Jordbearbejdning i økologisk jordbrug – pløjedybde og ikke-vendende jordløsning [Soil tillage in organic farming – ploughing depth and non-inversion deep tillage]

I perioden 1996 til 2000 gennemførtes et markforsøg med forskellige jordbearbejdnings-systemer på Den økologiske Forsøgsstation Rugballegaard. Forsøgsarealet blev omlagt til økologisk drift i forbindelse med projektets start i 1996. Undersøgelserne gennemførtes i et fem-marks skifte, der ligeledes blev kørt ind i forbindelse med projektet. Det drejer sig om et såkaldt blandet sædskifte med byg/ært m. udlæg, 1. års kløvergræs, 2. års kløvergræs, havre og vinterhvede. Forsøget blev anlagt i fem marker (B1-B5), hvilket indebærer, at alle skiftets afgrøder blev dyrket hvert år. Fire forskellige jordbearbejdningssystemer blev undersøgt i et randomiseret blokforsøg med 4 blokke. De fire behandlinger omfattede to systemer med pløjning, nemlig led A med 20 cm pløjedybde og led B med 10-12 cm pløjedybde; hertil kom to systemer (C og D) med ikke-vendende løsning af jorden til 35-40 cm dybde. Til dette formål blev opbygget et specielt ud-styr i forbindelse med projektet. Der blev dog anvendt kommercielt tilgængelige gåsefod-stænder fra det tyske firma Dutzi. Disse blev monteret på en svær bulle, der også gav mulig-hed for ophængning af en Howard tandfræser. På denne var der monteret løftehitch, hvori en konventionel Nordsten slæbeskær-såmaskine kunne monteres. Forsøgsled C (’fuld’ Dutzi) omfattede en bearbejdning med hele denne ’ekvipage’ i én arbejdsgang, mens der i led D (’delt’ Dutzi) blev gennemført en separat bearbejdning med Dutzi-tænderne efterfulgt af så-ning med tandfræser og såmaskine. Omlægning af græsmarken skete for alle systemer med traditionel pløjning til 20 cm dybde. Anvendelsen af Dutzi-udstyret krævede meget stor trækkraft og der var ikke nævneværdig mindskelse af dette ved at anvende løsnetænderne separat. Jordløsningen var i både C og D meget effektiv og gav anledning til en markant mindskelse af den mekaniske modstand i jordlaget fra ca. 20 til ca. 35 cm dybde, hvor der på arealet generelt fandtes en kompakt pløje-sål. Effekten på den mekaniske modstand i jorden viste sig at vedvare i minimum 2 år. Den ændrede jordfysiske tilstand gav forbedrede betingelser for bl.a. rodvækst og knoldbakterier (Rhizobium). De undersøgte bearbejdningsmetoder gav ikke entydige ændringer i ukrudtstrykket. Generelt (for alle bearbejdninger) var der problemer med at styre ukrudtet i vinterhveden. En tendens til forøget ukrudtstryk i udlægsmarken efter Dutzi-behandling i forhold til pløjning gav ikke øgede problemer, idet forskellen udlignede sig ved høst af dæksæden som helsæd. Der var heller ikke entydige tendenser i bearbejdningernes indflydelse på udbyttet af afgrøderne. Der var en tendens til, at Dutzi-løsning gav et lidt højere råprotein-indhold i helsæds- og kløver-græsudbyttet end pløjning. Både Dutzi-bearbejdningen og den overfladiske pløjning må betragtes som realistiske mulig-heder i et økologisk sædskifte som det undersøgte. En sikker konklusion om systemernes suc-ces vil kræve undersøgelser gennem mere end en rotation. Desuden kan resultaterne tænkes at være anderledes i andre sædskifter. Ploven vil fortsat være nødvendig i mange økologiske jordbrug p.g.a. behovet for at nedmulde flerårige afgrøder og halm-rig staldgødning mm. I stedet for fuld overgang til ikke-vendende jordløsning, forekommer det realistisk at reducere pløjedybden til det mindst mulige og fore-tage en evt. påkrævet mekanisk løsning af dybere jordlag med maskinel, der bryder jorden op til den ønskede dybde uden at vende den. Her er Dutzi-tænderne (separat eller i forbindelse med et kombisæt) én af flere muligheder. Der bør gennemføres forsøgsserier på forskellige jordtyper, hvor forskellige systemer testes med henblik på optimering af jordstruktur og biodiversitet i jorden, udbyttets størrelse og kvalitet, ukrudtsbekæmpelse samt med henblik på minimering af arbejdstid og forbrug af fos-silt brændstof. Sådanne undersøgelser bør dække de vigtigste kombinationer af jordtype, sæd-skifte og gødskningsstrategi mm. og gennemføres i så langt et tidsrum, at det er muligt at vur-dere de nævnte succeskriterier efter en nødvendig overgangsfase

Long-term follow-up of trauma patients before and after implementation of a Physician-Staffed Helicopter:a prospective observational study

AbstractIntroductionThe first Danish Helicopter Emergency Medical Service (HEMS) was introduced May 1st 2010. The implementation was associated with lower 30-day mortality in severely injured patients. The aim of this study was to assess the long-term effects of HEMS on labour market affiliation and mortality of trauma patients.MethodsProspective, observational study with a maximum follow-up time of 4.5 years. Trauma patients from a 5-month period prior to the implementation of HEMS (pre-HEMS) were compared with patients from the first 12 months after implementation (post-HEMS). All analyses were adjusted for sex, age and Injury Severity Score.ResultsOf the total 1994 patients, 1790 were eligible for mortality analyses and 1172 (n=297 pre-HEMS and n=875 post-HEMS) for labour market analyses. Incidence rates of involuntary early retirement or death were 2.40 per 100 person-years pre-HEMS and 2.00 post-HEMS; corresponding to a hazard ratio (HR) of 0.72 (95% confidence interval (CI) 0.44–1.17; p=0.18). The HR of involuntary early retirement was 0.79 (95% CI 0.44–1.43; p=0.43). The prevalence of reduced work ability after three years were 21.4% vs. 17.7%, odds ratio (OR)=0.78 (CI 0.53–1.14; p=0.20). The proportions of patients on social transfer payments at least half the time during the three-year period were 30.5% vs. 23.4%, OR=0.68 (CI 0.49–0.96; p=0.03). HR for mortality was 0.92 (CI 0.62–1.35; p=0.66).ConclusionsThe implementation of HEMS was associated with a significant reduction in time on social transfer payments. No significant differences were found in involuntary early retirement rate, long-term mortality, or work ability

Use of the new World Health Organization child growth standards to describe longitudinal growth of breastfed rural Bangladeshi infants and young children.

BACKGROUND: Although the National Center for Health Statistics (NCHS) reference has been widely used, in 2006 the World Health Organization (WHO) released new standards for assessing growth of infants and children worldwide. OBJECTIVE: To assess and compare the growth of breastfed rural Bangladeshi infants and young children based on the new WHO child growth standards and the NCHS reference. METHODS: We followed 1343 children in the Maternal and Infant Nutrition Intervention in Matlab (MINIMat) study from birth to 24 months of age. Weights and lengths of the children were measured monthly during infancy and quarterly in the second year of life. Anthropometric indices were calculated using both WHO standards and the NCHS reference. The growth pattern and estimates of undernutrition based on the WHO standards and the NCHS reference were compared. RESULTS: The mean birthweight was 2697 +/- 401 g, with 30% weighing <2500 g. The growth pattern of the MINIMat children more closely tracked the WHO standards than it did the NCHS reference. The rates of stunting based on the WHO standards were higher than the rates based on the NCHS reference throughout the first 24 months. The rates of underweight and wasting based on the WHO standards were significantly different from those based on the NCHS reference. CONCLUSIONS: This comparison confirms that use of the NCHS reference misidentifies undernutrition and the timing of growth faltering in infants and young children, which was a key rationale for constructing the new WHO standards. The new WHO child growth standards provide a benchmark for assessing the growth of breastfed infants and children