forfatterne for deres syn på, hvordan data og særligt databrug i skole- og uddannelsesledelse skal forstås. Et centralt argument er, at data og brugen af data i skolesammenhænge har skabende effekter. Herved skriver forfatterne sig efter eget udsagn ind i en feministisk tradition for diskussion af data, hvor data ikke blot ses som en repræsentation eller beskrivelse, men samtidig er performativ og derigennem fungerer som medskaber af det, som data i udgangspunktet er en beskrivelse af

Age Management in Danish Companies: What, How, and How Much?

This article investigates Danish employers’ behavior in the area of active aging, which is made topical by demographic aging. It describes age management practices and explains why some companies are more prone to employ age management than others. The study is based on a survey conducted among a representative sample of Danish employers, and 609 interviews in total have been carried out. Data have been scrutinized using frequency analysis for descriptive purposes as well as binary logistic regression analysis for explanatory purposes. Findings indicate that structural, cognitive, and action-oriented variables have significance for whether companies develop and employ active age management policies

Mobilitet i den frivillige sektor. En panelanalyse af danskernes frivillige engagement fra 2004 til 2012

Den sociologiske forskning i frivilligt arbejde har længe været optaget af at afklare hvilke faktorer, der afgør om et menneske engagerer sig i civilsamfundet eller ej. En række forskellige teorier tilskriver den afgørende betydning til henholdsvis de frivilliges normer, ressourcer eller netværk. I en dansk kontekst er dette spørgsmål hidtil kun blevet adresseret ved hjælp af tværsnitsdata. I denne artikel undersøger vi betydningen af disse forskellige faktorer for danske frivillige med udgangspunkt i paneldata fra 2004 og 2012. Formålet med denne artikel er at afprøve de tre dominerende teorier, om hvad der får folk til at blive frivillige, samt hvad der får dem til at holde op igen. Endvidere undersøges teoriernes respektive gyldighed inden for tre forskellige civilsamfundssektorer – den aktivitetsorienterede, den velfærdsorienterede og den politisk- og lokalsamfundsorienterede sektor – for at undersøge, hvorvidt det er de samme faktorer, der har betydning for det frivillige engagement på tværs af forskellige typer frivillig aktivitet. Analysen viser, at det især er netværk knyttet til forskellige livsfaser, der forklarer bevægelser ind og ud af frivillighed. Yderligere viser vi, at familietraditioner for frivilligt arbejde socialiserer stærkt til selv at blive frivillig, hvorimod socialiseringsforskelle mellem fødselskohorter kun synes at have betydning for frivilligheden inden for den politiske sektor. Endelig viser analysen, at uddannelsesmæssige ressourcer overraskende har meget begrænset betydning for mobilitet ind og ud af frivilligt arbejde. ENGELSK ABSTRACT: Morten Frederiksen and Rasmus Juul Møberg: Mobility in the Volunteer Sector. A Panel Data Analysis of Danish People’s Involvement in Volunteer Work between 2004 and 2012 Sociological research on volunteering has had a longstanding interest in identifying the factors affecting whether people volunteer or not. Three different theoretical positions ascribe the decisive impact to resources, norms, and/or networks of the volunteers. The Danish case has hitherto only been investigated using cross sectional data. In this article, we investigate the importance of these different factors in Denmark using panel data from 2004 and 2012. The purpose of the article is to test these three dominant theories about what makes people volunteer and what makes them stop again. Furthermore, the salience of each theory is analysed within three different sectors of civil society: the activity oriented, the welfare oriented and the politics and community oriented. The purpose is to investigate whether the same factors are important in the different sectors, as is usually assumed. The analysis indicates that social networks associated with different life stages, in particular, can account for mobility in and out of volunteer work. Additionally, we show that socialization through family traditions for volunteering is strong, whereas differences in socialization between birth cohorts only seems to affect volunteering in the politics and community sector. Finally, we find that education has surprisingly little influence on volunteer mobility. Keywords: volunteer work, panel data, volunteer sectors, norms, life stage

Mobilitet i den frivillige sektor. En panelanalyse af danskernes frivillige engagement fra 2004 til 2012

Den sociologiske forskning i frivilligt arbejde har længe været optaget af at afklare hvilke faktorer, der afgør om et menneske engagerer sig i civilsamfundet eller ej. En række forskellige teorier tilskriver den afgørende betydning til henholdsvis de frivilliges normer, ressourcer eller netværk. I en dansk kontekst er dette spørgsmål hidtil kun blevet adresseret ved hjælp af tværsnitsdata. I denne artikel undersøger vi betydningen af disse forskellige faktorer for danske frivillige med udgangspunkt i paneldata fra 2004 og 2012. Formålet med denne artikel er at afprøve de tre dominerende teorier, om hvad der får folk til at blive frivillige, samt hvad der får dem til at holde op igen. Endvidere undersøges teoriernes respektive gyldighed inden for tre forskellige civilsamfundssektorer – den aktivitetsorienterede, den velfærdsorienterede og den politisk- og lokalsamfundsorienterede sektor – for at undersøge, hvorvidt det er de samme faktorer, der har betydning for det frivillige engagement på tværs af forskellige typer frivillig aktivitet. Analysen viser, at det især er netværk knyttet til forskellige livsfaser, der forklarer bevægelser ind og ud af frivillighed. Yderligere viser vi, at familietraditioner for frivilligt arbejde socialiserer stærkt til selv at blive frivillig, hvorimod socialiseringsforskelle mellem fødselskohorter kun synes at have betydning for frivilligheden inden for den politiske sektor. Endelig viser analysen, at uddannelsesmæssige ressourcer overraskende har meget begrænset betydning for mobilitet ind og ud af frivilligt arbejde. ENGELSK ABSTRACT: Morten Frederiksen and Rasmus Juul Møberg: Mobility in the Volunteer Sector. A Panel Data Analysis of Danish People’s Involvement in Volunteer Work between 2004 and 2012 Sociological research on volunteering has had a longstanding interest in identifying the factors affecting whether people volunteer or not. Three different theoretical positions ascribe the decisive impact to resources, norms, and/or networks of the volunteers. The Danish case has hitherto only been investigated using cross sectional data. In this article, we investigate the importance of these different factors in Denmark using panel data from 2004 and 2012. The purpose of the article is to test these three dominant theories about what makes people volunteer and what makes them stop again. Furthermore, the salience of each theory is analysed within three different sectors of civil society: the activity oriented, the welfare oriented and the politics and community oriented. The purpose is to investigate whether the same factors are important in the different sectors, as is usually assumed. The analysis indicates that social networks associated with different life stages, in particular, can account for mobility in and out of volunteer work. Additionally, we show that socialization through family traditions for volunteering is strong, whereas differences in socialization between birth cohorts only seems to affect volunteering in the politics and community sector. Finally, we find that education has surprisingly little influence on volunteer mobility. Keywords: volunteer work, panel data, volunteer sectors, norms, life stage

Conceptions of Gender and Competencies among Police Recruits in Scandinavia

Conceptions of gender and competencies may be of importance for the gendered allocation of tasks and may help explain gender segregation in the labor market and within organizations. Drawing on survey panel data from Scandinavian police recruits in the male-dominated police profession, this article explores and discusses the prevalence of conceptions of gender and different police competencies. A substantial portion of the police recruits disagree that men are more competent at specific police tasks (handling violence) and women at others (care and communication). However, quite a large minority have more stereotypical conceptions of gender and competencies. Male police recruits generally report more gender-stereotypical conceptions than female and this tendency increases over time after entering the police. Furthermore, the Danish police recruits report the most gender-stereotypical conceptions, while the Swedish recruits more often dismiss the idea that men and women are suited for different police tasks

Mere metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen

Tilbage i 2014 bragte Tidsskrift for Arbejdsliv et temanummer med titlen ”Metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen”. Temaet udsprang af redaktionens ønske om at sætte fokus på mangfoldigheden i de undersøgelsesmetoder, der anvendes i arbejdslivsforskningen og give en særlig plads til diskussioner og refleksioner omkring, hvordan arbejdslivet kan studeres. Arbejdslivsforskningen er nemlig i udpræget grad et forskningsfelt, der er kendetegnet ved en stærk empirisk fundering såvel som metodepluralisme. Denne redaktionelle fokusering blev gengældt af de danske forskningsmiljøer, som viste stor interesse for at bidrage med artikler omhandlende det metodiske arbejde i arbejdslivsforskningen. I 2014 bragte vi seks artikler, der emnemæssigt spændte bredt – fra autofotografi som metode til at studere medarbejdertrivsel til brugen af brugerundersøgelser på beskæftigelsesområdet – men som alligevel havde en række fælles flader. Flere af artiklerne forholdt sig eksempelvis til, hvordan det felt, der studeres, kan transformeres og aktiveres af forskningens aktiviteter. Dette er et tema, som også berøres af flere artikler i indeværende nummer, bl.a. i bidraget af Hagedorn-Rasmussen og kollegaer, der udfolder dilemmatænkning som en særlig praksisorienteret metode, der hjælper de studerede med at forstå og tilgå deres opgaver anderledes end tidligere og i artiklen om fremtidsværkstedet som metode til erkendelse og forandring af Janne Gleerup og Jonas Egmose. Der er flere årsager til, at vi her otte år senere har besluttet igen at have et temanummer, der fokuserer på metoder i arbejdslivsforskningen. Selv om mange problematikker i arbejdslivsforskningen er lige så relevante i dag som for 8 år siden, så er det væsentligt, at vi til stadighed udfordrer os selv til at blive bedre til at indfange arbejdslivsudfordringer i al deres kompleksitet. Særligt afkodningen af kompleksitet rummer potentielt indsigter, der kan bringe arbejdslivsforskningen videre. Dette er ikke kun for at tilfredsstille en akademisk interesse, idet arbejdslivsforskning ofte er stærkt vævet sammen med praksis og derigennem kan få direkte indflydelse på forandringer og forbedringer af arbejdslivet for arbejdstagere. Kort sagt, så kan bedre dataindsamlingsmetoder potentielt set bidrage til et forbedret arbejdsliv. Til trods for at mange problemstillinger og arbejdslivsudfordringer ikke har undergået de store forandringer set over det sidste årti, er vi på andre fronter vidner til store forandringer i arbejdslivet, hvilket er blevet understreget og accelereret af Corona-nedlukningerne, hvor hjemmearbejdsplads og hybridarbejde for alvor har vundet indpas i arbejdstageres vokabularium og arbejdsliv. Sideløbende har den teknologiske udvikling muliggjort nye digitale metoder, der åbner for ny kvalitativ og kvantitativ udforskning af arbejdslivet. Med nye metodiske muligheder følger dog også nye udfordringer og dilemmaer, og samtidig bliver brugen af de mere ”klassiske” metoder udfordret på nye måder, da genstandsfeltet ændrer sig. I lyset af disse udviklingstendenser mener vi derfor, at det igen er tid til at diskutere metoder i arbejdslivsforskningen i al dens mangfoldighed. Vi har derfor valgt at kalde temanummeret ”Mere metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen” med henvisning til, at de to temanumre samlet set viser et udsnit af de mange metoder og tilgange, der findes til at studere arbejdslivet. Som tidligere nævnt behandler nogle af bidragene i dette temanummer emner, der også blev adresseret i det første metodenummer (fx artikel 3 og 4 der fokuserer på praksisnære metoder til at skabe forandringer i arbejdslivet), men fælles for flere af artiklerne i dette temanummer er også, at de på forskellig vis forholder sig til, hvordan man metodisk indfanger kompleksiteten i det moderne arbejdsliv. Endelig rummer temanummeret også bidrag (de to kronikker), som diskuterer muligheder for at anvende bestemte typer af data i arbejdslivsforskningen, som ellers ikke har været så anvendte. Og særligt i den sidste kronik tages spørgsmålet om brug af en ny slags data, nemlig digitale data, under behandling