Luno, L.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

H ave 2de Koer givet ligemegen M elk, saa hav den Koe F o rtr in e t, hvis M elk v ar den fedeste. Angiver M elkeproveren, a t  en Koes M elk er usæd­vanlig  ty n d , og tyndere, end frist M elk i Al­mindelighed e r ,  saa tages den K oes M elk siet ikke i B etrag tn ing .7 . E fter Præmieuddelingen bekjendtgjores vffentli- g en , ri blot hvilke Koer der have faaet Prcr- m ie, men ogsaa a lt d e t , som om disse Koer (efter N r .  2  af disse Bestemmelser) er indbe­re tte r , isirrdeleshed hvorledes de ere blevne fo­drede.S t u b r o e r .^ ) e r  er under Trykken en Oversættelse a f E lsne rs  "H ånd- und H ulfsbuch fu r den kleinen Gursbesitzer und L a n d m a n n d e n n e  B o g  kan altsaa snart ventes a t  udkomme og vil upaatvivlelig blive afvcrsentlig thev- retist N y tte  for den danste Landmand. I  Anledning a f, a t  der i denne loeres a t saae Noer i den omvendte R ug- og Hvedestub, uden G jsd n in g , synes det p a s­sende ved denne Lejlighed a t  bekjendtgjore a f  "Druchr siucke a u s  dem Tagebuche eines alten Landw irths" Folgende fra 1633:" J e g  har i flere S k rifte r  loest, a t  E nglanderne skylde fremfor a lt Roe.-Dyrkm'ngen deres forbedrede Landvoesen; den ansees som S k o tte  for hele Ager­b ruge t, og derfor anvender m an ogsaa en ganske fortrinlig Opmærksomhed paa  den og isoerdeleshed p aa  de saakaldte S tu b ro e r  (V androe, hvide Noe). M a n  har og i mange a f  Tydsklands Egne i en Noekke a f  A ar begyndt a t  dyrke dem ; selv har jeg nu og i temmelig lang Tid indfort dem i m it M ark ­b ru g , og m aa tilstaae, a t jeg herved blev sat istand til i betydelig G rad  a l  formere m it Q vcegho ld .' M en indtræffer en to r S o m m e r , mislykkes de ikke sjeldent, og m an kommer da i Fodermangel. D a  det engang gik mig saaledes, kom jeg derved vaa den '  T anke, om m an ikke kunde plante denne N o e , som andke N o earte r?  og see! Fvrssget lykkedes over a l Forventning. J e g  saaede F roet i min H ave i S l u t ­ningen a f  M a i. D a  nu Vintersoedshosten var endt, soedvanlig i M idten a f  J u l i ,  lod jeg R oe-P lantnin- g e n , hvis altfor store B lade bleve afskaarne, fore- retage paa den veltilberedte Ager, noget toettere end underjordisk K aa lrab i. T ra f  to rt V eir ind , lod jeg gjore et H ul med en P lantep ind  og heri gyde M od- dingvand forend jeg plantede, saaledes a t  P lan terne vel i Dybden siode i Fugtighed, men overalt foroven v a r omgiver a f  to r J o r d .  E fter 8  D ag es  Forlob plantedes e fte r, og n a a r  Ukrudtet lod sig tilsyne, behakkedes A geren, hvilket ofte endog gjentoges an­den G ang.(!>*)P a a  denne M aad e  mislykkes mine N ver a ld rig  D i  ere 6  og flere Uger foran de saaede, og blive derfor scrdvanlig endnu eengang saa tykke. Enhver beundrede min rige Roehost. P lantningen har og det F o rtrin  fremfor S a a e n in g e n , a t  Ageren holdes reen for Ukrudt. D e t  varede ikke leenge for -eg er- farede, a t  jeg med samme Held kunde plante i H veder B y g -  H avrer 2E rter og Lindsestub. B liver P lan tn ingen  foretaget endnu i Begyndelsen a f  Au­gust M a a n e d , er der endnu Tid nok for Roen a t  udvoxe i ;  (denne E rfaring  er det, der kunde give os D an s te  H aab  om a t  komme til a t  benytte denne F rem gangsm aade, da det ikke er sjeldent a t  Rughor sten er tilendebragt forst i August M aaned). O gsaa efter Fodervikker og tidlige Kartofler passer denne N oeplantning.P a a  denne M aade  h ar -eg b rag t det saa vidt, a t  de fleste a f  mine Agre aarlig  give mig en dobr helt Host. M a n  h ar ofte indvendt m ig , a t en san­dart M aade  a t  behandle Jo rd en  p aa , udm atter den form eget, og vil nodvendig tilsidst odeleegge den. M en  om Jo rd e n s  Udmattelse h ar -eg aldrig bekymr re t m ig ; thi ved H-crlp a f  de Foderurter, -eg dyrker, og den M wngde R oer, -eg p aa  den bestrevne M aade  avler, er -eg sat istand til a t  holde meget Q vcrg, og p a a  denne M aade a t  g-sde mine M arker overflodigt. D erh o s  dyrker jeg min J o rd  ved stadig Vexelbrng, en Omstændighed, som Landmændene i Almindelighed endnu tage altfor lidet Hensyn til.J e g  kan efter fuldeste O verbevisn ing  ikke nok­som anbefale alle Landmaend denne R oedyrkning; den forskaffer en meget betydelig G evinst."S ec re ta ir  Pabst ved S to rh ertug dsm m et H esr sens L andhuusho ldn ings .S elflab , og som selv er en P rac ticus, anmcrrker ved a t  meddele Forestaaende: " J e g  h ar selv hav t Lejlighed til a t  besoge den brave gamle Landm and, der fortaeller os Oven- fiaaende, og besee de ovenbeflrevne R oem arker, hvor- p aa  Noerne stode saa fuldkomne som p aa  den bedste B rak . D enne U dplantning a f  S tu b ro e r  er, saavidt m ig bekjendt, hidtil ikke p aa  noget andet S te d  b rag t i Udsvelse, og jeg helder til F orfatterens M ening , a t  den fortjener den storste Opmærksomhed der, hvor Beliggenhed og J o rd  egner sig for Roedyrkning."-Rsdoure M ark den 4de M arts 1835.L. Luns.

Stubroer.

https://tidsskrift.dk/tidsskriftlandoekonomi/article/download/98246/147371

Stubroer.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)