Begrænsning af menneskers og miljøets eksponering for PFAS i Danmark:Del 1: Identifikation af videnshuller

Formålet med dette notat, udarbejdet af Videnstaskforce for PFAS, er at identificere konkrete videnshuller vedrørende forekomst, skæbne og effekter af PFAS i miljøet og relationen til human eksponering, som kan lukkes/afklares i løbet af 2024. Formålet er at forbedre vidensgrundlaget for handlinger til at nedbringe eksponeringen af mennesker og miljø i Danmark.Rapporten tager derfor udgangspunkt i videnshuller identificeret i de repræsenterede fagområder, som underbygges af et kort, målrettet overblik over den nuværende tilgængelige viden både nationalt og internationalt vedrørende forekomst, skæbne og effekt af PFAS i miljøet, og relationen til eksponering af mennesker og miljø.Videnshullerne adresseres med henblik på, at videnstaskforcen kan give forslag til prioriterede handlingsanvisninger ved udgangen af 2024. Videnstaskforcen har identificeret en række korterevarende projekter, som vil kunne bidrage til, at de beskrevne videnshuller kan kvalificeres yderligere i videnstaskforcens arbejde i 2024 med prioriterede handlingsanvisninger for vidensopbygning og håndtering.Den overordnede sigtelinje for identifikation og udvælgelse af videnshuller har været betydningen af områdets bidrag til en reduktion af menneskers og miljøets eksponering for PFAS på kort og langt sigt. Der er inddraget områder, hvor særlige danske forhold kan gøre, at internationale erfaringer/viden måske ikke kan overføres direkte. Desuden blev hensynet til, om lukning af et videnshul kan understøtte konkrete handlingsanvisninger i risikohåndteringen inddraget.I videnstaskforcens arbejde igennem efteråret 2023 blev identificerede videnshuller opdelt i følgende kategorier: Dataoverblik; Alternativer; Kortlægning af potentielle kilder; Kendte kilder; Forekomst og eksponering; Analysestrategi; Skæbne, fordeling og transport i miljøet; Toksikologiske effekter; Risikohåndtering; Risikokommunikation; og Socio-økonomisk analyse.Inden for disse kategorier er specifikke potentielle videnshuller blevet diskuteret og sammenholdt med det tilgængelige datagrundlag i en første screeningsrunde. Her var det især videnstaskforcens egen baggrundsviden og input fra netværk samt følgegruppens udtrykte prioriteringer, som vejede tungt i udvælgelsen. Hvis der allerede i videnstaskforcen eller følgegruppen var kendskab til igangværende aktiviteter/projekter, som afsluttes i 2023 eller i løbet af 2024, blev disse inddraget i overvejelserne om, hvilken vægt et givet videnshul skulle have for videnstaskforcens arbejde i 2023. Det skal understreges, at det i projektperioden september-november 2023 ikke har været muligt for videnstaskforcen at få kortlagt samtlige eksisterende og igangsatte initiativer af private og offentlige aktører i Danmark på PFAS-området. Hvor viden om danske projekter, udredninger, analyser og rapporter har været tilgængelig, er den viden inddraget i videnstaskforcens prioriteringer af videnshuller i dette notat.Af både videnstaskforcen og følgegruppen blev denne mangel på overblik over projekter og især tilgængelige data identificeret som et betydeligt videnshul i forbindelse med en fremtidig handlingsplan rettet mod mindsket PFAS-eksponering af mennesker og miljø i Danmark. Her finder videnstaskforcen det i særlig grad ønskeligt, at der kan tilvejebringes et samlet overblik over de data og databaser, der allerede er etablerede, og som kan udbygges med flere data fra de mange forskellige aktører på området. Derfor opfordrer videnstaskforcen til, at der i 2024 afholdes en workshop til afklaring af, hvordan en vidensdelingsplatform for PFAS-relaterede data for fødevare-, sundheds- og miljøprøver kan etableres.Nedenfor er givet en oversigt over de projekter, som videnstaskforcen har prioriteret i 2023. Det er projekter, der kan igangsættes og afsluttes i 2024 med henblik på at kunne adressere de videnshuller, der er beskrevet i rapporten. Ud over et øget vidensniveau forventes resultaterne af projekterne at kunne bidrage til konkrete anvisninger af, hvilke områder offentlige myndigheder kunne lade indgå i prioriteringen af indsatser over for PFAS-forurening.•Projekt 1 Anvendelse af PFAS i teknologier til den grønne omstilling – og egnede alternativer•Projekt 2 PFAS i nye og genanvendte produkter og materialer i en cirkulær økonomi•Projekt 3 PFAS i restprodukter til landbrugsmæssig anvendelse•Projekt 4 Screening af forskellige typer af fødevarer og foder for indhold af PFAS•Projekt 5 Plan for biomonitorering for PFAS i den danske befolkning•Projekt 6 Vurdering af forskellige eksponeringsvejes bidrag til den samlede humane eksponering•Projekt 7 Screening for mindre kendte PFAS i udvalgte miljøprøver, fødevarer og humane prøver•Projekt 8 Videreudvikling af PFAS-analysemetoder til overvågningsformål (miljøprøver, fødevareprøver og humane prøver)•Projekt 9 Konceptuel model for transport og skæbne af PFAS ved forurenede grunde•Projekt 10 Diffus forurening og i forvejen forekommende koncentrationer af PFAS•Projekt 11 Videnskabelig gennemgang af eksisterende litteratur om miljømæssige og humane helbredseffekter af de ultra-kortkædede PFAS, nyere kortkædede PFAS og øvrigePFAS-holdige erstatningsstoffer•Projekt 12 Risikostyring - principper for fastsættelse af grænseværdier og aktionsniveauerDet er vigtigt at understrege, at de udvalgte projekter ikke dækker hele PFAS-problematikken. Flere områder blev fravalgt, da de faldt uden for formålet med videnstaskforcens arbejde i 2023. De væsentligste af disse fravalgte områder vil blive omfattet af videnstaskforcens arbejde i 2024

Substantial decrease of PFAS with anion exchange resin treatment – A clinical cross-over trial

Background: Per- and polyfluoroalkyl substances (PFAS) are heat and stain resisting chemicals. They are persistent, bioaccumulating and spread ubiquitously. Many hotspots where humans are exposed to high levels of PFAS have been reported. A few small observational studies in humans suggest that treatment with an Anion Exchange Resin (AER) decreases serum PFAS. This first clinical controlled crossover study aimed to assess whether AER decreases perfluorooctanesulfonic acid (PFOS) in highly exposed adults. Methods: An open label 1:1 randomized treatment sequence crossover study with allocation to oral AER (cholestyramine 4 g three times daily) or observation for 12 weeks was conducted among citizens from a PFAS hotspot. Main inclusion criteria was serum PFOS > 21 ng/mL. Primary endpoint was change in serum PFOS levels between treatment and observational period. Results: In total, 45 participants were included with a mean age of 50 years (SD 13). Serum PFOS baseline median was 191 ng/mL (IQR: 129–229) and decreased with a mean of 115 ng/mL (95 % CI: 89–140) on treatment, and 4.3 ng/mL in observation period corresponding to a decrease of 60 % (95 % CI: 53–67; p < 0.0001). PFHxS, PFOA, PFNA and PFDA decreased during treatment between 15 and 44 %. No serious adverse events were reported. Conclusions: Oral treatment with AER significantly lowered serum PFOS concentrations suggesting a possible treatment for enhancing elimination of PFOS in highly exposed adults