Indholdet i skolens fag har altid været genstand for diskussioner om, hvordan sammenspillet mellem skolefag og videnskab kan og bør tage sig ud. I sin aktuelle form står teknologiforståelse på skuldrene af datalogi og design. Disse leverer vigtige inputs til faget men involverer ofte et målrettet fokus på digitale færdigheder og designprocesser, der fører til digitale løsninger på komplekse problemer. Vi argumenterer for, at STS-feltet (Science and Technology Studies) kan bidrage til en nuanceret teknologiforståelse, hvor digital myndiggørelse bliver et spørgsmål om at kunne bedrive teknologikritik. Denne evne kræver et begrebsligt udgangspunkt, og her byder STS sig til. Vi præsenterer tre begreber fra forskellige STS-positioner: mediering, teknologisk intentionalitet, og sociotekniske imaginationer. Først præsenterer vi begreberne – dernæst diskuterer vi, hvordan de kan danne udgangspunkt for en didaktik, der kvalificerer teknologikritikken i den digitale myndiggørelse.The dissemination of knowledge from science and the arts to the subjects of the primary school (Folkeskolen), has often been the topic of debate in the Danish educational field. In its current form, the new subject of ‘technology comprehension’ is mostly shaped by computer science and design theory. These disciplines provide important inputs to the subject, but they also tend to focus narrowly on how digital skills and design processes can be utilized to create digital solutions to complex problems. In this article we argue that the field of STS (Science and Technology Studies) can contribute to the part of technology comprehension that is concerned with ‘digital empowerment’ (digital myndiggørelse) through the introduction of concepts that renders an empirical approach to technology criticism possible. First, we introduce four concepts: Mediation, technological intentionality, network and sociotechnical imaginaries. Then we discuss how these can be integrated in the didactical foundation of the subject
