For at sikre integriteten af økologisk jordbrug er det vigtigt at reducere afhængigheden af fossil energi. Produktion af bioenergi ud fra lokal biomasse med en samtidig vedligeholdelse af jordens frugtbarhed betragtes dog af nogle økologer som uforenelige målsætninger. I forskningsprojekter BioConcens testes et stribedyrkningskoncept, hvor en enårig stribe benyttes til produktion af energi/fødevarer/foder, og en flerårig til energi/foder samt opbygning af jordens frugtbarhed.
Stribedyrkning betragtes som en modereret og mere arbejdseffektiv form for blandingsafgrøde. Hver afgrøde etableres i striber med en bredde, der sikrer interaktion mellem afgrøderne og som samtidig tilpasses lokalt maskinel. Derved fungerer de enkelte striber som individuelle ”marker” og det afgrødespecifikke markarbejdet kan foregå uafhængigt af hinanden. Hypotesen er, at idet afgrøderne i striberne er forskellige i deres udnyttelse af vækstfaktorer som lys, vand og næringsstoffer høstes et højere udbytte i overgangszonen mellem striberne.
Stribesystemet udviser ikke nogen større tekniske udfordringer. En problemstilling er dog, at der er stor konkurrence om vand og næringsstoffer i overgangen mellem striberne. Kløvergræsset, som er etableret året forinden, er meget konkurrencedygtig og medvirker til en betydelig reduceret afgrødevækst i den enårige stribe. og det konkluderes, at konkurrencen om vækstfaktorer syntes for stor i dette stribedyrkningssystem, således det samlet set betyder et lavere udbytte per ha. Stribedyrkning med enårige og flerårige afgrøder er nyt i forhold til de omtalte amerikanske dyrkningssystemer, som typisk består af en kombination af enårige afgrøder. Optimering af BioConcens stribesystemet beror på, at øge forståelsen af konkurrencen mellem striberne
