Geological use of Earth-orbital photography

Geological uses of earth-orbital photography with case historie

Kornets historie

Kapitlet gennemgår de 4 kornarters historie i Danmark med fokus på de enkelte sorter

Intellektuel historie

Temaets tredje artikel af Anthony Pagden, der ikke indgik i konferencen, forsøger at lægge lidt luft til den nyhistoricisme, som Pagden mener ligger i Skinners, Pococks og Dunns polemiske indsatser overfor ”doxograferne” (Rorty). Pagden tilhører inderkredsen af Cambridge-skolen og forholder sig her til vigtige filosofiske diskussioner omkring dette forskningsprogram

Interning Dissent: The Law of Large Political Events

1968 är ett mytomspunnet år. Håller man sig till 1900-talet är det få årtal som kan konkurrera med 1968 i fråga om symbolisk laddning och dragningskraft. Denna dragningskraft utövar det även på omkringliggande årtal: i dag står 1968 mer för en epok än ett årtal. När denna epok börjar och slutar är oklart, men att den kulminerade 1968 råder det, så vitt jag kan bedöma, stor enighet om. 1968 betraktas allmänt som kulmen på en våg av ungdomsprotester, kravaller, mobilisering, livsstilsexperiment, en politisk vänstervåg, galna upptåg och framväxten av ett specifikt generationsmedvetande. Det är framför allt som generationsmarkör 1968 har skrivit in sig i historie

Defining \u27radical pietism\u27: the case of Gottfried Arnold

Boehmist discourse in his Sophia

Vejhastighedens politiske historie

Selvom der umiddelbart er konsensus både internationalt og nationalt om at kæmpe mod de negative tra- fiksikkerhedsmæssige konsekvenser af uhensigtsmæssig høj hastighed, ved vi relativt lidt om, hvordan den politiske diskurs om vejhastighed ser ud. Med et fokus på den politiske håndtering af hastighed anvendes her en historisk tilgang til den politiske diskurs om hastighed. Studiets teoretiske og metodologiske ramme er forankret i konstruktivismen, idet udgangspunktet i dette paper er, at rammer for at behandle og omtale hastighedspolitik er blevet skabt historisk, og at disse historiske rammer altid spiller sammen med de nuværende politiske tendenser, når hastigheden omtales og reguleres politisk. Empirien til paperet er skriftlige dokumenter. Materialet er fundet i Rigsdagens og Folketingets årbøger og Folketingets elektroniske arkiv, og består af faktiske lov- og beslutningsforslag, Landstingets og Folketingets behandlinger af dem, vedtagne love, samt enkelte bekendtgørelser. I analysen er fem brud i den hastighedspolitiske diskurs er identificeret. Disse ’brud’ er udtryk for særligt store ændringer i forhold til den hidtidige diskurs. Selvom disse brud kan give indtryk af store omvæltninger, betragter vi den hastighedspolitiske diskurs som relativt stabil, hvor de samme temaer gentager sig gennem denne godt 100-årige periode. I betragtning af, hvor store ændringer der er sket i den faktiske trafik – og den faktiske hastighed – kan det undre, at stabilitet er så stor. Det er først i den senere historie, at de partipolitiske skel i hastighedspolitikken bliver tydelige. Ikke desto mindre, kan man spore visse tendenser fra hele det historiske forløb. Tendensen er, at venstresiden er for lavere hastighedsgrænser, mens den borgerlige fløj er for højere hastigheder eller afskaffelse af hastig- hedsgrænser, og enkelte partier (Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti, Centrum-Demokraterne) skiller sig ud som særlig store tilhængere af høje eller ingen hastighedsgrænser. Ser man på de tidligere brud, kan man se, at medlemmer af Venstre, som typisk repræsenterede befolkning på landet, var tilbageholdende med ”høje” hastigheder og biler i det hele taget, mens Socialdemokraterne, som typisk repræsenterede bybefolkningen, var mere positivt indstillede over for den moderne trafik. Hvad angår sanktioner ses ingen væsentlige forskelle mellem partierne, hverken i 50’erne eller senere

The inventions of Sir Thomas Urquhart

Perhaps the most famous – or notorious – practitioner of baroque prose in the Scottish literary ‘canon’ is Sir Thomas Urquhart of Cromarty (1611-1660). Urquhart was seen by contemporaries as primarily a humorous writer, a reputation he has sustained, and it is clear from his later critical reception that an element in this reputation derives from his perceived linguistic inventiveness. This inventiveness is suggested by his presence in the top thousand of cited sources in OED. This chapter argues that Urquhart, though undoubtedly egregious in his deployment of Latinate usages in baroque prose, was by no means alone among his contemporaries. Indeed, it seems certain that his first readers, while undoubtedly amused by his writings, would have seen his outputs as not only within a specific prose tradition but in dialogue with numerous contemporary trends in religious, philosophical and scientific thinking. Contemporary readers may well have laughed; but the cognoscenti would also, surely, have discerned alongside the humour the serious and current issues and concerns that informed Urquhart’s ‘curious’ writings. The chapter demonstrates that there are now productive ways of aligning philological research and the historical study of the social networks of the kind with which Urquhart so evidently and profoundly engaged

Staten sine olivininteresser – frå forsking på Tøyen til statsdrift på Åheim

Bacheloroppgave i historie, SA523, juni 201

Havre i fortid og nutid

Havrens historie og anvendelse