Kilder til partikler i luften

Luftforurening er et resultat af emissioner (udledning), spredning i luften med vinden og evt. kemiske og fysiske omdannelser. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor og hvordan forureningerne emitteres. Lave kilder (f.eks. trafik og lokal boligopvarmning) giver anledning til høj lokal luftforurening og i byområder derfor til stor eksponering af befolkningen. Forureningen fra høje punktkilder (f.eks. kraftværker) fortyndes kraftigt, før den når jordoverfladen og giver derfor ikke med de danske regler for godkendelse af punktkilder anledning til væsentlig eksponering af befolkningen. Overalt findes der baggrundsforurening, der kan være transporteret over endog store afstande. Man kan derfor ikke slutte direkte fra emissioner til luftkvalitet. Endelig findes naturlige kilder til partikler i luften, f.eks. jordstøv, salt fra havet og skovbrande. En tværministeriel gruppe udarbejdede en redegørelse med henblik på at undersøge mulighederne og effekten af at fremme montering af filtre på dieselkøretøjer (Trafikministeriet, 2003). I Danmark er iværksat et 4-årigt projekt i Miljøministriet, udført af DMU 2001-2004. Det forventes, at der bl.a. under dette projekt opnås en større forståelse, end den der er i dag, af sammenhængen mellem disse partikler og helbredsskader. I det følgende er der givet en oversigt over partikelkilder, samt nogle resultater fra dette projekt (Palmgren et al. 2003)

Fremtidig luftkvalitet i danske byer - effekter af skærpede emissionsnormer

Omfattende beregninger med en række luftkvalitetsmodeller udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser viser, at den regionale baggrundsforurening uden for byerne, bybaggrundsforureningen over byerne og luftkvaliteten i gadeniveau bliver bedre i fremtiden. Dette skyldes især EU’s skærpede regulering af køretøjers emission. EU’s nye grænseværdier for kvælstofdioxid (NO2), kulilte (CO) og benzen gældende for 2010 forventes ikke at blive overskredet. Ozonniveauerne forventes at stige lidt, fordi begrænsningen i bilernes emission af kvælstofmonoxid (NO) betyder, at mindre ozon fjernes i reaktioner med NO i dannelsen af NO2. Det er endnu ikke muligt at modellere partikler. Ud fra foreløbige vurderinger er der usikkerhed om, hvorvidt EU’s grænseværdi for partikler kan overholdes i 2010. Grænseværdierne er opstillet for at beskytte befolkningens sundhed

Virkemidler til overholdelse af NO2 grænseværdier for luftkvalitet i København

Projektet beskriver kilderne til NO2 på H.C. Andersens Boulevard, Jagtvej og andre stærkt trafikerede gader i Københavns Kommune, og der er foretaget en systematisk kortlægning af omfanget af problemet med høje NO2-niveauer i byen. Der opstilles fire forskellige teknologiske og trafikale scenarier, som er vurderet med hensyn til deres effekt på trafikken og NO2-niveauerne. Det første scenarie sigter på, hvad kommunen kan gøre med virkemidler der ligger i kommunens regi. Det andet belyser, hvor langt man kommer ved at reducere bilkørsel ved at indføre forskellige former for afgifter (betalingsring/kørselsafgifter). Det tredje scenarie ser på, hvor langt man kommer ved at udnytte den reneste teknologi i køretøjsparken. Det fjerde scenarie sammenfatter alle typer af virkemidler og belyser den maksimale effekt. Det vurderes også, hvordan virkemidlerne kan implementeres mht. ansvarlige parter, offentlige omkostninger og tidshorisont. Endelig foretages en særskilt overordnet vurdering af scenariernes betydning for PM10 (partikler under 10 mikrometer), idet der knytter sig større usikkerheder til det eksisterende videngrundlag for partikler end for NO2. Emissionsberegninger viser, at der kan forventes en reduktion i trafikkens NOx emission på ca. 20% fra 2003 til 2010 i København ud fra allerede vedtagne emissionsnormer for køretøjer, men at den skal reduceres yderligere med 25-55% for, at NO2 grænseværdien kan overholdes i 2010. Luftkvalitetsberegninger viser, at overskridelser af grænseværdien for NO2 i 2010 vil forekomme langs en række stærkt trafikerede gader i København (80 ud af 138 undersøgte gadestrækninger). Dette kan kun imødegås med indførelse af nye skærpede EU emissionsnormer for især de tunge og lette dieselkøretøjer, som skal være så strenge at NOx begrænsende udstyr anvendes på begge grupper af dieselkøretøjer. Da nye emissionsnormer kun vil gælde nye køretøjer vil det tage lang tid at opnå den fulde effekt for luftkvaliteten, da køretøjsparken udskiftes langsomt. Det er derfor nødvendigt at kombinere nye emissionnormer med en miljøzone for København for at fremme en hurtigere implementeringen. Det vurderes dog, at en implementering af virkemidler, så grænseværdien kan overholdes i 2010, næppe tidsmæssigt kan nås. Andre trafikale virkemidler som infrastruktur, pendlerplaner, trafiksanering, betalingsring eller road-pricing vil kun have begrænset effekt på luftkvaliteten, da den trafikale effekt er begrænset. For PM10 vil tiltagene kun have begrænset effekt, idet bidraget fra udstødningen til den samlede partikelforurening er lille i forhold til bidrag fra bybaggrunden og bidrag fra vejslid, jordstøv og bremser. PM10 grænseværdien for 2005 forventes kun overskredet på få strækninger

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Konsekvenser for emission, luftkvalitet, befolkningseksponering og sundhedseffekter af montering af partikelfiltre med en effektivitet på 80% på alle tunge dieselkøretøjer i Danmark er vurderet pba. eksisterende data. Sundhedsmæssige vurderinger er baseret på en metode udviklet af WHO, som tager udgangspunkt i PM10 i bybaggrundsluften. Beregningerne, der er behæftet med meget stor usikkerhed, viser at forureningen med PM10 kun reduceres lidt (skønsmæssigt omkring 2%) i byernes baggrunds- luft. Den beskedne reduktion skyldes, at en meget stor del af denne forurening er regional, d.v.s fra hele Europa, samt at dieselpartikler hovedsageligt er ultrafine med meget lav masse. De sundhedsmæssige gevinster bliver derfor tilsyneladende beskedne. Beregningerne med WHO’s metode resulterer således kun i en reduktion på 22 for tidligere dødsfald, som kunne spares ved montering af filtre. Imidlertid mistænkes de ultrafine partikler i dieselemission for at være ansvarlige for en væsentlig del af de partikelrelaterede helbredseffekter, og de ultrafine partikler reduceres med omkring 1/3 ved montering af filtre. Derfor må helbredseffekten antages at underestimeres ved den anvendte WHO metode

The DREEM, part 1: measurement of the educational environment in an osteopathy teaching program

Background Measurement of the educational environment has become more common in health professional education programs. Information gained from these investigations can be used to implement and measure changes to the curricula, educational delivery and the physical environment. A number of questionnaires exist to measure the educational environment, and the most commonly utilised of these is the Dundee Ready Educational Environment Measure (DREEM). Methods The DREEM was administered to students in all year levels of the osteopathy program at Victoria University (VU), Melbourne, Australia. Students also completed a demographic survey. Inferential and correlational statistics were employed to investigate the educational environment based on the scores obtained from the DREEM. Results A response rate of 90% was achieved. The mean total DREEM score was 135.37 (+/- 19.33) with the scores ranging from 72 to 179. Some subscales and items demonstrated differences for gender, clinical phase, age and whether the student was in receipt of a government allowance. Conclusions There are a number of areas in the program that are performing well, and some aspects that could be improved. Overall students rated the VU osteopathy program as more positive than negative. The information obtained in the present study has identified areas for improvement and will enable the program leaders to facilitate changes. It will also provide other educational institutions with data on which they can make comparisons with their own programs

Urban air pollution of nitrogen oxides frem traffic

Traffic is a major source of nitrogen oxides, especially in urban areas where the traffic density is high. Dispersion of nitrogen oxides in urban areas is governed mainly by wind conditions. In a street canyon the wind generates a vortex, which leads to considerable differences in concentration levels on the two sides of the street. Nitrogen dioxide can cause problems for people suffering from respiratory diseases, especially asthma patients are sensitive to high concentrations. The introduction of catalytic converters has decreased the nitrogen oxide concentrations, and the levels are expected to decrease further in the coming years. However, the catalytic technique is today limited to petrol driven vehicles. Since heavy vehicles, e.g. buses and trucks, contribute significantly to the NOx emission, this will limit the reduction in many urban streets. At the same time the traffic is increasing in many streets. The nitrogen oxide emission from traffic contains only 5 to 20% nitrogen dioxide, the remaining 80 to 95% is in the form of nitrogen monoxide, which is thought to be harmless. In the presence of ozone, NO is quickly chemically transformed to NO2. Due to the increasing pollution in Europe, levels of tropospheric ozone (ozone in the lower part of the atmosphere) has increased. In Danish urban streets ozone is the limiting factor for the NO2 levels. Ozone is photo-chemically produced due to emissions of NOx and hydrocarbons on a European scale. The ozone concentrations in Denmark are governed by large scale processes and can therefore only be reduced by reduction of emissions on European scale