Ved åbningen af den nye medicinhistoriske udstilling Gentests og tandbørster holdt museumsinspektør Morten Arnika Skydsgaard denne tale, hvor han motiverede udstillingen og dens aktualitet

Skydsgaard, Morten Arnika

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

www.stenomuseet.dkstenomusenwww.stenomuseet.dk 13Hvordan sundhed blev fællesVed åbningen af den nye me­dicinhistoriske udstilling Gentests og tandbørster holdt museumsinspektør Morten Arnika Skydsgaard denne tale, hvor han motive­rede udstillingen og dens aktualitet.Velkommen! I dag åbner ud stillingen Gentests og tand børster. Hvordan sund-hed blev fælles, som er støt­tet af Assens Fond og Lund­beckfonden.Lægen og sygekasserneI udstillingen kan man ople­ve sygekasselægen Ager leys klinik fra 1. verdenskrig, hvor indretningen skulle væ­re hyggelig som i en daglig­stue. Der står den slidte, bru­ne undersøgelsesbriks, som Agerley brugte, indtil han døde som 95­årig i 1978, og ved siden af står skrivebor­det med grønt filt. Her skrev han regninger til sygekasser og privatpatienter. Et hvidt instrumentbord og et orange gummiforklæde til operatio­ner vidner om, at Agerley skulle klare det hele og hav­de patienter fra mandag til søndag. Agerley var én af mange såkaldte sygekasselæger, som nedsatte sig i hele Dan­mark i begyndelsen af 1900­tallet. Han havde for­handlet en aftale på plads med en sygekasse, hvis medlemmer han ydede læge­hjælp året rundt. Det var at­traktivt for Agerley, fordi en aftale gav ham et sikkert pa­tientgrundlag. Samtidig kun­ne sygekasserne presse pri­sen og fik typisk 20­30% ra­bat på lægens arbejde. Agerley havde også en prisliste til de patienter, som ikke var dækket af en syge­kasse. I 20’erne kostede et sygebesøg 6 kr., hvilket svarede til en halv dagløn for en ufaglært arbejder. “Besigtigelsen af et lig med udfærdigelse af en kort at­test” kostede 9 kr., og “Genoplivning af en tilsyne­ladende død” kostede 12 kr. Sygekasserne har sine rød­der i 1800­tallet, hvor arbej­dere og bønder begyndte at danne små fællesskaber, hvormed man sikrede hin­andens sundhed ved at beta­le et kontingent hver måned. Omkring 1900 var der 1.000 sygekasser i Dan mark, og der åbnede nye hvert år, så langsomt fik alle danskere adgang til lægehjælp. Idéen om at ville sikre hinandens sundhed i fælles­skab kom fra befolkningen selv og var så god, at både kommuner og stat begyndte at støtte sygekasserne øko­nomisk, hvorefter “resten er historie”, som man siger. Så stort set alle danskere meld­Matthias Agerleys omgivelser som praktiserende læge gennem 67 år. Foto: Kristian Frost.stenomusenwww.stenomuseet.dk14 www.stenomuseet.dkte sig ind i sygekasser, indtil vi får den offentlige syge­sikring i 1973. Et mærkeår og en milepæl i det danske sundhedsvæsens historie.Skoletandplejen og fore­byggelsenI udstillingen kan man også se en 100 år gammel skole­tandklinik. Den elektriske boremaskine, som lige var opfundet, hænger som en giftig slange ned fra væg­gen. Det var ikke altid fest­ligt at være til tandlæge. Skolebørn døjede med tand­pine og kunne have 30 hul­ler i tænderne.  De første skoletandklinik­ker fra århundredeskiftet var et vigtigt tegn på, at for­andringer var på vej. I 1892 havde man undersøgt 10.000 skolebørn, som stort set alle sammen havde hul­ler i tænderne. Nogle kom­muner etablerede tandkli­nikker, men der gik politik i skoletandplejen, fordi kom­muner og stat ikke kunne blive enige om, hvem der skulle betale. Så der var sta­dig børn og unge, som ikke kom til tandlæge og helt op i 1960’erne fik “ryddet munden”, som det hed, dvs. trukket alle tænderne ud og et gebis i konfirmationsga­ve.Det endte dog med, at Fol­ketinget i 1971 vedtog en lov om tandpleje til alle skolebørn. Et andet mærke­år og en anden milepæl i det danske sundhedsvæsens hi­storie.I dag er tandsmerter en sjældenhed, og vi har vores tænder hele livet. Skole­tand plejen er et af de smuk­keste og klareste eksempler på, at forebyggelse virker, og dens succes er en af grundene til, at vi i Dan­mark har besluttet, at vi og-så sikrer hinandens sundhed i fællesskab ved at forebyg­ge sygdom. Derfor har vi et børnevaccinationsprogram og svangrekontrol, og der­for screenes den voksne del af befolkningen for kræft.TeknologienI udstillingen ses også et 2½ meter højt røntgenapparat af træ. I 1920’erne gennem­lyste apparatet patienters lunger for tuberkulose. Røntgenstrålerne gjorde det muligt at kigge ind i den le­vende krop. Det havde man ikke kunnet før, og det tek­nologiske gennembrud var med til at udrydde tuberku­losen, som slog hver syven­de voksen ihjel omkring år 1900.Røntgenstrålerne minder os om, at den moderne læ­gevidenskab er uadskilleligt forbundet med teknologi. Og teknologien har i hele 1900­tallet gjort sundheds­væsenet bedre og bedre til at opspore sygdom i krop­pen.Denne udvikling har også givet udfordringer. På Kli­nisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital kan man nu læse hele arve­materialet i et foster og po­tentielt finde mere end tu­sind sygdomme hos det endnu ufødte barn. Som læ­ge Ida Vogel forklarer i ud­stillingen, er spørgsmålet i dag ikke kun, hvad vi kan, men også hvad vi vil – og Rekonstrueret skoletandklinik fra Graven i Aarhus anno 1920 med den originale lampe i loftet. Foto: Kristian Frost.www.stenomuseet.dkstenomusenwww.stenomuseet.dk 15hvad vi har råd til, kunne man tilføje.DilemmaerneI udstillingen konfronteres gæsterne med konkrete di­lemmaer fra det moderne sundhedsvæsen. Nogle af disse er så store, at vi må spørge os selv, om vi kan bevare en offentlig sygesik­ring og en klog forebyggel­se, som holder hånden un­der alle borgere i Danmark? Vi har en befolkning, der bliver stadig ældre, og det øger antallet af udgiftstun­ge, svært syge patienter.For tidligt fødte børn har vi kunnet redde i årtier, lige­som vi kan forlænge livet for de svært syge. Hvert år lancerer medici­nalindustrien nye lægemid­ler, som koster fra 100.000 kr. op til to millioner kroner pr. patient årligt. Det kan slå bunden ud af medicinbud­getterne, og i Region Midt er udgifterne til lægemidler steget med 100 millioner pr. år i det sidste årti.Vi kan mere og mere, og det er jo grundlæggende et gode, fordi det fjerner lidel­se og giver øget livskvalitet. Men der er også et sund­hedspersonale, som skal for­løse borgernes ønsker om at få en kvalificeret behand­ling. Vi er nødt til at priori­tere det vigtige frem for det mindre vigtige. Og det kræ­ver dialog og aktive valg fra vores politikere. I de sidste 10 år har der været mange kritiske røster fra sundheds­personalet. I et dagblad i denne måned kaldte to syge­plejersker “arbejdsrelateret stress” for et grundvilkår. I sidste uge fortalte Aarhus Universi tetshospitals direk­tør, at supersygehuset er i en krisesituation, fordi der skal findes “her og nu”­besparel­ser for 300 millioner kroner. Og det selvom hospitalet er midt i en sammenlægning af fire matrikler, flytning af 6.500 medarbejdere og dob­beltdrift af nogle afdelinger.Sidst, men ikke mindst, er der konsensus om et skatte­Snoreklip ved bl.a. Liberal Alliances Jakob Rixen og Kristen demokra-ternes konstituerede formand Isabella Arendt, nr. 1 og 2 fra venstre. Foto: Søren Kjeldgaard.stop hos de toneangivende partier på Christiansborg.Så spørgsmålet er, om vi kan blive ved med at blæse og have mel i munden? Der er et mangeårigt ønske om og behov for, at der fra poli­tisk side skabes rum for en reflekteret prioritering med for eksempel et priorite­ringsinstitut. Der er også et hyppigt fremført ønske om, at læger og sygeplejersker ikke skal bruge kostbare ti­mer hver eneste dag på do­kumentation af arbejdsruti­ner. Noget som i mange de­batindlæg er navngivet som et “kontrolregime”, der ta­ger dyrebar tid fra patient­kontakten og gerne ses af­løst af et mere tillidsbaseret system.Morten Arnika Skydsgaard

Hvordan sundhed blev fælles

https://tidsskrift.dk/stenomusen/article/download/120075/167733

Hvordan sundhed blev fælles

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)