Pædagogik i daginstitutionen med henblik på udvikling af børns handlekompetence

Dette arbejdsmateriale er udarbejdet som en del af forskningsprojektet 'Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge - indsats og effekt' (HPA-projektet). Materialet er en del af en serie på i alt 14 tekster, der alle stammer fra projektet, som blev søsat i 2006.Projektets sigte er at udvikle metoder, der giver pædagoger mulighed for at udvikle deres pædagogiske handlekompetencer, så de kan fremme udsatte børns handlemuligheder og livschancer

Didaktik in preschool:

The paper presents a review process of Didaktik and curriculum theories, one that suggests that a German Bildung Didaktik approach seems to be suitable ground for the development of a critical-democratic Didaktik in preschool. The paper examines fundamental dimensions in Bildung Didaktik as point of departure for the modelling of a Didaktik in preschool. Among other things, a circular situation-oriented and dynamic didactical model is constructed. In order to take the preschool tradition into consideration, different forms of play-based learning are stated. These form an outline of a critical-democratic play Didaktik, including the concept playworld

Science i børnehaven

En kommentar til to nylige artikler i MON

Småbørnspædagogik – historiske refleksioner med fokus på læring

Artiklen stiller spørgsmålstegn ved den myte, at småbørnspædagogikkens historiske grundlag alene eller i hvert fald i overvejende grad betoner barnets frihed, leg og praktisk-musiske virksomhed. Men det er en sandhed med modifikationer. Således viser jeg i denne artikel, at både Pestalozzi, Fröbel og Montessori havde fokus på barnets læring. Endvidere at den kulturradikale pædagogik før og efter anden verdenskrig nok vægtede leg og frihed, men at dens fokus på barnets udvikling kan ses som datidens læringsbestræbelse. Det viser, at pædagogik med sigte på børns læring slet ikke er så nyt endda, hvorfor indførelse af læreplaner i 2004 ikke kan ses som et paradigmeskift. En sådan dokumentation kan bidrage til, at pædagogerne kan perspektivere deres pædagogik og se en vis kontinuitet i den pædagogiske udvikling

BØRNS LÆRERIGE LEG

I artiklen præsenteres to legesyn, et antropologisk-kulturelt og et pædagogisk-psykologisk. Forfatteren udfolder det sidstnævnte, der antager og argumenterer for legens potentiale og mulighed for at bidrage til den legendes læring og udvikling. Her inddrages i overvejende grad den kulturhistoriske skoles virksomhedsbegreb og legeteori, men der sættes spørgsmålstegn ved den klassiske forståelse af Vygotskys legesyn, at barnet nærmest automatisk konstruerer zonen for den nærmeste udvikling i legen. Parallelt med fremstilling af det pædagogiske legesyn inddrages det kulturelle legesyn som kritisk korrektiv, da dette udtrykker betænkelighed og ser en fare for reduktionisme og for, at legens skabende kraft forsvinder i takt med en pædagogisering af legen

På vej mod en pædagogik for bæredygtig udvikling i dagtilbud

Daginstitutioner har de seneste år udvidet børns naturundersøgelser med et målrettet klima- og bæredygtighedsperspektiv. Udviklingsarbejder og forskning peger på, at en pædagogik for bæredygtighed må overskride en moralisering og voksenformidling og tage afsæt i børns nysgerrighed, undren, egne undersøgelser samt skabende leg. Nyere forskning viser, at forskellige former for sciencepædagogisk praksis og pædagogstøttet leg med fokus på natur- og bæredygtighedstemaer kan bidrage til børns viden om og bevidsthed om bæredygtighed. I forlængelse heraf er udviklet praksisformer, hvor børn og pædagoger opbygger store fælleslege, såkaldte playworlds, hvor de i et legeunivers behandler forskellige klima- og bæredygtighedstemaer, hvilket Marylin Fleer betegner scientific playworlds, altså en legeverden med fokus på science, hvor man med en narrativ struktur og leg undersøger forskellige naturfænomener. I artiklen illustreres teoretisk og praktisk idéen om konstruktion af en ”bæredygtigheds-legeverden”, hvor metoden og de tilknyttede pædagogiske tilgange uddybes. Natur- og bæredygtighedsstudier kan medføre angst og håbløshed, hvilket pædagogerne søger at balancere med håb og optimisme. Afslutningsvis begrunder og uddyber vi det relevante og påtrængende i at indoptage og videreudvikle uddannelse for bæredygtig udvikling i pædagoguddannelsen og i den pædagogiske videreuddannelse

Kontinuitet i børns sciencedannelse

Kommentar til Stine Mariegaard, Christina Haandbæk Schmidt, Claus Michelsen: “Naturfaglig erfaringsdannelse som kontinuitetspraksis”, MONA 2020‑2

Science i vuggestue og børnehave

I denne artikel præsenteres fem principper for sciencepædagogik, bl.a. spørgsmålet om atfinde en balance mellem på den ene side børns undren og konstruktion af scienceforklaringer og påden anden side en mere pædagogstyret aktivitet med henblik på at bidrage til børns science-læring.Artiklen tager et første skridt hen imod udvikling af en sciencedidaktik i dagtilbud

Pædagogiske læreplaner i dagtilbud: Hvordan – og i hvilket omfang – inddrager pædagoger i danske daginstitutioner læreplanerne i faglige refleksioner og praksis?

Nærværende rapport beskriver resultaterne fra en undersøgelse af hvordan – og i hvilket omfang – pædagoger i danske daginstitutioner inddrager de pædagogiske læreplaner i deres faglige refleksioner og praksis. Således belyser undersøgelsen på sin vis et centralt aspekt af pædagogen som didaktiker. Metodisk er undersøgelsen gennemført som en elektronisk baseret spørgeskemaundersøgelse med en blanding af kvantitative og kvalitative elementer. Muligheder for uddybende fritekstsvar supplerede fastlagte udsagn som respondenten skulle forhold sig til på en Likert skala. Det teoretiske udgangspunkt var dynamisk didaktik, og således en forståelse af didaktik som refleksion over, gennemførsel og evaluering af planlagt pædagogisk praksis.Resultaterne peger samlet på, at de pædagogiske læreplaner spiller en væsentlig rolle for pædagogerne i deres arbejde, primært i forhold til den overordnede planlægning og refleksion, samt i forhold til dokumentation og evaluering. Læreplanerne opleves som ressourcekrævende, men som et redskab til at løfte fagligheden og kvaliteten af det pædagogiske indhold, primært indenfor det almenpædagogiske område. De fleste pædagoger oplever at have mulighed for at deltage i, og således præge, det løbende arbejde med at revidere og justere institutionens læreplan. Da resultaterne også peger på en (relativt) svag forbindelse mellem læreplanen og hverdagens planlægning, er en implikation af denne undersøgelse en videre udforskning af netop læreplanens rolle i den konkrete pædagogiske praksis