359 research outputs found
Model for vindspredning af pollen
Risikoen for vindspredning af GM pollen fra raps og rug til økologiske marker med samme af-grøde er undersøgt ved hjælp af en atmosfærisk computermodel. Modellen er en videreudvikling af den danske Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodel. Modellen kan anvendes til at påvise generelle forhold hvor der er særlig stor eller lille risiko for GM-spredning til økologiske marker (f.eks. markplacering og vindforhold). Således kan modellen bruges til at undersøge risi-koen for vindspredning til de enkelte marker i landskabet. Spredningsmodellen inddrager meteo-rologiske data, afgrødens blomstringsperiode samt fysiske parametre for pollenet til beregninger af spredningen fra andre marker i landskabet.
Modelberegningerne af den rumlige fordeling af rapspollen for tre lokaliteter og for fem pollen-sæsoner tyder på, at vindspredningen af pollen varierer meget pga. variationer i de meteorologiske forhold fra sæson til sæson og fra sted til sted. Specielt har den dominerende vindretning betyd-ning for koncentrationsniveauerne og fordelingen, men også den stærkt varierende turbulente tilstand af det atmosfæriske grænselag er vigtig for spredningen.
Modellen har også været benyttet til at lave mere detaljerede beregninger for et testområde i Bjerringbro-Hvorslev området i Jylland. Udfra oplysninger om fordelingen af afgrøder i landskabet giver denne scenarieberegning et indblik i betydningen af fordelingen af marker i landskabet i et område med vinterrug.
Generelt understøtter disse modelberegninger, at separationsafstanden mellem markerne er den mest effektive parameter for at nedsætte den relative andel af GM-pollen over en ikke-GM mark. Fordelingen af markerne i landskabet og den dominerende vindretning i det pågældende områder er dog også yderst vigtige parametre for den samlede transport af pollen.
Forsøget har vist, at man, ved at inkludere de lokale meteorologiske forhold for aktuelle år evt. for en længere årrække, kan opbygge et mere detaljeret billede af spredningsrisikoen i det pågæl-dende område. Dette komplekse værktøj kan således benyttes til vurdering af f.eks. behov for særlige afstandskrav for GM-marker i specificerede områder af Danmark baseret på de lokale forhold
- …