“Om bie-avlens nytte i mangfoldige henseender”: – et bidrag til biavlens kulturhistorie ca. 1550-1800

Biavl har været et overset og forsømt område i den landbohistoriske forskning,skønt biavl tidligere var vigtig for landbefolkningen og honningen det vigtigstesødemiddel, frem til sukkeret blev almindeligt og tilgængeligt i 1800-tallet. Iartiklen beskrives biavlens redskaber og metoder i perioden 1550 til 1800, ogder ses nærmere på forskellige kilder bl.a. kogebøger, love, regnskaber og jordebøger,som er med til at dokumentere biavlens historie. I denne periode varbiavlen mest knyttet til gårdbruget, hvor det senere hen især blev husmændene,præsterne, lærerne og håndværkerne, der kom til at beskæftige sig med biavl

De danske landbrugsmuseer - deres historie og fremtidsudsigter

Landbruget og dermed også landbokulturen undergik voldsomme forandringeri det 20. århundrede, hvor erhvervet blev fortrængt fra pladsen som Danmarksprimære erhverv. I takt med denne forandring udviklede stadig flere museerspecialer i landbohistorie. Landbrugets vej til museum begyndte i 1770 medLandhusholdningsselskabets modelsamling, der er grund laget for Dansk Landbrugsmuseum , som oprettedes 1889. I de næste 100 år fulgte først Herning M useum og siden en række andre egnsmuseer med fokus på landbohistorie. Denne artikel gennemgår landbrugsmuseernes udvikling frem til i dag, hvor fremtidsudsigterne stiller de statsanerkendte museers formidling af landbokulturenoverfor nye udfordringer

Agrarteknologi i modelform - et eksempel på en dansk udviklingstradition.

Artiklen omhandler blandt andet landhusholdningsselskabets lange tradition for at få udarbejdet modeller af landbrugsredskaber, men også om de mange modeller af bl.a. gårde, der blev udarbejdet til den store nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888. Den blev startskuddet til Dansk Landbrugsmuseum, som kom til at råde over en stor samling