Binning, Philip John

Bjerg, Poul Løgstrup

Søndergaard, Gitte Lemming

Online Research Database In Technology

                       General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.  • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal   If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.     Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017Skal risikovurdering af grundvand være bæredygtig?Bjerg, Poul Løgstrup; Søndergaard, Gitte Lemming; Binning, Philip JohnPublished in:Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende jordforureningerPublication date:2014Document VersionOgså kaldet Forlagets PDFLink back to DTU OrbitCitation (APA):Bjerg, P. L., Søndergaard, G. L., & Binning, P. J. (2014). Skal risikovurdering af grundvand være bæredygtig? IRisikovurdering og prioritering af grundvandstruende jordforureninger (s. 17-18). ATV Jord og Grundvand.SKAL RISIKOVURDERING AF GRUNDVAND VÆRE BÆREDYGTIG?   Professor Poul L. Bjerg Seniorforsker Gitte Lemming Søndergaard og professor Philip J. Binning  DTU Miljø plbj@env.dtu.dk    Der findes ca. 30.000 kortlagte grunde i Danmark, som enten er bevist forurenede (V2), eller hvor der er mistanke om forurening (V1), og det vurderes at tage årtier, før alle kritiske grunde er renset op (Miljøstyrelsen 2012). En stor del af disse grunde udgør en potentiel trussel for grundvandet. Da de tilgængelige midler til oprydning af jordforurening er begrænsede, er der behov for en skarp risikovurdering, således at der sættes ind, hvor der fås den største effekt i forhold til grundvands-ressourcen.   Der skal skelnes mellem risikovurdering på et tidligt tidspunkt, som afgør om den forurende grund bliver registreret på V1/V2 niveau eller i senere faser, hvor der er flere data, og risikovurderingen fx bruges til at prioritere mellem rækkefølgen af indgreb på forurenede grunde. I det første tilfælde skal risikovurderingen give et klart resultat, så der kan træffes en administrativ afgørelse. I begge tilfælde bør risikovurderingen være baseret på sunde principper, som er gennemsigtige og konsi-stente, så resultatet kan kommunikeres til de berørte grundejere og interessenter.   I Danmark og i udlandet har der været tradition for, at risikovurderingen af punktkildeforureninger på lokalskala sker på baggrund af beregnede stofkoncentrationer i et nedstrøms kontrolpunkt i grundvandet (Troldborg, 2010). Optimalt set vil denne beregning beskrive stoftransporten i 3 di-mensioner og tage højde for dispersion (udspredning), sorption (tilbageholdelse ved sorption til jordpartikler) og eventuelt nedbrydning. Denne beregning er imidlertid ikke egnet til risikovurdering på et tidligt stadie, da den kræver stort datagrundlag og numeriske beregningsmetoder. Derfor anvendes simplificerede analytiske beregningsudtryk til at beskrive fortyndingen af forureningen. De eksisterende beregningsudtryk som anvendes i Danmark (Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1998) vurderes at være meget konservative og bygger på en række antagelser, som der kan stilles spørgsmålstegn ved, bl.a. i forhold til opblandingsdybder og dispersion af forureningen (Bjerg, 2010, Overheu et al., 2011b).   Den nuværende risikovurdering, baseret på beregnede stofkoncentrationer, gør det endvidere svært at foretage en velbegrundet prioritering mellem forureningerne set ift. den videre undersø-gelses- og afværgeindsats. Dette skyldes at de estimerede forureningskoncentrationer ikke siger noget om, hvor meget forureningsmasse, der over tid siver ud i grundvandet og dermed hvor me-get den enkelte punktkilde belaster grundvandet (Einarson & Mackay, 2001). Nationalt og interna-tionalt set, argumenteres der dermed for en anvendelse af forureningsflux i forbindelse med risiko-vurdering, dvs. estimater af den forureningsmasse, der siver ud i grundvandet over tid (Troldborg et al. 2008, Overheu et al. 2013a, Newell et al. 2011, Verreydt et al. 2012).   For at anvendelsen af forureningsfluxestimater bliver operationel, er der dog behov for at afklare en række forhold, herunder estimeringsmetoder og datagrundlag. Et væsentligt punk er,  om de estimerede forureningsfluxe kan benyttes til en administrativ afgørelse? Eller er de mest anvende-lige til at afgøre graden af grundvandspåvirkningen (er der behov for afværge eller ej) og til at prio-ritere mellem forureningskilderne fx indenfor et indvindingsopland (hvor skal der sættes ind først?) i senere faser?  Formålet med dette indlæg er på den baggrund at:   diskutere perspektiverne i den hidtidige praksis for risikovurdering  præsentere og diskutere muligheder for at forbedre den hidtidige praksis for risikovurdeirng  diskutere risikovurdering i et et bredere perspektiv. Er praksis bæredygtig? Er der andre ve-je?  Litteratur Bjerg, P.L. (2010)   Har vi værktøjerne til at definere oprensningskriterierne bedre? Oprensningskriterier for grund-vand og risikovurderingsværktøjer. ATV Jord og Grundvand. 2. november 2010. http://www.atv-jord-grundvand.dk/Afholdte_moeder/101102moede63/Poul%20L.%20Bjerg.pdf Einarson, M.D., Mackay, D.M., 2001  Predicting impacts of groundwater contamination. Environmental Science and Technology 35[3], 66A-73A.ACS.  Miljøstyrelsen (1998).  Oprydning på forurenede lokaliteter, hovedbind og appendiks. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 og 7, 1998. Miljøstyrelsen (2012)  Redegørelse om jordforurening 2010. Redegørelse nr. 1, 2012. Miljøstyrelsen. Miljøministeriet Newell, C. J., Farhat, S. K., Adamson, D. T., & Looney, B.B. (2011)  Contaminant Plume Classification System Based on Mass Discharge. Ground Water (49) 6, 914-919  Overheu N.D., Tuxen, N., Thomsen, N.I., Binning, J.B., Bjerg, P.L., Schou, H. (2011b)  Fastlæggelse af oprens-ningskriterier for grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 137 2011. Miljøstyrelsen. Miljøministeriet Overheu, N.D., Tuxen, N., Flyvbjerg, J., Binning, J.B., & Bjerg, P.L. (2013a)  Håndbog for risikobaseret prioritering af grundvandstruende punktkilder Miljøprojekt nr. 1439, 2012. Teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening.  Troldborg, M., Lemming, G., Binning, P.J., Tuxen, N., & Bjerg, P.L. (2008)  Risk assessment and prioritisation of contaminated sites on the catchment scale. Journal of Contaminant Hydrology 101, (1-4) 14-28.  Troldborg, M. (2010)  Risk assessment models and uncertainty estimation of groundwater contamination from point sources. PhD Thesis, DTU Miljø. Verreydt, G., Van Keer, I., Bronders, J., Diels, L., & Vanderauwera, P. (2012)  Flux-based risk management strategy of groundwater pollutions: the CMF approach. Environ Geochem Health 34, 725–736   

Skal risikovurdering af grundvand være bæredygtig?

http://orbit.dtu.dk/ws/files/102496276/Poul_L._Bjerg.pdf

Skal risikovurdering af grundvand være bæredygtig?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Online Research Database In Technology