Securing the Home Energy Management Platform

Energy management in households gets increasingly more attention in the struggle to integrate more sustainable energy sources. Especially in the electrical system, smart grid systems are envisioned to be part in the efforts towards a better utilisation of the energy production and distribution infrastructure. The Home Energy Management System (HEMS) is a critical infrastructure component in this endeavour. Its main goal is to enable energy services utilising smart devices in the households based on the interest of the residential consumers and external actors. With the role of being both an essential link in the communication infrastructure for balancing the electrical grid and a surveillance unit in private homes, security and privacy become essential to address. In this chapter, we identify and address potential threats Home Energy Management Platform (HEMP) developers should consider in the progress of designing architecture, selecting hardware and building software. Our approach starts with a general view of the involved stakeholders and the HEMS. Given the system overview, a threat model is constructed from the HEMP developer\u27s point of view. Based on the threats that have been detected, possible mitigation strategies are proposed taking into account the state of the art of technology for securing platforms

Fordi min hund bedre kan li ́ lædersæder

Baggrunden for dette paper er specialet Fordi min hund bedre kan li lædersæder fra december 2007 (Jacobsen 2007 et al.). Målet med specialet har været at undersøge, hvilke prioriteringer bilkøbere foretager sig i forbindelse med bilkøb og hvilke barrierer, det giver for et øget salg af miljøbiler og arbejdet har derfor været ud fra følgende problemformulering: Hvordan prioriterer bilkøbere de faktorer, som har betydning for deres valg af bil, hvad er købernes kendskab og holdning til miljø, og hvilke barrierer hindrer en større udbredelse af miljøbiler? Specialet tager i sin besvarelse af problemformuleringen udgangspunkt i en række interview med bilkøbere, som anskues ud fra Anthony Giddens teorier om mennesket i den moderne verden, Vincent Kaufmanns motilitetsbegreb, samt Malene Freudendal-Pedersens definitioner af strukturelle fortællinger. Undersøgelsen, som er foretaget som en del af specialeforløbet, består af 22 interview foretaget hos 4 forskellige bilforhandlere. I undersøgelsen medvirkede i alt 23 mænd og 9 kvinder. Interviewene er foretaget i umiddelbar forlængelse af købet og samtalen med bilsælgeren for at komme så tæt på de valg og prioriteringer, som har medført at bilkøberne har valgt netop deres nye bil

Passagerincitamenter i bustrafik – arbejdet i praksis

Gennem de seneste år har den kollektive bustrafik i Hovedstadsområdet mistet mange passagerer til trods for investeringer i den kollektive trafik. Siden udliciteringen af bustrafikken i 1990’erne har der været et klar opdeling af ansvaret mellem operatør og trafikselskab. Afregningen med operatørerne har været efter et bod- og bonussystem, uden skelen til antallet af kunder i bussen. Arriva henvendte sig i 2007 til Movia med et tilbud om at indgå i et forsøg, hvor Arriva mod at få andel i stigende passagerindtægter fra flere påstigere ville medvirke til at udvikle en ny form for samarbejde, i første omgang mellem operatør og trafikselskab. I Helsingborg har kommunen og Arriva på baggrund af miljø- og trængselsproblemer indgået en lignende aftale, hvor målet er en fordobling af passagertallet i løbet af 10 år. Resultaterne af dette samarbejde har indtil nu været meget positive. I et samarbejde mellem de 6 involverede kommuner, Movia og Arriva udvikledes en samarbejdsaftale for et forsøg med incitamentskontrakter, som blev underskrevet 1. juni 2008. Aftalen omfatter linjerne 150S og 173E, som kører fra Nordsjælland til Nørreport via Helsingør og Lyngbyvejen – i alt igennem 6 kommuner. Langs linjen ligger en række større og mindre virksomheder, indkøbsmuligheder, skoler, gymnasier, en forskerpark og DTU. Linjen havde i 2007 årligt 3,6 mio. passagerer, 23 busser tilknyttet og i alt 58.000 vogntimer. Dette paper beskriver arbejdet med linje 150S og 173E på det praktiske plan, fra d. 1. juni 2008 og frem til nu

Betalingsvaner i Danmark

In Denmark the most frequent means of payment are cash and dankort. A survey study of Danish payment behaviour reveals that older citizens as well as low-income groups in particular prefer cash. A recent change in Danish surcharge regulation permits retailers to charge a fee when receiving credit card payments, but not when receiving debit card, including dankort, payments. A statistical analysis of Danish payment patterns indicate that such a change will not incite more people to pay in cash

Celebrating 25 years of archaeological research at the Danish Institute at Athens

The article gives a brief introduction to the Danish archaeological field projects in Kefallenia, Rhodes, Chalkis, Kalydon, Piraeus, Khania, Lechaion, Delphi and Sikyon as well as on Mount Pelion conducted through The Danish Institute at Athens