Langtidseffekter af dyb jordløsning

Formålet med dette projekt har været at undersøge langtidseffekten af dyb jordløsning på plantevæksten og jordstrukturen. Det blev gjort ved at måle fremspiring, reflektans, udbytte, tusindkornsvægt og procentfordelingen af kløvergræs samt penetrometermodstanden. Den dybe jordløsning blev udført i sommeren 2001 med gennemgravning af hele parcellen og ved grubning med en tandet redskab, som reference blev der pløjet. Der blev i parcellerne plantet to forskellige sammendyrknings systemer og alle med udlæg i form af kløvergræs. På baggrund af litteraturstudiet kunne der forvendtes, at en dyb jordløsning ville forbedre jordstrukturen. Desuden at dette kunne øge vækstbetingelserne for planterne som blandt andet kunne resultere i et højere udbytte. En sæson efter jordløsningen blev udført viste penetrometermodstanden en lavere modstand i de løsnede parceller i forhold til pløjning. Forskellen var dog ikke så markant, som det år, hvor løsningen blev udført. Endvidere gav gennemgravning af parcellerne strøøe løsningseffekt end grubning. Tidligere undersøgelser viser, at mindre penetrometermodstanden også tyder på en laver volumenvægt og højer volumetriske vandindhold. Derfor menes det at kunne overføres til dette forsøg. På trods af den mindre penetrometermodstand for jordløsning var der ingen merudbytte, ligeledes ingen forskel på fremspiring, tusindkornsvægt, andel moden lupin eller procentfordelingen af lupin og kløvergræs. Både udbyttet og fremspiringen var meget lav for alle parceller. Sammenligningsgrundlaget er derfor dårligt, og konklusionen vil derfor være usikker. Den manglende respons på den lavere penetrometermodstand i parcellerne med dyb jordløsning, kunne blandt andet forklares med sygdomsangreb på kornafgrøderne, ugunstige klimaforhold, dårlig lupin sort eller den sene såning Reflektansmålinger viste en lille respons på den dybe jordløsning for alle afgrøder. Lupin/havre havde den største respons i de grubbede parceller, og for ært/byg var det i de gennemgravede parceller. Der kunne anes en svag effekt af den biologiske jordløsning, da penetrometermodstanden i de øverste 10 cm var mindende i de parceller, hvor der tidligere havde været raps. Effekten optrådte kun i de øverste 10 cm. Dette kunne forklares med den korte vækstperiode for raps, og afgrøderne havde derfor ikke fuldt udviklede rødder