SUNDHEDSPLEJE, BØRNEHAVE OG KONKURRENCESTAT?

Artiklen undersøger, hvorvidt konkurrencestaten er tydelig i sundhedsplejerskers og pædagogers arbejde med 0-6-årige børn. De 0-6-årige er interessante i en konkurrencestatslig sammenhæng, fordi de på den ene side er så små, at de virker fjerne fra konkurrencen mellem stater, men på den anden side er de statens råstof. Det er dem, vi i fremtiden skal leve af, og dem, der skal sikre landet i den internationale konkurrence. Artiklens hovedspørgsmål er således: Hvis konkurrencestaten er en realitet, hvilke krav stiller den da til disse børn? Teoretisk leveres det overordnede blik på magt og individ af Michel Foucault, hvilket suppleres af Nikolas Roses governmentalitybegreb. Ove Kaj Pedersen bidrager med begrebet om konkurrencestaten og Svend Brinkmann med de menneskelige og psykologiske implikationer af denne. På denne baggrund anlægges tre fokuspunkter i den empiriske analyse: kravene til selvet, den kompetitive forvaltning af interesser og potentialer samt arbejdsmarkedsorientering. Artiklen konkluderer, at konkurrencestaten til dels er synlig for de 0-6-årige, især i form af mange og varierende krav om selv-arbejde, i form af selvbevidsthed, selvrefleksion og selvkontrol. Konkurrenceelementet og arbejdsmarkedsorienteringen ses mere indirekte end direkte i det empiriske materiale. Artiklen bygger primært på feltarbejde i både sundhedsplejen og i daginstitutionerne. Søgeord: konkurrencestat, daginstitution, sundhedspleje, selv-arbejde, konkurrence, arbejdsmarkedsorientering &nbsp

SUNDHEDSPLEJE, BØRNEHAVE OG KONKURRENCESTAT?

Artiklen undersøger, hvorvidt konkurrencestaten er tydelig i sundhedsplejerskers og pædagogers arbejde med 0-6-årige børn. De 0-6-årige er interessante i en konkurrencestatslig sammenhæng, fordi de på den ene side er så små, at de virker fjerne fra konkurrencen mellem stater, men på den anden side er de statens råstof. Det er dem, vi i fremtiden skal leve af, og dem, der skal sikre landet i den internationale konkurrence. Artiklens hovedspørgsmål er således: Hvis konkurrencestaten er en realitet, hvilke krav stiller den da til disse børn? Teoretisk leveres det overordnede blik på magt og individ af Michel Foucault, hvilket suppleres af Nikolas Roses governmentalitybegreb. Ove Kaj Pedersen bidrager med begrebet om konkurrencestaten og Svend Brinkmann med de menneskelige og psykologiske implikationer af denne. På denne baggrund anlægges tre fokuspunkter i den empiriske analyse: kravene til selvet, den kompetitive forvaltning af interesser og potentialer samt arbejdsmarkedsorientering. Artiklen konkluderer, at konkurrencestaten til dels er synlig for de 0-6-årige, især i form af mange og varierende krav om selv-arbejde, i form af selvbevidsthed, selvrefleksion og selvkontrol. Konkurrenceelementet og arbejdsmarkedsorienteringen ses mere indirekte end direkte i det empiriske materiale. Artiklen bygger primært på feltarbejde i både sundhedsplejen og i daginstitutionerne. Søgeord: konkurrencestat, daginstitution, sundhedspleje, selv-arbejde, konkurrence, arbejdsmarkedsorientering &nbsp

”Stop – ro på – tænk!”. Normativitet og selvkontrol i statens arbejde med børn og indsatte

Artiklen undersøger de krav til individet, der ligger i de adfærdsregulerende programmer, der bruges i så forskellige institutionelle kontekster som danske fængsler og danske børnehaver og børnehaveklasser. Det kendetegner begge felter, at der i stigende grad anvendes programmer, der har til formål at ændre eller bearbejde henholdsvis de indsatte og børnenes adfærd, tanker og selvforståelser. Det er disse nye krav vi gerne vil undersøge nærmere, både i forhold til at forstå hvad kravene til borgernes selv er, og i forhold til at vise, hvordan kravene realiseres, således er det både indhold og metoder, der er vores fokus. Ved at se nærmere på program-praksis får vi således et vindue ind til, hvad den decentrale aktivistiske stat kræver af borgernes sociale kompetencer. Dette subjekt har (selv)kontrol, sociale og emotionelle kompetencer, situationsfornemmelse og kan verbalisere deres følelser på en afmålt og afbalanceret facon. Disse mål risikere at ekskludere såvel børn som indsatte, der har vanskeligheder med at leve op til dem. ENGELSK ABSTRACT: Oline Pedersen and Julie Laursen: ”Stop, relax and think”: Norms and Self-Control in Working with Children and Prisoners This article examines manual-based, behavioural programmes in institutions such as children’s day-care centres, schools and the Danish prison service. It studies the demands for the individual that are expressed in these. Despite their many differences, these institutions have at least one thing in common; the use of manual-based behavioural programmes. These programmes strive to change the prisoners’ and children’s behaviour, thoughts and self-understandings by teaching them pro-social skills and verbalisation of emotions. By examining these aims in practice, we are able to point to some wider implications and more general trends including the emphasis placed on the importance of self-control, emotional and social competencies, and the importance of a good sense of propriety and not the least the ability to objectify one’s emotions. We argue that there is a risk of excluding both children and prisoners who fail to live up to these many-facetted and subtle goals. Keywords: children, prisoners, manual-based programs, verbalisation and objectification of emotions, pro-social skills

»Man skal måske også passe på, at sanserne de ikke overtager det hele« – implikationer af pjat på læreruddannelsen

Hvad sker der, når undervisning med legekvaliteter på læreruddannelsen bliver pjattet? Gennem et nærempirisk studie af tre undervisningssituationer med legekvalitet på læreruddannelsen sætter artiklen fokus på de måder, hvorpå pjattet udfolder sig og på, hvilke fortolkninger der knytter sig til udfoldelsen. Artiklen bidrager til en diskussion af, hvilke implikationer disse fortolkninger kan have for lærerstuderende i deres kommende pædagogiske praksis. Dette fører frem til et forslag om nuancering af fortolkningerne af pjat i undervisning, idet der her argumenteres for, at pjat og den euforiske legestemning både er vigtige komponenter for at give det legende liv og ilt til at fortsætte, og at der gemt i det pjattede også ligger nogle uventede faglige åbninger