Er der krummer i din jord – eller er det bare knolde

Jordens krummer er vigtige for vækst. Både vækst af afgrøden og de svampe og bakterier, der laver bindemidler til nye krummer. Vi har undersøgt, hvordan praktisk økologisk og konventionel drift påvirker dette samspil. Et varieret sædskifte med meget græs og husdyrgødning gav gode stabile krummer med højt indhold af biologiske bindemidler. Et ensidigt kornsædskifte med kunstgødning gav i stedet stabile knolde, hvor bindemidlet var ler. Sådan nogle knolde kan give et dårligt såbed, fordi våd jord bliver blød som mudder og tør jord hård som beton

Soil aggregation – a matter of proper management

Soil crumbs are important to soil functions. These include plant growth, and the growth of fungi and bacteria forming agents for binding and bonding of new crumbs. We have studied how commercial organic and conventional farming affect this interaction. A diverse crop rotation, including grass, and animal manure resulted in stable crumbs with a high content of biological binding and bonding agents. A cash crop rotation with the addition of only synthetic fertilizers resulted in small, stable aggregates – more like clods - with clay as binding agent. Such a soil will provide poor conditions for preparing seedbeds, because prolonged rain makes it soft and muddy while drought makes it hard as brick

Den danske dyrkningsjords tilstand og kvalitet - konsekvenser af trafik og jordbearbejdning

Et alsidigt sædskifte og/eller tilførsel af organisk stof til jorden giver en god jordkvalitet (her defineret som en gunstig jordstruktur). Ensidige driftsformer kan i sig selv give anledning til en dårlig jordkvalitet. Jordpakning via trafik på jorden kan eliminere de gode effekter af et godt sædskifte og tilførsel af organisk stof. Trafik på jorden og i endnu højere grad intensiv jordbearbejdning øger risikoen for, at jordens lermineraler dispergeres til vandfasen. Dette kan give tilslemning og skorpedannelse på jorden og indebærer endvidere en risiko for nedvaskning af de vigtige lermineraler fra dyrkningslaget. Der bør foretages undersøgelser af omfanget af denne proces med de i dag anvendte bearbejdningsteknikker. Komprimering af jorden under normal bearbejdningsdybde via pløjning med hjulet i furebunden og via kørsel med meget tunge maskiner er i dag en realitet for stort set hele den danske landbrugsjord. Det anbefales stærkt, at landbruget overgår til pløjesystemer med alle fire hjul ’på land’ (’on-land’ pløjning). Det anbefales ligeledes, at belastningen (vægten) ved kørsel på forårs- og efterårsvåd jord ikke overstiger 6 tons på enkelt-aksel og 8-10 tons på boogi-aksel. Anvendelse af bæltekøretøjer er muligvis en løsning på pakningsproblemet. Det forudsætter dog, at de anvendte maskiner giver anledning til reelt meget lave marktryk (<50 kPa) over hele trædefladen. Der bør gennemføres flere undersøgelser af, hvorvidt de i dag tilgængelige bæltekøretøjer opfylder disse kriterier ved alle arbejdsoperationer

Pløjefri dyrkning: effekter på jordens frugtbarhed

Interessen for pløjefri dyrkning er steget voldsomt gennem de seneste år. Fokus har primært været på de kortsigtede økonomiske gevinster som følge af mindsket tidsforbrug og lavere maskinomkostninger og i langt mindre grad på de langsigtede gavnlige effekter af pløjefri dyrkning på jordens frugtbarhed. Forskellen er slående i forhold til Nordamerika, hvor den udbredte brug af pløjefri dyrkning i høj grad er båret af et ønske om en langsigtet sikring af jordens frugtbarhed (jfr. betegnelsen ”conservation tillage” anvendt for pløjefri jordbearbejdning. I Nordamerika har man især været optaget af pløjefri dyrkning, som et middel til bekæmpelse af vind- og vanderosion. Pløjefri dyrkning er også et anvendeligt redskab til at begrænse pakningen i dybden og den omfattende jordflytning ved jordbearbejdning – såkaldt jordbearbejdsningserosion. De danske erfaringer med pløjefri dyrkning i 1970 og 80’erne var brogede. Der var problemer med håndtering af planterester og i mange tilfælde fandtes skadelig pakning af overjorden. Nyt effektivt udstyr til snitning og fordeling af halm og avner kan afhjælpe problemerne med planterester, mens problemet med skadelig pakning af overjorden fortsat eksisterer. Til løsning af pakning i overjorden anbefales ikke-vendende jordløsning til den behovsbestemte dybde, der sikrer at jorden ikke opblandes og en skånsom påvirkning af regnorme m.v. Genpakning af jorden er dog et problem, der skal tages højde for ligegyldigt hvilken strategi og hvilket redskab, der vælges til ikke-vendende løsning. Forebyggelse er det bedste middel imod pakning af overjorden, hvilket kan ske ved kontrolleret trafik i spor, der anvendes år efter år. Mindsket afhængighed af ukrudtsmidler og optimeret gødningsudnyttelse bør også være centrale elementer i fremtidige pløjefri dyrkningssystemer

Mechanical subsoiling: Mitigation of recompaction by light traffic and on-land ploughing

Plough pans have been shown to severely hamper root development, limit rooting depth and reduce crop yield. However, mechanically loosening of compacted subsoils often gives discouraging results. This has in many cases been related to a quick recompaction of the subsoil after loosening, as loosened subsoils are highly prone to recompaction. We evaluated the degree of recompaction of a mechanically loosened sandy loam. In addition, we studied the effect of plough pan compaction and subsoiling on root and yield response for a winter wheat crop. Plots were mechanically loosened to a depth of 35 cm in 1997 and again in 1998. Perennial grass/clover was grown with limited traffic intensity in 1999-2000. The perennial grass/clover was ploughed under in spring 2001 and oats established. Winter wheat was established in the autumn about a month after the harvest of oats. A recompaction experiment was conducted in 2001 and 2002 using the plots from the subsoiling experiment. On-land ploughing was compared with traditional mouldboard ploughing. In addition, the loosened plots were either heavy trafficked (>6 Mg axle load and high pressure tires) or light trafficked (<6 Mg axle load and <100 kPa inflation pressure). In this paper results from the combination of on-land ploughing and light traffic (NINV-OL) and the combination of traditional ploughing and heavy traffic (NINV-TH) will be presented. The loosened soils were referenced by a conventional ploughing-harrowing tillage system (CONV). The CONV soil was treated with on-land ploughing and light traffic from 2001 and experienced traditional ploughing for the last time in 1998. Penetration resistance was recorded in the field. Undisturbed soil cores were taken in 1999 and 2002 from the 18-27 and 25-30 cm layer and used for measuring porosity, air permeability, Ka, and pore continuity, PO, at –100 hPa matric potential. Root growth of winter wheat was followed during the growing season applying the minirhizotron technique and supplemented with core sampling at around anthesis (June 11). Grain yield was also determined. The results showed that the combination of on-land ploughing and light traffic mitigated recompaction of the upper subsoil. It was further found that the structural condition of the CONV plough pan was improved from 1999 to 2002. Ka,100 almost doubled for the 18-27 and 25-30 cm layers from 1999 to 2002. This suggest that the CONV plough pan had been biologically tilled resulting from high biological activity in the two years of grass ley (1999 and 2000) and a shift from traditional tillage and traffic to on-land ploughing and light traffic when growing cereals in 2001 and 2002. The CONV soil with a biologically ameliorated but still evident plough pan performed similar or better than the plough pan loosened and moderately recompacted NINV-OL soil. The CONV soil facilitated higher root intensity and produced similar yield. For instance, at around anthesis in 2002 (June 16), the fraction of grid frames at 94-104 cm depth with roots were 51, 31 and 14% for CONV, NINV-OL and NINV-TH, respectively. The deep rooting in CONV occurred despite root diameter data indicating that root growth was hampered in the plough pan layer of CONV and NINV-TH. Our results indicate that mechanical subsoiling may create even more constraints than benefits to crop development. Biological amelioration induced by appropriate changes in cropping system as well as tillage and traffic intensity comprise a favourable alternative to mechanical subsoiling for sandy loams with plough pan compaction

Organisk stof i jord - hvor meget er nok og hvor lidt er kritisk?

Landbrugsmæssig udnyttelse af jorden medfører et fald i indholdet af organisk stof i forhold til den oprindelige naturlige tilstand, fx med skov. For en dyrket jord har sædskiftet stor betydning, da der eksempelvis indstiller sig et højere indhold af organisk stof i en jord med græs i sædskiftet end i en jord, der alene dyrkes med enårige afgrøder. Der findes således ikke et niveau for organisk stof, der er mere rigtigt end et andet. Det er til gengæld vigtigt at vide, om der findes grænseværdier. Hvor meget er nok, og hvor lidt er kritisk

Jordens smuldreevne har stor betydning

I et Ph.d. projekt undersøgtes effekter af dyrkning vandindhold og dyrkningssystem på jordens struktur i relation til jordbearbejdning. Ideelt set ønskes en let-smuldrende jord, hvor det er let at nedbryde de store uønskede knolde, men samtidig svært at pulverisere jorden. Et knoldet såbed kan give problem med for dårlig rod-jord kontakt, mens et for fint såbed kan give problemer med tilslemning af overfladen og vind- og vanderosion. Jordens smuldreevne har særlig stor betydning indenfor økologisk jordbrug, hvor en optimal planteetablering og gode betingelser for plantevækst er af fundamental betydning for afgrødens evne til at udnytte plantenæringsstoffer og vand, samt for afgrødens konkurrenceevne overfor ukrudt. Jordens smuldreevne afhænger af et komplekst samspil mellem klima, jord og jordbearbejdningsredskab. Særligt, spiller jordens vandindhold en væsentlig rolle. Våd jord er svær at smuldre (flyder ud, deformeres fremfor at smuldre), mens brydning af tør og hård jord kan kræve stor energitilførsel. Dyrkningen påvirker jordens smuldreevne direkte i form af jordbearbejdning og trafik samt indirekte gennem effekter på opbygning og stabilisering af jordstrukturen, der påvirkes af sædskifte og tilførsel af organisk stof