Fedtsyreregistrering i Danmark

Det er første gang i historien, der findes fedtsyreregistreringer på alle køer i et land. Informationer om fedtsyreindholdet i mælken er indsamlet fra samtlige ydelseskontrollerede køer i Danmark

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Sammenfattende viser resultaterne, at LIM x DH tyre kan opdrættes i et græsbaseret produktionssystem med et forholdsvis fornuftigt restbeløb. Med økologitillæg og forventet slagtepræmie i perioden 2015-2020, kan der opnås et restbeløb til dækning af stald, arbejde og risiko på cirka 1.800 kr. per dyr (ca. 3,50 kr. per dag), selv om der gives et tillæg på 800 kr. per spædkalv i forhold til prisen på en renracet DH-tyr. For LIM x DH kvier kan der opnås et restbeløb på cirka 1.400 kr. per dyr (2,70 kr. per dag). Hvis krydsningstyrene og kvierne ses under et, kan der således opnås et restbeløb på cirka 1.600 kr. per krydsningsdyr (godt 3 kr. per dag) i gennemsnit under de nævnte forudsætninger. Med et restbeløb på 390 kr. per dyr er der ikke økonomi i at opdrætte renracede DH-tyre i et græsbaseret produktionssystem. Restbeløbet vil dog kunne øges med godt 500 kr. per dyr, hvis klassificeringen af tyre-nes fedme kunne hæves fra 1 til 2 med et godt græstilbud af høj kvalitet de sidste uger inden slagtning, eller en eventuel slutfedning på stald

Forretningsplan for salg af mælk med sundhedsfremmende egenskaber

Projektets overordnede formål er at øge omfanget og rentabiliteten af den økologiske mælkeproduktion ved: 1) At tilpasse avlsmaterialet og produktionsdyrene til de økologiske produktionsformer. Den nye viden fra genomisk selektion udnyttes her til at etablere økologiske avlslinier på basis af de eksisterende danske malkeracer. 2) At anvise bæredygtige metoder til en økologisk nicheproduktion både på basis af dyr med specielle genetiske karakteristika og på basis af dyr fra de oprindelige danske kvægracer. Overordnet vil projektet styrke den økologiske troværdighed, idet dyrene fra de økologiske linjer vil have et bedre avlsmæssigt niveau for sundheds- og velfærdsegenskaber end de konventionelle linjer. Etablering af økologiske linjer med specielle avlsmæssige karakteristika og anvendelse af avlsmateriale fra oprindelige danske racer vil desuden bidrage til en bæredygtig forvaltning af de husdyrgenetiske ressourcer i form af en langt større avlsmæssig bredde blandt de økologiske produktionsdyr. Projektet vil blive udført med teoretiske avlsplansimuleringer

Forretningsplan for produktion af ost med specielt fedtsyreindhold

Projektets overordnede formål er at øge omfanget og rentabiliteten af den økologiske mælkeproduktion ved: 1) At tilpasse avlsmaterialet og produktionsdyrene til de økologiske produktionsformer. Den nye viden fra genomisk selektion udnyttes her til at etablere økologiske avlslinier på basis af de eksisterende danske malkeracer. 2) At anvise bæredygtige metoder til en økologisk nicheproduktion både på basis af dyr med specielle genetiske karakteristika og på basis af dyr fra de oprindelige danske kvægracer. Overordnet vil projektet styrke den økologiske troværdighed, idet dyrene fra de økologiske linjer vil have et bedre avlsmæssigt niveau for sundheds- og velfærdsegenskaber end de konventionelle linjer. Etablering af økologiske linjer med specielle avlsmæssige karakteristika og anvendelse af avlsmateriale fra oprindelige danske racer vil desuden bidrage til en bæredygtig forvaltning af de husdyrgenetiske ressourcer i form af en langt større avlsmæssig bredde blandt de økologiske produktionsdyr. Projektet vil blive udført med teoretiske avlsplansimuleringer

Viden om mælkens fedtsyreindhold giver nye muligheder

Dataanalyser af godt 3,5 millioner mælkeprøver fra ydelseskontrollen viser, at det er muligt at påvirke sammensætning af mælkefedtet gennem avl. Det giver nye muligheder for at skabe merværdi på mejeriprodukter

Fedtsyreprofilen i mælk fra malkekøer - potentiale og perspektiver

Projektet SOBcows har i samarbejde med RYK gennem 16 måneder i 2015/16 analyseret for indholdet af fedtsyrer i kontrolmælken fra alle ydelseskontrollerede køer i Danmark. Rapporten præsenterer opgørelser på målingerne og evaluerer potentialet i at bruge viden om mælkens fedtsyreprofil i avl og produktion samt i forhold til fedtsyrernes betydning for human sundhed. En litteraturgennemgang viser, at fedtsyresammensætningen i komælk varierer betydeligt og er påvirket af en række faktorer relateret til fodring, race og management. Fodring med græs- eller urtebaserede rationer øger mælkens indhold af umættede C18-fedtsyrer, og tilsvarende øger fodring med mættet fedt indholdet af palmitin– og stearinsyre (C16:0 og C18:0) i mælkefedtet. Litteraturen viser desuden en stor forskel i mæl-kens fedtsyreprofil både mellem køer indenfor racer og mellem racer. Til brug i produktionsovervågning kan ændringer i mælkens fedtsyreprofil afspejle store vægttab i starten af laktationen, mens et forhøjet indhold af fedtsyrer med ulige antal C-atomer kan tyde på køer med SARA (sur vom). Effekten af forskellige fedtsyrer og fedtsyregrupper på den humane sundhed er under diskussion, og forsk-ningen er ikke entydig. Dog viser den aktuelle viden, at der sandsynligvis kan opnås en sundhedsfremmende profil i mælkefedtet ved at øge indholdet af umættede fedtsyrer og reducere andelen af palmitinsyre. Tek-nologisk vil det samtidig bidrage til smør med en blødere og mere smørbar tekstur. Flere umættede fedtsyrer og mindre palmitinsyre i mælkefedtet kan muligvis også påvirke smagen af osteprodukterne. Resultaterne fra godt 3,5 mio. mælkeanalyser viser, at faktorerne race, laktationsstadie, laktationsnummer, produktionsform og måned alle har effekt på mælkens fedstyresammensætning. Udbinding og store mængder frisk græs i rationen ændrer fedtsyreprofilen i retning af flere umættede fedtsyrer og mindre pal-mitinsyre. Data viser også, at Jersey adskiller sig fra de øvrige racer ved en højere andel mættede fedtsyrer og en tilsvarende lavere andel umættede fedtsyrer. Resultaterne viser desuden, at fedtmobilisering i starten af laktationen påvirker fedtsyreprofilen i mælken, og andelen af monoumættede fedtsyrer er størst i perio-den, hvor køerne mobiliserer. Endelig viser data avlsmæssig variation for de enkelte fedtsyregrupper, og det er derfor muligt at påvirke sammensætning af mælkefedtet gennem avl. Data fra mælkeanalyserne er anvendt til en foreløbig beregning af arvbarheden hen over laktationen, og de beregninger viser, at alle fedtsyrekategorier har en genetisk variation og enkeltfedtsyrerne har arvbarheder på højde med den samlede fedtydelse. Det betyder arvbarheder i intervallet 0,25-0,44 afhængig af race og paritet. De genetiske sammenhænge varierer betydeligt gennem laktationen og er påvirket af den øgede kropsmobilisering i de første måneder efter kælvning. En anvendelse af fedtstyrebestemmelserne i avlen vil derfor kræve en opdeling af laktationen i mindst to perioder. En eventuel fremtidig selektion for fedtsyre-grupper bør desuden ske ved at konstruere et indeks, som samtidig kan sikre fremgang for de ønskede fedt-syregrupper (mono- og polyumættede samt kortkædede fedtsyrer) og tilbagegang for den mættede pal-mitinsyre, samt sikre at uønskede sideeffekter for andre egenskaber ikke indtræffer. Perspektiverne i at avle efter ændret fedtsyreprofil i mælken afhænger af, om mejerierne og markedet i fremtiden vil afregne mælken for de enkelte fedtsyrefraktioner frem for betaling for den samlede fedtfraktion som i dag. Samlet kan det konkluderes, at der er et betydeligt avlsmæssigt potentiale, og hvis der kommer et dansk marked for mælkeprodukter med særlige egenskaber, vil det være oplagt at ændre det avlsmæssige niveau i gunstig retning og samtidigt udnytte de fodringsmæssige muligheder for at producere mælk med en sundhedsfremmende fedtsyreprofil. Datamaterialet her og fedtsyremåling af samtlige mælkeprøver i ydelseskontrollen giver en unik position i forhold til det

The fatty acid profile of the milk is measured on all cows in Denmark

The fatty acid profile of the milk is measured on all cows in Denmark The GUDP financed project SOBcows has in collaboration with RYK (Registration and Milk recording) collected a detailed fatty acid profile on all the cows, which are in the Danish milk recording system. In the past 16 months during 2015 and 2016, we have collected approximately 3.5 million milk samples. The samples were analyzed with the Foss application note 64, which registers 11 fatty acids or fatty acid groups. It is the first time that the milk fat from so many cows is registered in such detail. The data can be used to exploit the possibilities for genetic selection and feeding strategies to change the fatty acid profile in the milk into a desired direction. The initial genetic analysis showed that the heritability across the lactation was between 0.25 and 0.44 depending on the breed and parity of the cow. During the lactation, the cow mobilizes fat especially in the first part of the lactation to fulfill the energy requirement to produce milk. This was reflected in the change of the genetic variation over the lactation. This implies that if you would like to change the fatty acid profile of the cows by genetic selection you need to divide lactation in at least two periods. Additionally, the collected data showed that the feeding regime of cows had significant influence. Milk from organic farms shows a much larger variation in saturated fatty acids over the year compared to conventional farms. Especially when cows are going outside on fresh grass, the favorable unsaturated fatty acids increase, while the unfavorable fatty acid, like C16:0 decreases. At the moment there is still an ongoing discussion on the effects of the different fatty acids on human health. With today’s knowledge, one would like to have fat with a reduced saturated fatty acid content and increased unsaturated fatty acid content. However, it is more complicated because the chain length of the (unsaturated) fatty acids also has an influence on human health, where the short chain fatty acids lean towards a positive to neutral effect, the middle chain fatty acids, especially C16:0 lean towards the negative side. With regard to human nutrition it is most likely that changes in the fat composition would benefit those products with high fat content, like butter and cheese. As an example, on the English market a special milk with lower saturated fat content than the regular milk is sold. In conclusion we showed that when there is a Danish market for milk products with special fatty acid profiles we will be able to change the milk fatty acid profile, both by genetics and feeding into the desired direction

Large scale screening of milk fatty acid profile: new possibilities for dairy product development

In the Danish dairy industry milk fatty acid (FA) composition has an increasing interest to develop products following new consumers’ trends. Furthermore, FA profiles of the milk have the potential to be used as a management tool to predict eg the energy balance in the cow. The golden standard to measure milk fat composition is based on gas chromatography, however this method is time consuming and costly. Therefore, to be able to provide the Danish dairy industry with routine milk FA composition data, mid-infrared spectroscopy prediction models have been applied since May 2015. [Read more in attached abstract

Aktuel formidling fra SOBcows – Nicheproduktion af oste med særlig fedtsyresammensætning

Præsentation af SOBcows projek