Fagt, Sisse

Online Research Database In Technology

                       General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.  • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal   If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.     Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2017Fastfood – menuerFagt, SissePublication date:2006Document VersionPublisher's PDF, also known as Version of recordLink back to DTU OrbitCitation (APA):Fagt, S. (2006). Fastfood – menuer DTU Fødevareinstituttets hjemmeside. Accessed Jan 01, 2006, fromhttp://www.dfvf.dk/Default.aspx?ID=12969&PID=88546&NewsID=1507 1Fastfood – menuer    Af cand. brom. Sisse Fagt, Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning  Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning har undersøgt næringsindholdet i syv grupper af fastfood: Burgere, Pitasandwich, Dürümruller med kebab, Pølser, Pizza samt diverse grillretter. Prøverne er indsamlet i 2004 og 2005 og undersøgt for indholdet af bl.a. energi, fedt, protein, kulhydrat og mineraler.   Menuer fra grill- og burgerbar Undersøgelsen viser, at mange produkter sælges sammen med andre produkter (fx pølsemix eller kebabmix sammen med ketchup, remoulade, rå løg og evt. salat,  forårsrulle med salat og dyppelse, burger med pommes frites og dyppelse, fiskefilet med pommes frites og dyppelse). Derfor er der beregnet energiindhold for produkterne sammen med tilbehøret.    01000200030004000500060007000Forårsruller, soya, salat, dressing Lilleburger, fritter,remoul.,ketchupDürümruller m/kebabMellemburger, fritter, remoul., ketchupKyllingenuggets, fritter, flute, salat, dressingPizzaMargarita  (kun tomat og ost)Stor burger,  fritter, remoul., ketchupPølsemix,ketchup, remoulade, råløgKebabmix, råløg, mayo. dressing, salatFiskefilet,  fritter, remoulade, citronPizzamed kødogfisk½grillkylling, fritter, remoul/ketchup,agurkesalatKilojoule/portionFigur 1. Energiindhold i udvalgte produkter og menuer (kJ/portion) I rapporten ”Næringsstofindhold i fastfood”er 45 forskellige typer af fastfood fra bl.a.grill-, shawarma- og burgerbarer, pølsevogneog pizzeriaer undersøgt. I alt 250 prøver,som omfatter ”gademad, der spises udenkniv og gaffel”, er analyseret – dvs. atpizzaer solgt på restauranter som fxPizzahut, en burger på Jensens Bøfhus ellersandwich på en cafe ikke er omfattet afundersøgelsen. Indholdet af energigivendenæringsstoffer (protein, fedt og kulhydrat)samt de væsentligste mineraler er blevetbestemt i Fødevarestyrelsens Laboratorium iFødevareregion Nord, Århus. Rapporten visernæringsstofindholdet i de enkelte produkter,som spænder lige fra en pølse på 70 gram tilen pizza på over 500 gram (Hansen, Saxholt& Knuthsen, 2006).   2 Menuerne varierer i størrelse lige fra pølse med brød og sennep/ketchup på ca. 250 gram over forårsruller med salat på ca. 350 gram til ½ grillkylling med pommes frites, dyppelse (remoulade/ketchup/sennep) og agurkesalat på 630 gram. Menuernes energiindhold varierer fra 2500 kJ for pølse med brød over forårsruller med salat med 3000 kJ til over 6000 kJ for ½ grillkylling med pommes frites. Retten med forårsruller svarer til 33% af det samlede energibehov for et barn (10-13 år) eller en kvinde (18-30 år) der er middel fysisk aktiv.  Retten med grillkylling giver 70% af det daglige energibehov for kvinden, så retten levner ikke plads til meget andet. Mange af retterne sælges som en menu sammen med sodavand og hvis man drikker ½ L sukkersødet sodavand til den ½ grillkylling, har man indtaget hele 78% af det daglige energibehov. Så det kan være ganske svært at undgå at spise for meget, da man sandsynligvis spiser andet resten af dagen.   Pizza Pizzaerne i undersøgelsen vejer fra knap 380 gram til over 580 gram pr stk., alt efter mængden af fyld og bund. Man kan ikke regne med at størrelsen eller typen af fyld nødvendigvis afgør energiindholdet. For der er mere energi pr 100 g i de mindste pizzaer end i de største pizzaer, så energiindholdet pr pizza er ret konstant uanset størrelsen.  01000200030004000500060007000Pizzam/grønt,frugtogostPizzaMarinaraPizzaMargaritaPizzam/kødPizzaPepperoniPizzamed kødogfiskKilojoule/stk Figur 2. Energiindhold i pizza (kJ/stk)   3Om man vælger pizza kun med tomat og ost (margarita) eller vælger en pizza med både tomat, ost, kød og fisk kommer ud på et, for energiindholdet er stort set ens. Det kan virke, som om der fra pizzabagerens side kompenseres med ekstra ost på de pizzaer, der kun har tomat og ost som fyld. Alle pizzaer giver ca. 5000 kJ pr. stk., hvilket svarer til over 50% af en middel fysisk aktiv kvindes daglige energibehov og 40% af en middel fysisk aktiv mands energibehov. Til sammenligning bør et hovedmåltid bidrage med ca. 20-30% af dagens energi.   Der er generelt for meget energi, fedt og salt i menuerne og for lidt frugt og grønt. Det høje energiindhold øger risikoen for, at der indtages for meget energi og dermed øges risikoen for overvægt. Fastfood bør derfor ikke spises for ofte eller i for store mængder.  Ønsker man at spise fastfood bør man vælge de produkter, der ligger i den lave ende af skalaen med hensyn til energiindhold (fx sandwich eller pitasandwich), som typisk giver under 2000 kJ pr. portion. Vælges menuer, skal der ligeledes vælges i den lave ende af energiskalaen.   I USA er der i foråret kommet anbefalinger for hvorledes bl.a. fastfood kan gøres til et sundere valg (FDA, 2006). Det anbefales at producenter af fastfood foretager en moderat reduktion i produkters portionsstørrelser og energitæthed. Samtidig bør menuer ændres, så de fremmer mindre energitætte valg.  Sandwich og burgere bør indeholde mere frugt og grønt (ikke kun salat og tomat, men fx grillede grøntsager). Menuer bør sammensættes, så de inkluderer frugt og grønt. Budskabet  ”bigger means better” bør nedtones, så kunderne ikke opfordres til at købe de største menuer for at få mest for pengene. Indenfor drikkevarerne, anbefales det at vand og mindre portioner af de sødede drikke er et tilbud. Desuden bør prissætningen af produkterne ændres, så mindre størrelser og lavkalorieholdige valg gøres attraktive.  Kilder:  Fagt S (2006). Fastfood – hvad indeholder det?. http://kortlink.dk/dfvf/3aw3  FDA (2006). The Keystone Forum on Away-From-Home Foods: Opportunities for preventing weight gain and obesity. Final report, may 2006.  www.keystone.org  Hansen KS, Saxholt E, Knuthsen P (2006). Næringsstofindhold i fastfood. Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning. www.dfvf.dk http://kortlink.dk/dfvf/3aw2  

Fastfood – menuer

http://orbit.dtu.dk/ws/files/3432203/Fastfood%20-%20menuer.pdf

Fastfood – menuer

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Online Research Database In Technology