Contribution of organic farming to public goods in Denmark

The potential contribution of organic farming to the public goods, ‘Nature and Biodiversity’, ‘Environment’, ‘Energy and Climate’, ‘Human Health and Welfare’ and ‘Animal Health and Welfare’ in Denmark is guided and partly secured by the principles and specific requirements of the EU Organic Regulation. However, other factors, such as the production type, farm size, geographical location and—not the least—the management of the farm, also influence the contribution. Using the ban on synthetic pesticides and restricted use of antibiotics, including the requirements to compensate for and prevent such uses in organic farming, as examples, the positive and negative contributions of organic farming in relation to selected public goods were analysed. The contributions of organic farming to Nature and Biodiversity and Human and Animal Health and Welfare are mainly positive compared to conventional farming for all farm types, whilst the effects on Environment and Energy and Climate are mixed; i.e. some effects are positive and others are negative. The analysis revealed a need for further documentation and revision of the organic principles and specific organic requirements— in particular in relation to the public goods Energy and Climate, which at present are not addressed in the EU Organic Regulation. Moreover, some organic farming requirements and practices cause dilemmas; e.g. more space per animal and outdoor access improves Animal Health and Welfare but at the same time has negative effects on Environment, Energy Consumption and Climate Change. These dilemmas should be solved before OA may be fully attractive as an integrated policy measure supporting jointly several public goods objectives

Økologiens bidrag til samfundsgoder

Økologien er en succeshistorie. I 2015 har der næppe været én dag uden positive historier i medierne om fremgang i den økologiske sektor, stigende efterspørgsel, stort anlagtekampagner i supermarkederne, succes på eksportmarkederne og økologiske producenter, som klarer sig bedre økonomisk end konventionelle. Økologien nyder i høj grad positiv bevågenhed i offentligheden, og der er stor forbrugerinteresse for økologiske produkter både på grund af produktkvalitet og produktions form. Men økologien leverer ikke kun gode fødevarer, den bidrager også til fælles samfundsgoder som f.eks. drikkevand uden pesticidrester, bedre dyrevelfærd og større biologiskmangfoldighed. Det enestående ved økologisk produktion er, at de fælles gevinster i meget høj grad betales af forbrugerne og bæres oppe af et velfungerende marked. Hvis ikke økologien gav disse gevinster, skulle man søge at tilvejebringe dem på anden vis, f.eks. gennem strammere regulering af landbruget generelt. Det økologiske jordbrug har som mål at udvikle bæredygtige jordbrugsformer, som tager bedre hensyn til natur, biodiversitet, miljø, dyrevelfærd m.m. og prioriterer fødevarer af høj kvalitet. Internationale og danske analyser har tidligere vist, at dette lykkes på en række områder. Resultaterne afhænger dog dels af bedriftstypen og dels af driftspraksis på de enkelte økologiske landbrug, og der er stadig områder, hvor økologiens bidrag til samfundsgoderne kan forbedres. Der er derfor brug for en forsknings-, udviklings- og rådgivningsindsats, som kan styrke økologiens bidrag yderligere. For at sikre et videnskabeligt vidensgrundlag for arbejdet med disse forbedringer af den økologiske produktionsform, har over 75 danske forskere og eksperter i løbet af 2015 været involverede i kortlægning af den eksisterende viden om økologiens samfundsmæssige bidrag. Resultatet er denne vidensyntese, "Økologiens bidrag til samfundsgoder". Arbejdet er gennem ført på opdrag af og med støtte fra NaturErhvervstyrelsen, og er blevet iværksat og koordineret af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer,ICROFS. Vidensyntesen koncentrerer sig om seks områder, hvor økologien potentielt set har mulighed for at bidrage væsentligt til samfundsgoderne. Det er natur og biodiversitet, miljø, energi og klima, sundhed og velfærd for mennesker, sundhed og velfærd for dyr samt erhverv og landdistrikter. På hvert af disse områder er de økologiske principper og reglers betydning for økologisk jordbrugs bidrag til samfundsgoderne blevet kortlagt, og på basis heraf er der identificeret synergier og dilemmaer, hvor der er brug for en fremtidig indsats inden for forskning, udvikling og rådgivning til at forbedre bidragene. Det er intentionen, at vidensyntesen skal være et redskab for politikere og myndigheder i arbejdet med at udvikle lovgivningsmæssige rammer, handleplaner og andre incitamenter for den økologiske sektor i relation til de forskellige samfundsgoder. Samtidig skal den inspirere forskere, rådgivere, landmænd og andre relevante aktører til at prioritere og vælge indsatsområder for det fremtidige udviklingsarbejde. Danmark har været i front internationalt med hensyn til at prioritere forskning, der kan styrke den økologiske sektor på et vidensbaseret grundlag. Forskningen har gjort økologien markedsegnet, sikret god produktivitetsudvikling og styrket bæredygtigheden. Uden dette grundlag ville det økologiske marked i Danmark ikke være så varieret, konkurrencedygtigt og attraktivt, som det er i dag. Vi skal fortsat investere i forskning, udvikling og innovation for at styrke sektoren, og vi skal styrke den yderligere, så bidraget til samfundet, bl.a. i form af bedre miljø, dyrevel færd og sundhed, øge