Thyssen, A.

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Omkring »Præsident« Topff, SønderborgAf A. Thyssen.Først fornylig blev jeg bekendt med stud. mag. Kaj RolfsenNissens velskrevne og interessante redegørelse i Sønderjyske År¬bøger, 1. halvbind 1965, om problemerne omkring »Præsident«Topff.Da jeg tilfældigvis selv i de bevægede novemberdage i 1918befandt mig i begivenhedernes centrum i Sønderborg som ungsøkadet på reservesøofficersskolen, der den 1. oktober 1918 varblevet oprettet i den nordligste af marinekasernens bygninger iSønderborg, er jeg i stand til at kunne give nogle supplerendeoplysninger til førnævnte redegørelse.Til nærmere forståelse af foranstående mener jeg at burde op¬lyse, at mine forældre begge var født i Toftlund sogn. Helefamilien var landmænd, men da min far havde lyst til at læse,indtrådte han i det tyske postvæsen og gjorde bl. a. i mange årtjeneste på Haderslev postkontor, men blev i 1917 forflyttet tilHeide i Holsten, hvor han gjorde tjeneste som fung. postdirektør,indtil han ved genforeningen som en del andre dansksindedesønderjyder i tyske embedsmandsstillinger vendte tilbage tilDanmark og derefter først blev ansat ved postkontoret i Sønder¬borg, hvorefter han tilbragte mange gode og lykkelige år sompostmester i Skærbæk.Mens mine forældre boede i Heide, gik jeg på gymnasiet i Mel-dorf, hvorfra jeg den 4. oktober 1918 blev indkaldt til marineni Sønderborg.Selvom de fleste af os nok var klar over, at krigens afslutningog Tysklands nederlag var nær forestående, gennemgik vi enmeget hård skole med både fysisk træning og en omfattendeteoretisk oplæring i navigation m. m., og alt forløb tilsyneladendenormalt indtil søndag aften den 3. november 1918, da de første204OMKRING „PRÆSIDENT" TOPFFrygter om mytterier i marinen i Kiel nåede kasernen i Sønder¬borg.I de følgende dage sporedes stærk nervøsitet blandt officererne,og rygterne voksede, uden at vi fik konkrete oplysninger.Natten mellem onsdag, den 6. november, og torsdag, den 7.november, blev vi alarmeret kl. 3 og stod opstillet på kasernensgange i ca. to timer, parate til at rykke ud. Man lod os forstå, atman havde fået underretning om, at en krydser med »røde«matroser var på vej fra Kiel til Sønderborg, og at der evt. skullegøres modstand. Officererne var tilsyneladende stærkt nervøseog rådvilde, men ved 5-tiden om morgenen blev alarmen afblæstigen.Om formiddagen torsdag den 7. november gjorde vi normaltjeneste med eksercits m. m., men ved middagstid blev der med¬delt os, at tjenesten herefter var suspenderet, og om eftermid¬dagen foretoges en marchtur uden udrustning og våben til»Fiskerhytten« ved Sønderskoven.Marchturen blev ledet af næstkommanderende, »Kapitän-leutnant zur See« von Augsburg, der forøvrigt havde været medpå hjælpekrydseren »Mcrwe«, der camoufleret som neutralt han¬delsskib i en længere periode havde lavet en frygtelig ravage iSydatlanten, hvor den havde opbragt og sænket en række han¬delsskibe, fra hvilket togt den var sluppet hjem igen i god behold.Da vi på hjemvejen marcherede over pladsen foran »HotelAissund«, lagde vi mærke til, at en temmelig ophidset civilpersonhenvendte sig til von Augsburg, og umiddelbart efter løb det nedlangs rækkerne, at et krigsskib, bemandet med røde matroser, vargået til kaj umiddelbart nedenfor skolen, og at det røde flagvajede fra bygningens tårn.Umiddelbart efter ankomsten til kasernen fik vi sammen medde tilbageværende officerer ordre til at tage opstilling på kaserne¬pladsen omkring et bord, som et øjeblik efter en matros i enflagrende, stribet hospitalsfrakke og med huen uden kokarde bagi nakken (som vi senere fik at vide, skræddersvend Bruno Topff),sprang op på, hvorefter han holdt en tordentale, som han ind¬ledte med følgende bombastiske ord: »Nun haben wir die Machtergriffen, und das Hampelmann (sprællemand) spielen ist vorbei.Wir kommen soeeben von Kiel, wo wir 600 Officiere erschossen205A. THYSSENhaben«. Det sidste viste sig dog heldigvis at være pral. Dels havdeTopff ikke været med i Kiel, idet han som bekendt dagen for¬inden havde forladt Marinehospitalet i Sønderborg, hvor hanhenlå med en alvorlig tuberkulose, og navnlig er det en kends¬gerning, at matrosopstanden i Kiel forløb næsten uden ofre. Iflg.autentiske oplysninger skete der kun en episode på slagkrydseren»König«, hvor kommandanten og to officerer, da de ved flag¬masten nægtede at stryge krigsmarinens flag og hejse det rødeflag, blev »niedergemacht«.Under talen advarede Topff iøvrigt i meget kraftige vendingermod enhver art af modstand eller hindring mod at gennemføreomvæltningen, idet han truende gjorde os bekendt med, at kryd¬serens kanoner var rettet mod skolens bygning, hvilket forøvrigtvar rigtigt, og at der ville blive skudt ved mindste tegn til mod¬stand.Talen sluttede med, at han udråbte øen Als som selvstændigrepublik og meddelte, at enhver forbindelse over pontonbroen tilfastlandet var afbrudt, og at han havde overtaget styret sompræsident over republikken Als.Derefter måtte de tilbageværende officerer defilere forbi bor¬det, hvor de måtte lægge deres sabler for fødderne af »Præsident«Topff, noget der selvfølgelig gjorde et stærkt indtryk på os unge,og sikkert må have været den bitreste stund i en tysk søofficersliv.Af selvfølgelige, velforståelige grunde så vi ikke mere noget tilvore officerer, selv om vi, der jo alle var ganske unge, følte ossvigtet og ikke anede, hvorledes den videre udvikling ville for¬løbe, og hvad der ventede os, indelukkede som vi var i »repu¬blikken« Als med en skræddersvend som »Præsident«.Hvor nervøse officererne var, viser en lille episode, da jeg enaften nogle dage senere gik langs havnen, og en dør i et lille huspludselig blev åbnet på klem, og en af vore officerer, der tilsyne¬ladende havde genkendt mig, hviskende bad om oplysninger,hvordan det stod til på kasernen.Vi blev selvfølgelig straks afvæbnet, måtte aflevere vor øvrigeudrustning og fik ordre til at pille distinktionerne som kadetteraf uniformen og kokarde og huebånd af huen.Iøvrigt kunne vi færdes frit på kasernen og i Sønderborg by,206OMKRING „PRÆSIDENT" TOPFFPå billedet ses 3. deling af 2. søkadetkompagni med forfatteren yderst til højre.forudsat at vi for at undgå forulempelser havde noget rødt påuniformen. Heldigvis var en af kammeraterne i vor deling i be¬siddelse af et par røde badebukser, som han ofrede på revolutio¬nens alter ved at dele den ud i smålapper, som vi bar i knap¬hullet. Som et minde om de bevægede novemberdage i 1918 iSønderborg gemmer jeg endnu denne lille, røde lap.I de følgende dage så vi mange gange »Præsident« Topff fareud og ind ad kaserneporten i landrådens store gamle bil med etstort, rødt flag på køleren og to matroser med opplantede bajo¬netter på vognens trinbræt.Tidligt mandag morgen, den 11. november, blev vi pludseligpurret ud og fik besked om, at vi ville blive ledsaget over ponton¬broen og kunne rejse hjem.Hjemsendelsespapirer eller orlovsbevis modtog vi selvfølgeligikke, men heldigvis havde vor delingsfører, en ældre, meget roligunderofficer, der forøvrigt ikke havde tabt hovedet, men på ensærdeles god måde havde taget sig af os unge indtil vor afrejse,207A. THYSSENda begivenhederne på kasernen begyndte at tage fart, på kon¬toret forsynet sig med en bunke blanketter til orlovssedler, somhan havde delt ud blandt os til evt. senere brug.Som kuriosum kan jeg anføre, at jeg ved denne lejlighed ene¬ste gang i mit lange liv har gjort mig skyldig i dokumentfalsk,idet en af kammeraterne i vor deling udfyldte blanketterne medtilladelse til orlov indtil videre til vore respektive hjembyer,medens det var min opgave at påtegne blanketterne: »DerArbeiter und Soldatenrat, Topff«, hvis navn jeg skrev på adskil¬lige orlovsblanketter.Under hjemrejsen blev jeg i Tønder, hvor jeg skulle skifte, afbevæbnede matroser ført til et vagtlokale, hvor jeg med nogenbæven fremviste mit falske orlovsbevis, men da underskriftenvar de rette magthaveres, og min røde lap i knaphullet viste, atjeg havde den rette kulør, fik jeg et nyt stempel med en dennegang formentlig ægte underskrift og kunne rejse videre. Detsamme gentog sig forøvrigt i Husum, og da jeg henimod aftenankom til Heide.Desværre er jeg ikke mere i besiddelse af dokumentet, idet jegmåtte aflevere det i Heide for at få ernæringskort.Få dage efter sad jeg atter på skolebænken i Meldorf.Jeg er herefter formentlig den eneste, i hvert fald fra vorlandsdel, der personlig har hørt Bruno Topff proklamere »Repu¬blikken Als« og udnævne sig selv til »Præsident«, idet der næppehar været civile til stede under begivenhederne på kaserneplad¬sen i Sønderborg torsdag eftermiddag, den 7. november 1918,mellem kl. 16 og 17, og idet jeg var den eneste af officerer ogmenige, der var hjemmehørende i Sønderjylland.Jeg kan endelig anføre, at jeg bestemt mener at kunne huske,at jeg engang i begyndelsen af 1920erne på kirkegården i Søn¬derborg har set Topff's gravsted, forsynet med en lille, uanseliggrå gravplade, men graven er formentlig forlængst sløjfet.Må jeg så til slut tilføje, at jeg, da jeg hine grå novemberdage1918 oplevede begivenhederne omkring »Republikken Als« kort¬varige eksistens og dens »Præsident« Topff, næppe ville havedrømt om, at jeg godt 2V2 år efter, at disse begivenheder udspil¬lede sig i Sønderborg, skulle opleve en af de lykkeligste begiven¬heder i mit liv, at blive dansk student fra Sønderborg Statsskole.208

Omkring »Præsident« Topff, Sønderborg

https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/download/80266/115390

Omkring »Præsident« Topff, Sønderborg

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)