VIRKELIGHED OG VIRKSOMHED

Anmeldelse af Karpatschof, B. (2000): Human Activity. Contributions to the Anthropological Sciences from a Perspective of Activity Theory. Dansk psykologisk Forlag, 513 sider, 350 kr. Doktorafhandling, forsvaret 1.12.2000. Københavns Universite

KØBENHAVNERFÆNOMENOLOGIENS PERSONLIGHEDSPSYKOLOGI

Artiklen præsenterer først nogle centrale træk ved Husserls fænomenologiske filosofi og metodelære. I lyset heraf behandles Franz Froms undersøgelse af oplevelsen af andres adfærd. Det vises, at der er en markant forskel på Husserls og Froms filosofi, selvom metoden hos From i en vis forstand kan kaldes fænomenologisk. For Husserl var det en pointe, at den fænomenologiske metode bringer os i kontakt med det ontologisk virkelige, mens det for From gælder, at fænomenologien er et første skridt på vejen hertil. I 1988 publicerede jeg resultatet af et forsøg, der på mange måder var en gentagelse af Froms. Forskellen på disse forsøg er imidlertid, at jeg foreviste mine forsøgspersoner virkelig adfærd, mens From foreviste sine forsøgspersoner instrueret skuespil. På baggrund af den diskussion, der udspringer af denne forskel forsøger artiklen at finde den type fænomener, hvor man med rette kan bruge den fænomenologiske metode, og afgrænse disse fra fænomenstudier, hvor den fænomenologiske metode er triviel.The article commence with a presentation of central issues in Husserl’s phenomenological philosophy and methodology. From this viewpoint Franz From’s investigation on social perception is treated. An important difference between Husserl’s and From’s philosophical positions is pointed out, even though From’s method to a certain pointmay be called a phenomenological method. Husserl considered the phenomenological method to be a way that would bring os into a deeper contact with the ontological, real world, whereas From saw a phenomenological investigation as a fist step toward reality. In 1988 I published the results of an investigation that in many ways repeated From’sinvestigation. The difference between the two investigations is, nevertheless, to be found in the subject matter. I collected reports from observers looking at real behaviour, presented to them on a film-shot, whereas From collected reports from observers looking at instructed meaningless acting, likewise presented on a film-shot. From a discussion emerging because of this difference, the article tries to find the kind of phenomena that are suited for phenomenological investigations, and discriminate these phenomena from the kind, where phenomenologial investigations seems to be meaningless endeavours

Drømmetydning og realistisk hermeneutik

Nærværende artikel bygger på nogle forudsætninger og skal samtidig ses i et perspektiv. Forudsætningerne er dels mit arbejde fra 1970'erne, hvor jeg på grundlag af et indsamlet drømmeseriemateriale belyste drømmeforskningens status. (Schultz, 1972, 1977, 1979). Desuden har jeg haft lejlighed til at arbejde med drømmefortolkning i undervisningssammenhængog en lille smule i terapeutisk regie. Det er i 1980'erne behandlet i to arbejder. (Schultz, 1986, 1988). Perspektivetomkring denne artikel er en almenpsykologisk placering af »drømmenes mysterium«, som indgll.r i et aktuelt forskningsprojekt, hvor jeg beskæftiger mig med kultursymbolik og menneske. Artiklens ærinde er nærmere bestemt at præsentere en hermeneutiskterminologi, som magter at beskrive drømmetydningskunsten videnskabeligt. Dette søges indfriet ved at sammentænke begreber fra den traditionelle hermeneutik, psykodynamisk drømmeteori, virksomhedsteori og erkendelsesteori. Alt sammen udføres fra en realistisk position, der stort set står som et indiskutabelt paradigme. Det giver visse sammenstød med forskellige traditioner i drømmeforskning og hermeneutik, der mildest talt ikke altid har haft realismen å. programmet.In traditional psychodynarnic litterature the art of dream interpretation is often described in a much too rough language. You can say that we in interpreting a dream find the meaning, the sense, the symbolic meaning an so on. Such terms carry the same information and are only used as stylistic variation. The article elaborates distinctions between »meaning«, »sense« and »symbolism« based on the hermenutical tradition. In addition it makes an effort to describe these terms from a realistic activity theoretical viewpoint. The first part of the article deals with interpretation of general human activity and the produets that is the result of this activity. The second part of the article shows how dream interpretation is a special case of thisgeneral method; - a special case with some distinct problems in the relation between »sense« and »symbolism«

RELIGIØSE OG VIDENSKABELIGE IKONER

Ikoner har traditionelt set været anvendt i den ortodokse kristendom som afbildninger af hellige figurer, hvorved ontologiske størrelser er blevet afbildet som epistemologiske. En på mange måder sammenlignelig transformation fra ontologi til epistemologi finder man i moderne, avanceret fysik, når dens resultater formidles populært. Artiklen viser, at denne lighed mellem religiøse og videnskabelige ikoner kan være udtryk for, at religiøsitet er et antropologisk træk ved mennesket, fordi mennesker alment set har brug for at beskæftige sig med det ontologiske, der traditionelt er betegnet ved begrebet om Gud. Nyere naturvidenskab indeholder derved implicitte religiøse træk. Der har gennem tiderne været mange eksempler på fjendskab mellem religiøst og videnskabeligt sindede mennesker. Artiklen forsøger gennem en nøjere bestemmelse af begrebet om ikoner at påvise, at et sådant fjendskab skyldes misforståelser af henholdsvis religionens og videnskabens natur. Som forudsætning for at bestemme begrebet om ikoner opbygger artiklen et standpunkt til forholdet mellem epistemologi og ontologi ved en sammentænkning af sider af Descartes’ og Husserls filosofier

Intentionalitet

The concept »intention« is first illustrated from three angles. Partly as a principle of explanation in relation to causality. Partly as an epistemological principle in knowledge in relation to an ontological trait at the observed psyche. And finaly is intentions in »coping« illustrated in relation to »being«. With this frame of reference it is shown, how the danish psychology has developed fromregarding »intentions« as mainly an epistemological problem toward an ontological viewpoint. In this development the concept of »being« hos been increasingly stressed.Begrebet »intentionalitet« bliver ført belyst fra tre synsvinkler. Dels som et forklarings-princip i relation til det kausale forklarings-princip. Dels som et epistemologisk princip ved erkendelsen overfor et ontologisk træk ved fremmedpsyken. Og endelig belyses handle-intentionalitet overfor »væren«. På baggrund af denne ramme vises, hvorledes intentionalitetsfænomenet i den danske psykologi har udviklet sig fra at være et overvejende epistemologisk problem i retning af en ontologisk problematisering. I denne udvikling er værens-aspektet blevet stærkere inddraget

DEMOKRATI SOM NATURLIG VÆRDI

Denne artikel sætter fokus på et indre forhold mellem demokrati og psykologi. Forholdet kan beskrives sådan, fordi psykologi beskæftiger sig med menneskets naturlige værdier, og demokratiske omgangsformer er naturlige for mennesker. Først bestemmes et begreb om naturlige værdier. Dernæst bliver det illustreret, at psykologi arbejder med disse som genstandsområde, om end det ikke altid er lige tydeligt i psykologisk mainstream. Dernæst placeres begrebet om demokrati i forhold til begrebet om paternalisme. Baseret i Engelsteds begreber om egennytte, fællesnytte og almennytte undersøges demokratiets relation til forskellige former for magt, og artiklens slutter med at forklare, hvorfor menneskeheden har været så længe undervejs med at indrette unioner naturligt ved demokratiske forhold i stedet for ved umenneskelige forhold. Der trækkes til slut nogle perspektiver i forhold til processen med at skabe Det Internationale Samfund

DET SUBJEKTIVE OBJEKT

Psykologiens videnskabelige status har altid været tvivlsom, fordi genstanden i denne videnskab er et subjekt i stedet for, som sædvanligt i videnskab, at være et objekt. Artiklen undersøger gennem en præsentation af ældre og nyere videnskabsteoretiske positioner, om det i lyset af psykologiens genstandsproblematik er rimeligt at betragte psykologien som en videnskab. Svaret viser sig i høj grad at afhænge af definitionen på videnskab; men ifølge den bredest mulige definition heraf har psykologien ingen problemer med at forsvare sin videnskabelighed

Æstetik i psykologisk belysning: (eller: psykologi i æstetisk genspejling)

This article suggests definitions of aesthetics and art. Aesthetics is considered as the world of forms in contrast to the world of content. Art is considered as a special quality sometimes found i aesthetics; - namely an universal human message understood bypeople of all times and places. From this vantage point Kierkegaards philosophy conceming aesthetics is discussed.That brings us in contact with contemporary cultural problems; - espcially problems that has to do with the status of art.Denne artikel forsøger at realdefinere æstetik og kunst. Æstetik betragtes som formernes verden set i forhold til indholdets verden.Kunst betragtes som som en særlig kvalitet, man undertiden finder i æstetik;- nemlig en almenmenneskelig kvalitet, der kanforstås af alle mennesker til alle tider. Herfra førsøger aniklen så at inddrage Kierkegårds tankeunivers om det æstetiske, hvilket giver anledning til nogle betragtninger om vor tids kulturelle problemer, specielt i forhold til kunsten

ONDSKABENS NATUR ER EN FEJLUDVIKLET NATUR

Begreberne om det gode og det onde hører substantielt sammen og bruges ofte normativt, hvilket har betydet, at de ikke er traditionelle videnskabelige begreber. Artiklen tilslutter sig imidlertid den opfattelse, at det er forkert i videnskabens navn at undgå den moralske dimension i menneskelivet, som indbefatter begrebet om ondskab. For at være god henholdsvis ond skal man enten have valgfrihed eller være påvirkelig af kommunikerede sanktioner. Gennem psykogenetiske betragtninger illustrerer artiklen, hvorledes friheden og påvirkeligheden tager afsæt i pattedyrpsyken for at nå et kvalitativt højere niveau hos mennesket. Baseret i denne illustration slutter artiklens med nogle betragtninger om gode og onde samfund henholdsvis gode og onde individer og belyser herigennem aspekter af menneskets religiøse natur