Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra malkekvægsbesætninger

Sammendrag Baggrund og formål Foreliggende rapport belyser økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra malkekvægsbedrifter og består dels af en analyse af interview og spørgeskemaundersøgelse blandt økologiske landmænd og dels af et litteraturstudie og modelberegninger. Tyrekalve fra økologiske malkekvægsbedrifter sælges ofte til konventionelle bedrifter, men indtil nu har der ikke foreligget konkrete data om, hvor mange og hvorfor økologiske tyrekalve sælges. Salget af økologiske tyrekalve kan anses som et etisk problem, idet økologisk jordbrug skal tilstræbe en produktion baseret på et helhedssyn. Det overordnede formål med rapporten er, at bidrage med viden omkring økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve samt at belyse faktorer, der påvirker direkte og indirekte salget af tyrekalve fra de økologiske besætninger. Det er gjort ved at belyse, (1) i hvilket omfang økologiske tyrekalve sælges fra bedriften og (2) at belyse faktorer, der for nuværende virker begrænsende for produktionen af kalve, ungtyre og stude, herunder holdnings- og driftsmæssige faktorer. For at belyse perspektiverne for at fremme økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve er det desuden formålet med rapporten (3) at analysere drifts- og markedsmæssige forhold af oksekødsproduktion i praksis samt udfra modeller suppleret med et omfattende litteraturstudie af udvalgte produktionsmæssige forhold. Metode 10 økologiske mælkeproducenter deltog i en interviewundersøgelse (februar 1999), og en spørgeskemaundersøgelse omfattede alle økologiske mælkeproducenter i Danmark (n=671) samt 168 økologiske planteavlere (oktober 1999). 394 skemaer blev returneret (svarprocent: 48%). Interviewet og spørgeskemaet omfattede generelle bedriftsoplysninger, holdningsspørgsmål vedrørende salget af tyrekalvene samt spørgsmål om produktionen af slagtekalve, ungtyre og/eller stude. På baggrund af litteraturen er der opstillet modeller for økologisk studeproduktion baseret på afgræsning på hhv. kløvergræs og vedvarende græs og relevante problemstillinger som afgræsningsstrategi, kastration og slutfedning er diskuteret. Modeller anvendes til en beregning af dækningsbidraget af økologisk stude- og ungtyreproduktion på 6 malkekvægsbesætninger, som inkluderer bedriftsdata vedrørende bl.a. foderomkostninger (kapitel 3). Status over salget af tyrekalve Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at 71% af de økologiske mælkeproducenter enten sælger alle tyrekalve til videre opfedning eller afliver kalvene mens 29% opfeder nogle eller alle tyrekalve på deres bedrift. Opgjort i antal kalve sælges 66% af alle økologiske tyrekalve til konventionelle bedrifter, 6% sælges til andre økologiske bedrifter, 8% aflives og 20% opfedes på økologiske mælkebedrifter. Tyrekalvene blev typisk solgt til konventionel opfedning ved en alder på 5 uger og i en alder af 12 uger sælges de til økologisk opfedning. De primære årsager til salget af tyrekalvene er manglende staldplads, forventet dårlig økonomi i økologisk oksekødsproduktion samt mangel på eget foder, men 59% af landmændene, der sælger alle tyrekalvene, udtrykker et ønske om, at beholde kalvene på egen bedrift. Generelt syntes de adspurgte landmænd, at det er et problem for dansk økologisk jordbrug, at tyrekalvene ikke opfedes på økologiske bedrifter. Bedrifter, der beholder tyrekalve Ud af en række årsager angives et ønske om en helhedsorienteret produktion som den primære årsag til at tyrekalvene beholdes på bedriften. En typisk malkekvægsbedrift med opfedning af tyrekalvene har en lavere belægningsgrad (0.73 årskøer/ha) end de øvrige malkekvægsbedrifter (0.81 årskøer/ha) samt større arealer med vedvarende græs. Hver 2. malkekvægsbedrift med Jerseykøer opfeder tyrekalve, hvorimod det kun er hver 4-5 bedrift med SDM og RDM, der opfeder tyrekalve. Beskrivelse af oksekødsproduktion på malkekvægsbedrifterne På de 96 malkekvægsbedrifter med oksekødsproduktion baseret på tyrekalve, som besvarede skemaet, er produktionen baseret på stude på 61% af bedrifterne, ungtyre på 5% og kalve på 19% af bedrifterne. På de resterende bedrifter var der en blanding af de tre typer. Der var gns. 27 ± 25 stude og/eller 14 ± 13 ungtyre på bedrifterne. Tyrekalvene beholdes på bedrifterne, fordi de er en del af produktionen. Mulighed for anvendelse af store mængder grovfoder og afgræsning på vedvarende græs angives som væsentligste årsag til at studeproduktion foretrækkes, mens ungtyre afvises primært pga. problemer med at have ungtyre i nærheden af kvierne. Studeproduktion På 89 bedrifter blev der produceret stude med en gns. forventet afsætning på 18 ± 15 pr. bedrift i 2000. Udfra spørgeskemaet angives, at der anvendes klemning på 59% og blodig kastration på 37% af bedrifterne ved en gns. alder på knap 4 ± 1.5 måneder. Marginale græsningsarealer anvendes på 75% af alle bedrifterne, primært til 2.års dyr. Slutfedning gennemføres på 69% af bedrifterne med gns. 3.6 ± 1.2 kg korn og varer i gns. 2.7 ± 0.9 måneder. Levende vægt ved slagtning for stude ligger på gns. 539 ± 114 kg ved en alder af 24.6 ± 3.5 måneder. Der er ingen nævneværdige sundhedsmæssige problemer, dog nævnes parasitproblemer i forbindelse med studeproduktion. Oksekødsproduktion på planteavlsbedrifter På de 43 plantebedrifter blev der produceret ungtyre på 36% af bedrifterne og stude på 38%.På 49% af de 43 planteavlsbedrifter med oksekødsproduktion var produktionen baseret på ungtyre af malkerace. Produktionen findes primært hos deltidslandmænd, som ofte kombinerer studeproduktionen med andre dyrehold. De primære årsager til at have en oksekødsproduktion er et ønske om at have dyr på bedriften, for at udnytte kløvergræsarealer samt for at udnytte staldkapacitet. Beskrivelse af økologisk studeproduktion ud fra modeller og litteraturstudie Stude slagtes typisk 16-30 måneder gamle ved en levende vægt på 500-650 kg. En sammenligning af blodig kastration og klemning ved et litteraturstudie tyder på, at klemning er den mest skånsomme metode, men der er stadig tvivl på området. Generelt giver en kastration tidligt i dyrets liv den bedste tilvækst efter indgrebet og det laveste stressniveau. Litteraturstudiet tyder på, at en slutfedning på 2-4 måneder med en daglig tilvækst på minimum 900 g er tilstrækkelig til at opnå en form-klassificering på 4 (EUROP-skala). Slagtevægten er også afgørende for formklassificeringen og fedningsgraden, idet begge klassificeringer øges med stigende slagtevægt. Produktionssystemer med afgræsning på sædskiftearealer kontra vedvarende græs sammenlignes mht. foderforbrug og økonomi. Ved en afgræsning på sædskiftearealer kan der opnås en optagelse i græs på 54% af den samlede energioptagelse, mens det kun er 30% ved afgræsning på vedvarende græs. Det er en væsentlig årsag til at afgræsning på sædskiftegræs øger dækningsbidraget med 600 kr./stud i forhold til afgræsning af vedv. græs beregnet udfra modeller med stykomkostninger på eget foder. Dækningsbidraget med alternativ værdi på sædskifteareal (lerjord) er på 1200 kr./stud uanset afgræsning på sædskifteareal eller vedv. græs. På sandjord er dækningsbidraget på 2350 og 2700 kr/stud ved afgræsning på hhv. vedv. græs og sædskiftegræs. Dækningsbidraget pr. ha sædskiftejord er 5900 kr. ved afgræsning på vedv. græs, hvilket er 300 kr. højere end ved afgræsning på sædskiftegræs. En sammenligning med andre driftsgrene viser, at dækningsbidraget pr. ha er 30% højere ved dyrkning af vårbyg og 130% højere ved mælkeproduktion end ved studeproduktion. Muligheder for at fremme produktionen af økologisk oksekød baseret på tyrekalve En dårlig økonomi i økologisk oksekødsproduktion anses for et generelt problem blandt landmændene. Faktorer, der kan forbedre økonomien vil derfor muligvis kunne fremme produktionen af økologisk oksekød. Beregningerne bekræfter, at det er stude frem for ungtyre, der pt. kan give det bedste økonomiske afkast under de givne forudsætninger. Præmier (28%) og den økologiske merpris (18%) udgør en stor del af bruttoudbyttet. En tilrettelæggelse af produktionen, som udnytter præmier og merpris optimalt er således væsentligt. Produktion af krydsningsdyr med kødrace er en af mulighederne for at øge indtægten. Økologisk oksekødsproduktion kan givetvis øges ved en bedre dokumentation af studeproduktion, både ved modelberegninger samt ved gårdstudier, samt en udvikling af produktionssystemet og den biologiske viden til optimering heraf. Mangel på foder og staldkapacitet hos mælkeproducenterne er andre faktorer, som ligger til grunde for salget af tyrekalvene. En del økologiske planteavlere ønsker at have dyr på bedriften og er tilsyneladende interesseret i et samarbejde med mælkeproducenter. Der ligger således et potentiale i samarbejdet mellem mælkeproducenter og planteavlere, for at kunne udnytte ressourcerne i form af tyrekalve, foder, staldkapacitet og husdyrgødning på økologiske gårde bedst muligt. For planteavleren kan et begrænset husdyrhold betyde en forøget udnyttelse af kløvergræs, brak og spildprodukter fra planteproduktionen. Desuden vil studene kunne bidrage til næringsstofforsyningen