Udpegning af potentielle sorte pletter via floating car data

Formålet med dette paper er at undersøge, om det er muligt at udpege potentielle sorte pletter via floating car data. Der er i projektet udført teoretiske litteraturstudier for at skabe et grundlag for det senere analysearbejde, som danner baggrund for analysearbejdet. Dataene stammer fra Aalborg Universitets Spar på farten projekt, hvor deltagernes hastighed og placering på vejnettet bliver registreret. I dataanalysen bliver der analyseret på 94 personers individuelle kørselsadfærd. Ud fra kørselsadfærden bliver det vurderet, hvornår den enkelte deltager har foretaget en frivillig eller ufrivillig opbremsning. De 1097 registrerede ufrivillige opbremsninger danner grundlag for en lokalitetsudpegning, hvor i alt 12 lokaliteter har fire eller flere registrerede opbremsninger, hvilket var udpegningskriteriet. Derudover er de udpegede lokaliteter samt eventuelle problemstillinger blevet vurderet. Uheldssituationen for lokaliteten med flest deltagere repræsenteret er blevet undersøgt, hvorefter disse bliver sammenlignet med opbremsninger for at undersøge, om der er overensstemmelse mellem opbremsninger og uheld. Til sidst er det vurderet, at metoden trods usikkerhederne kan bruges til en udpegning af potentielle sorte pletter

Intelligent Farttilpasning i firmabiler: Endelige resultater

I dette paper fremlægges de endelige resultater for Intelligent Farttilpasning projektet ’Spar på Farten - Tab ikke kunder i svinget’. Projektet involverede i alt 26 erhvervskøretøjer med i alt 51 chauffører. Hver bil kørte med udstyret i cirka 14 måneder, hvoraf de første to var med udstyret inaktiveret som baseline. Udstyret var både informerende, advarende og gav incitament hvis der blev kørt for hurtigt. Hver måned vandt chaufføren med færrest strafpoint en præmie ligesom der var større præmier i forbindelse med afslutningen af forsøget. Paperet præsenterer resultater om, hvordan chaufførernes hastighedsvalg blev påvirket af IFT-udstyret. Dette ses desuden i forhold til udviklingen over tid og i forhold til hvorvidt chaufføren havde identificeret sig inden turen påbegyndtes. Endvidere fremlægges det, hvordan og hvor meget chaufførernes holdninger ændrede sig efter at have kørt med systemet. Hovedresultaterne er, at informerende og advarende Intelligent Farttilpasning alene havde en mindre effekt på deltagernes adfærd, og at denne endvidere aftog over tid. Når incitament i form af en nøgle-ID og medfølgende registrering også blev medtaget, var effekten markant større og mere konstant over tid. Andelen af den kørte distance, hvor hastigheden var over 5 km/t over hastighedsgrænsen blev i gennemsnit reduceret fra 17 til 4 %, hvor chaufførerne havde identificeret sig, mens der blev konstateret en minimal stigning fra 17 til 19 %, hvor chaufførerne ikke havde identificeret sig

Intelligent Farttilpasning i firmabiler: Endelige resultater

I dette paper fremlægges de endelige resultater for Intelligent Farttilpasning projektet ’Spar på Farten - Tab ikke kunder i svinget’. Projektet involverede i alt 26 erhvervskøretøjer med i alt 51 chauffører. Hver bil kørte med udstyret i cirka 14 måneder, hvoraf de første to var med udstyret inaktiveret som baseline. Udstyret var både informerende, advarende og gav incitament hvis der blev kørt for hurtigt. Hver måned vandt chaufføren med færrest strafpoint en præmie ligesom der var større præmier i forbindelse med afslutningen af forsøget. Paperet præsenterer resultater om, hvordan chaufførernes hastighedsvalg blev påvirket af IFT-udstyret. Dette ses desuden i forhold til udviklingen over tid og i forhold til hvorvidt chaufføren havde identificeret sig inden turen påbegyndtes. Endvidere fremlægges det, hvordan og hvor meget chaufførernes holdninger ændrede sig efter at have kørt med systemet. Hovedresultaterne er, at informerende og advarende Intelligent Farttilpasning alene havde en mindre effekt på deltagernes adfærd, og at denne endvidere aftog over tid. Når incitament i form af en nøgle-ID og medfølgende registrering også blev medtaget, var effekten markant større og mere konstant over tid. Andelen af den kørte distance, hvor hastigheden var over 5 km/t over hastighedsgrænsen blev i gennemsnit reduceret fra 17 til 4 %, hvor chaufførerne havde identificeret sig, mens der blev konstateret en minimal stigning fra 17 til 19 %, hvor chaufførerne ikke havde identificeret sig

Map Matching Algorithm for the ”Spar på farten” Intelligent Speed Adaptation Project

The availability of Global Navigation Satellite Systems (GNSS) enables sophisticated vehicle guidance and advisory systems such as Intelligent Speed Adaptation (ISA) systems. In ISA systems, it is essential to be able to position vehicles within a road network. Because digital road networks as well as GNSS positioning are often inaccurate, a technique known as map matching is needed that aims to use this inaccurate data for determining a vehicle’s real road-network position. Then, knowing this position, an ISA system can compare speed with the speed limit in effect and take measures against speeding. This paper presents an online map matching algorithm with an extensive number of weighting parameters that allow better determination of a vehicle’s road network position. The algorithm uses certainty value to express its belief in the correctness of its results. The algorithm was designed and implemented to be used in the large scale ISA project ”Spar på farten” . Using test data and data collected from project participants, the algorithm’s performance is evaluated. It is shown that algorithm performs correctly 95 % of the time and is capable of handling GNSS positioning errors in a conservative manner