Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af efterafgrøder

Nye radrensere med stor præcision og kapacitet giver forbedrede muligheder for ukrudtsbekæmpelse i afgrøder sået på øget rækkeafstand. Dette kan anvendes, så både ukrudtsbekæmpelse og etablering af efterafgrøder forbedres

Udbytter i det økologiske planteavlssædskifteforsøg.

I Foulum har vi siden 1997 sammenlignet økologiske dyrkningssystemer med og uden grøngødningsafgrøder. Det langvarige forsøg viser, at konsekvent anvendelse af kvælstoffikserende efterafgrøder kan have næsten samme positive effekt på udbyttet som en helårs grøngødningsafgrøde i sædskiftet, samtidigt med at der er en salgsafgrøde hvert år. Recirkulering af høstet grøngødning som gødning i salgsafgrøderne er afgørende for øgede udbytter

Nyt redskab på vej til radrensning i efterafgrøder med stubrester

I forskningsprojektet RowCrop er forskere fra Aarhus Universitet sammen med virksomheden AGRONINTELLI i gang med at udvikle redskaber til et nyt dyrkningssystem med plantevækst på marken året rundt. Sådan et system har mange fordele, men stiller også nye krav til dyrkningsteknik og markredskaber, hvis det skal kunne bruges af økologer, som ikke har mulighed for at benytte sig af ukrudtssprøjtning. Plantedække året rundt kan først og fremmest forebygge udvaskning af næringsstoffer og erosion og sikre en bedre jordstruktur, men et sådant dyrkningssystem kræver, at man etablerer en efterafgrøde i forbindelse med rækkerensning i hovedafgrøden. Den metode er velkendt, men mekanisk rensning af efterafgrøden i hovedafgrødens stub er en udfordrin

Udbytter i langvarige økologiske planteavlssædskifter

Udbytter målt i sædskifteforsøg i Foulum 2010 og 2011. Resultater fra det langvarige sædskifteforsøg på Foulum viser, at sædskifter med grøn-gødningsafgrøde giver højere udbytter end i tilsvarende sædskifter uden grøngødning. Dette gælder i de første 2 år efter nedpløjning af grøngødning, mens der kun var udbytte effekt af grøngødningen i ugødet vårbyg det 3. år efter ompløjning af grøngødningen. I sædskiftet uden grøngødning var der generelt gode udbytteeffekter af kvælstoffikse-rende efterafgrøder. Konsekvent anvendelse af kvælstoffikserende efterafgrøder har haft næsten samme positive effekt på udbytter som en helårs grøngødningsafgrøde i sædskif-tet

RowCrop workshop til Store Markdag 2017

Bilag med materiale fra RowCrop workshop til Store Markdag på Stenalt d. 21. september 2017, inkl. bilag fra markvandring i RowCrop forsøget med hele dyrkningssystemet

ØKOLOGISKE SÆDSKIFTER TIL PRODUKTION AF KORN

Hvordan kan sædskiftet indrettes så den økologiske kornproduktion øges uden at bæredygtigheden mindskes? Dette centrale spørgsmål belyses med resultater fra et økologisk sædskifteforsøg, der i 1996/97 blev anlagt på tre lokaliteter i Danmark. Da forsyningen med kvælstof (N) kan være meget kritisk i økologisk kornproduktion blev forsøget designet med fokus på dyrkningsmæssige faktorer der har indflydelse på N-forsyningen. Tre faktorer blev undersøgt: 1) Betydning af andel af N-fikserende afgrøder i sædskiftet 2) Betydning af efterafgrøder 3) Betydning af tilførsel af husdyrgødning. Der blev målt udbytter, udvaskning af næringsstoffer samt forekomst af ukrudt. Forsøget demonstrerer vigtigheden af at undersøge dyrkningsfaktorer i en sædskiftemæssig helhed.For eksempel har tilførsel af husdyrgødning ikke kun effekt i den afgrøde hvor den tilføres. Efterfølgende afgrøder kan også blive påvirkede. Flere af disse langsigtede effekter er knyttet til kløvergræsmarker og N-fikserende efterafgrøder, som er væsentlige elementer i økologiske sædskifter. Lokaliteter, forsøgsdesign og dyrkning præsenteres i boks 1, 2 og 3

A mixed methods inquiry into the validity of data

This is an Open Access article distributed under the terms of the Creative Commons Attribution Licens

Identifying Canadian Freshwater Fishes through DNA Barcodes

BACKGROUND: DNA barcoding aims to provide an efficient method for species-level identifications using an array of species specific molecular tags derived from the 5' region of the mitochondrial cytochrome c oxidase I (COI) gene. The efficiency of the method hinges on the degree of sequence divergence among species and species-level identifications are relatively straightforward when the average genetic distance among individuals within a species does not exceed the average genetic distance between sister species. Fishes constitute a highly diverse group of vertebrates that exhibit deep phenotypic changes during development. In this context, the identification of fish species is challenging and DNA barcoding provide new perspectives in ecology and systematics of fishes. Here we examined the degree to which DNA barcoding discriminate freshwater fish species from the well-known Canadian fauna, which currently encompasses nearly 200 species, some which are of high economic value like salmons and sturgeons. METHODOLOGY/PRINCIPAL FINDINGS: We bi-directionally sequenced the standard 652 bp "barcode" region of COI for 1360 individuals belonging to 190 of the 203 Canadian freshwater fish species (95%). Most species were represented by multiple individuals (7.6 on average), the majority of which were retained as voucher specimens. The average genetic distance was 27 fold higher between species than within species, as K2P distance estimates averaged 8.3% among congeners and only 0.3% among concpecifics. However, shared polymorphism between sister-species was detected in 15 species (8% of the cases). The distribution of K2P distance between individuals and species overlapped and identifications were only possible to species group using DNA barcodes in these cases. Conversely, deep hidden genetic divergence was revealed within two species, suggesting the presence of cryptic species. CONCLUSIONS/SIGNIFICANCE: The present study evidenced that freshwater fish species can be efficiently identified through the use of DNA barcoding, especially the species complex of small-sized species, and that the present COI library can be used for subsequent applications in ecology and systematics