Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus

I nærværende delprojekt er første fase en kortlægning, der identificerer de faktorer i systemer med udendørs svineproduktion i Danmark, som kan have betydning for forekomst af potentielle skadedyr og problemer i den forbindelse. Kortlægningen er blevet udført i form af en spørgeskemaundersøgelse. På grundlag af kortlægningen gennemføres efterfølgende en detaljeret beskrivelse af rotters (og eventuelle andre gnaveres) økologi i to udvalgte økologiske svinebedrifter, og der skal udarbejdes strategier til bekæmpelse af gnavere med fokus på rotter. I spørgeskemaet blev der spurgt om forekomst af og problemer med evt. skadedyr blandt pattedyr, fugle og insekter/mider. I denne rapport fokuseres på gnaverne og med hovedvægt på rotterne. Baggrunden for dette er, at der ifølge EU-bestemmelser kun må bruges gift, hvis det kan sikres, at den ikke indgår i fødekæden. Grise kan godt æde rotter og mus. Ifølge dansk lovgivning skal rotter bekæmpes overalt, og i øvrigt er bekæmpelsen et kommunalt anliggende (se Miljøbeskyttelsesloven 2001). Rotter og mus kan overføre smitte (f.eks. Salmonella, Leptospira, Yersinia, Erysipelothrix rhusiopathiae (rødsygebakterien) og Brachyspira hyodysenteria) (Feenstra., et al 2000; Gratz, 1994) til svinene, så alene af den grund kan der være en berettiget grund til at foretage bekæmpelse. Rottebekæmpelse skal udføres af autoriserede personer, mens musebekæmpelse kan udføres af landmanden selv. En stigende bestand af rotter (eller mus) vil utvivlsomt medføre betydelige risici for smitte med ovennævnte sygdomme. Traditionel bekæmpelse med gift er uønsket i økologisk husdyrproduktion. Det er derfor vigtigt, at der udvikles effektive, men giftfrie strategier til bekæmpelse af gnavere i økologisk svineproduktion. Viden om de faktorer, der påvirker niveauet af rotter i økologisk svineproduktion, er meget mangelfuld. I økologisk landbrug er brug af antikoagulanter til rottebekæmpelse tilladt under visse forudsætninger. Uanset hvem der udfører rotte- eller musebekæmpelse, er der en skjult konflikt, så snart der anvendes kemisk bekæmpelse

Familial Risk for Major Depression is Associated with Lower Striatal 5-HT₄ Receptor Binding

BACKGROUND: The 5-HT(4) receptor provides a novel potential target for antidepressant treatment. No studies exist to elucidate the 5-HT(4) receptor’s in vivo distribution in the depressed state or in populations that may display trait markers for major depression disorder (MDD). The aim of this study was to determine whether familial risk for MDD is associated with cerebral 5-HT(4) receptor binding as measured with [(11)C]SB207145 brain PET imaging. Familial risk is the most potent risk factor of MDD. METHODS: We studied 57 healthy individuals (mean age 36 yrs, range 20–86; 21 women), 26 of which had first-degree relatives treated for MDD. RESULTS: We found that having a family history of MDD was associated with lower striatal 5-HT(4) receptor binding (p = 0.038; in individuals below 40 years, p = 0.013). Further, we found evidence for a “risk-dose effect” on 5-HT(4) receptor binding, since the number of first-degree relatives with a history of MDD binding correlated negatively with 5-HT(4) receptor binding in both the striatum (p = 0.001) and limbic regions (p = 0.012). CONCLUSIONS: Our data suggest that the 5-HT(4) receptor is involved in the neurobiological mechanism underlying familial risk for depression, and that lower striatal 5-HT(4) receptor binding is associated with increased risk for developing MDD. The finding is intriguing considering that the 5-HT(4) receptor has been suggested to be an effective target for antidepressant treatment