Eisen, Hans-Christian

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

IndledningAf Hans-Christian EisenI europæisk historie betegner vi perioden før den franske revolu-tion som oplysningstiden, hvor der blev lagt meget vægt på be-greber som fornuft, erfaring og nytte, som man mente, var be-stemmende for det enkelte menneskes udvikling. Ideerne varnaturligvis med til at præge borgerskabets udvikling, som påden tid fik en stigende betydning på adelens bekostning. Der vari virkeligheden tale om, at adelens autoritet var på retur, og atvoksende tilslutning til de humanistiske tanker fik stor betyd-ning. Udviklingen nåede et foreløbigt højdepunkt i slutningen af1700-tallet, hvor der blev skabt et slags kulturelt fællesskab i Eu-ropa. Mange mennesker fik stigende interesse for andre lande ogderes særegenheder. Det var ikke fordi, man bevidst søgte eftersæregenheder eller modsætningsforhold, men fordi man søgteinspirationen hos de andre. Man var interesseret i at følge med iudviklingen i de andre europæiske lande, og det er også sådan,man skal se den stigende interesse for at beskæftige udlændige -fortrinsvis tyskere – i det danske samfund.I løbet af 1700-tallet opstod der et stigende behov for bøger ialle genrer, og det var tilsyneladende alle samfundsklasser, derfik en større læselyst. I den tid der var gået, siden bogtrykkun-sten blev opfundet, havde det kun været meget snævre grupperaf befolkningen, der havde haft mulighed for at komme i nærhe-den af en bog. I tiden før Gutenberg havde bøger stort set kunværet tilgængelige i de europæiske klostre, hvor det ved munke-nes afskrivninger gennem flere århundrede var lykkedes at be-vare den store mængde af antik og middelalderlig litteratur, somvi kender den i dag.Tiden blev samtidigt præget af, at der rullede en bølge af op-lysning hen over den vestlige del af Europa, hvorved der blevskabt noget, der kunne ligne et bogmarked. I Danmark opstoddet første rigtige forlag, da Søren Gyldendal i 1770 startede ”Gyl-dendalske Boghandel” i København, men ellers var det driftigebogtrykkere og lignende, som kom til at stå for bogformidlingeni de større byer i form af bogudlejning og læseselskaber – der varbare ikke noget i Roskilde! Gyldendals første udgivelse kom i1770-73, og det var en fortegnelse over trykkefrihedstidens litte-ratur.Der var tilsyneladende en stor læselyst i mange dele af be-folkningen, og derfor vovede flere forlæggere at udgive større9Hist. Samfund Årbog indhold K 2012  01/12/11  13:14  Side 9bogværker i årene efter 1789. Gyldendals forlag udgav ”Samlingaf de bedste og nyeste Rejsebeskrivelser” i 16 bind, og de blev se-nere fulgt op af yderligere 6 bind. Hos læserne var der en megetstor interesse for den slags bøger, og derfor kunne Salomon Sol-din på sit forlag  udgive ”Archiv for nyeste og mærkværdigsteRejsebeskrivelse” i 25 bind med 9 tillægsbind.Perioden efter den franske revolution blev præget af, at Euro-pa var i krig i omtrent 25 år, men på trods af det var der en sti-gende kulturel udveksling hen over grænserne. I Danmark med-førte udviklingen, at der var en stigende import af bøger fra bl.a.Tyskland. Der kom også store epokegørende værker fra andredele af Europa – bl.a. Edward Gibbons fremragende bog1 om denromerske historie, som blev offentliggjort i årene fra 1776 til 1788.Selv fra det meget uroplagede Frankrig kom der bøger til detdanske marked, og det var lige fra de franske filosoffer til Jac-ques Neckers bog2 om den franske finansadministration. I Danmark boede omkring 1800 ca. 85 % af befolkningen pålandet, og København var naturligvis den største by, i provinsenvar det kun Odense, der havde over 5000 indbyggere. Det betød,at bogmarkedet på mange måder blev stærkt koncentreret, mender viste sig en stigende interesse for specielle bøger om land-brugsudvikling, efterhånden som flere bønder blev selvstændi-ge.Danmark forsøgte i krigsårene at videreføre den Bernstorff-ske neutralitetspolitik, fordi de danske købmænd havde udvik-let en meget blomstrende handel med hele verden. Verdenskon-takten gav det danske borgerskab et videre udsyn og en størreinteresse i, hvad der foregik udenfor landets grænser. Det var idet kulturelle miljø, at bibliotekstanken blev mere konkret i Dan-mark, selv om ”et bibliotek” ikke var en entydig størrelse, derkom nemlig både egentlige biblioteker og såkaldte læseklubber.Udviklingen på biblioteksområdet hang nøje sammen medoplysningstidens udvikling, de nye tanker påkaldte – også dengang – både fjendtlige og venskabelige følelser. Danmark blevnaturligvis påvirket af det øvrige Europa, grænserne kunne ikkeholde tidens nye ideer tilbage. Bibliotekerne skulle både opfyldemange af tidens nye behov, og samtidig være bærere af tidenskulturelle, historiske og nationale modsætninger. På det merepraktiske område skulle bogsamlinger - som nævnt - også tjeneden nye og frie bondestand. Det er derfor rimeligt at tage ud-gangspunkt i landboreformerne fra 1788, som i stor udstrækninggjorde den enkelte bonde selvstændig og i stigende grad til ejeraf den jord, som han dyrkede. Det var derfor et vigtigt formål,hvis man kunne sikre, at bønderne fik mulighed for at dygtig-10Johan Henrik Taubersgravsten (1743-1816) påGråbrødre Kirkegård.Hist. Samfund Årbog indhold K 2012  01/12/11  13:14  Side 1011gøre sig gennem læsning. Der fandtes nemlig allerede mangebøger, som gav anvisninger på, hvordan man kunne forbedreudbyttet, og bønderne var derfor en vigtig målgruppe. Men pro-blemstillingen havde også en anden side, idet bondebefolknin-gen var blevet det egentlige rekrutteringsgrundlag for den dan-ske hær. Litteraturen og de gode historier kunne dermed være etgodt element til at sikre befolkningens opbakning til kongen. Dervar med andre ord flere grunde til, at den enkelte bonde – og sta-ten – fik et større behov for at blive oplyst. En dygtig bondestandville automatisk bidrage til statens udvikling.Danmark havde i 1700-tallet være uløseligt forbundet meddet tyske kulturområde, fordi kongen – som samtidig var hertugi Holsten – anvendte mange tyskere i statsforvaltningen. Des-uden udkom der mange bøger i Tyskland, fordi tyskerne var me-get flittige til at oversætte mange af de vigtige bøger, som udkomi andre lande, til tysk. Denne udvikling påvirkede alle dele afDanmark-Norge, men i den norske del af dobbeltmonarkiet op-stod der naturligvis et ønske om, at den lokale kultur blev styr-ket, og at man fik en større selvstændighed i forhold til Køben-havn – man ville have et norsk bibliotek!Landøkonomen P.D. Faber3 foreslog, at man til de såkaldte al-muebiblioteker skulle anskaffe ”Sange om Nordens Helte” for atstyrke bøndernes ”nationalfølelse”, fordi staten – som nævnt - istigende grad skulle anvende bønderne som soldater, og de skul-le lære, at de kæmpede for kongen og landet. Under de store eu-ropæiske krige omkring 1800 opstod der et stigende behov for, atfolket støttede staten, og derfor blev der brugt læsebøger, somkunne påvirke eleverne i den ”rigtige retning” – og det satte bøn-derne faktisk pris på.Nordlængen i Rektorboli-gen, hvor rektor Tauberhavde sit arbejdsværelse.Hist. Samfund Årbog indhold K 2012  01/12/11  13:14  Side 11Napoleonskrigene ændrede på mange måder befolkningenssyn på staten. Tidligere havde man vist sin loyalitet over for fyr-sten, men det blev påvirket af begivenhederne efter 1789, somændrede mange menneskers holdning i en mere nationalistiskretning, og i løbet af 1800-tallet blev det et generelt billede i defleste vesteuropæiske lande. Symbolet blev mange steder en tre-farvet fane – en tricolore - som man i datidens København opfat-tede som meget farlig! Men påvirkningen udefra ændrede ikkemeget på ”sognebibliotekernes” bogtilbud, som stadigvæk hav-de et større tilbud i stærkt patriotiske bøger – ofte med et natio-nalt historisk indhold. Bogen var  nærmest en ideologisk slag-mark, det var ikke alle, som mente, at man skulle fremtvinge ennationalstat på den måde. Der var tilmed præster, som havdeden opfattelse, at den danske bondes nationalfølelse kun gik tilsognegrænsen4, og at det var en ”uting med bøger om fædrenesstore bedrifter – lys og mørke må følges ad for at give det rettebillede”.Datidens biblioteker var meget forskellige, og tilbuddene tilden almindelige befolkning var spredte og tilfældige – fra latin-skolernes biblioteker til almuebiblioteker, sognebiblioteker ogborgerbiblioteker, og de blev suppleret af læseselskaber og orga-niseret bogudlejning. Der var derudover en række enkeltperso-ner, som selv ejede større bogsamlinger. Men det er meget tyde-12Udsnit af Reesens kort fra1677. Nr. 27: Bondetinget,35 er provsteboligen, 36 erKatedralskolen.Hist. Samfund Årbog indhold K 2012  01/12/11  13:14  Side 1213ligt, at der voksede en større læselyst frem i store dele af befolk-ningen, og det var da også baggrunden for, at forlæggerne be-gyndte at udgive større værker i årene efter 1789. Det var i den periode, at Klaus Henrik Seidelin i 1795 skrev enplan til ”offentligt Dansk Provinsial Bogsamling i Maribo”5. Alle-rede i det første år blev der indsamlet 600 bøger, og de første ud-lån fandt sted i 1796. Biblioteket skiftede senere navn til Stiftsbi-blioteket, formentlig på grund af placeringen i domkirken. Menbiblioteket blev ikke, som de øvrige og senere stiftsbibliotekeretableret af de gejstlige i området, og vi ved heller ikke, hvornårbiblioteket kom til at hedde Stiftsbiblioteket, men det kan haveværet efter 1804, hvor Lolland-Falster blev et selvstændigt stift.Tiden var i det hele taget præget af både den kulturelle udvik-ling og en større interaktion blandt de intellektuelle i Europa.Det skyldtes blandt andet, at der kom bedre samfærdselsmidler,men frem for alt fordi der hele tiden kom flere trykte udgivelser,som blev spredt til mange lande, på trods af at Europa i den peri-ode gennemlevede flere alvorlige krige. Danmark havde også enstigende import af bøger fra det øvrige Europa - som nævnt bl.a.Gibbon og Neckar. Udbuddet af bøger blev efterhånden så stort,at det blev besværligt for den enkelte læser at følge med gennemindkøb til sin private bogsamling. Det betød ikke, at interessenfor at holde sig a jour blev mindre, men at læserne derimod måt-Oversigtskort over det cen-trale Roskilde omkring dom-kirken. Rektor Tauber boedepå hjørnet ved Bondetinget-Skolegade. Og DomprovstHertz boede nord for kirken.Hist. Samfund Årbog indhold K 2012  01/12/11  13:14  Side 1314te finde andre veje til den nyeste litteratur. Jacob Nikolaj Wilse fo-reslog derfor, at der i alle stiftsbyer burde være et offentligt bibli-otek, således som det blev oprettet i Maribo. Det ville betyde, attyngden i nogen grad blev fjernet fra København – og det kunnef.eks. være til Christiania i Norge, hvor Wilse allerede i 1777 hav-de foreslået, at der blev oprettet et bibliotek! Behovet for biblioteker blev samtidig større, fordi der kom enstigende efterspørgsel efter de nyeste bøger i bredere kredse afbefolkningen. De biblioteker, der var i Danmark, havde tidligererettet sig mod en meget snæver læserkreds – typisk var det sko-lebiblioteker ved katedralskolerne og Det kongelige Bibliotek,hvor man oven i købet havde overvejet at indføre en regelmæs-sig åbningstid i midten af 1700-tallet - men der skulle gå mangeår endnu, før man var nået så langt. Der skete faktisk først noget,da Daniel G. Moldenhawer6 åbnede biblioteket for offentlighe-den i slutningen af 1793.Spørgsmål er, om der var særlige grunde til at udbrede biblio-tekstanken, så de også kunne benyttes af de bredere lag – altsåogså af bønderne. Helge Nielsen skrev, at nationalismen var etkonkret fænomen i 1700-tallet, og at det havde stor betydning forbefolkningen, men det er ikke korrekt. Hvis der var en egentlignationalisme på dette tidspunkt, så var det så nyt, at det næppevar blevet bemærket på landet i Danmark. Men når man siger, atder ikke fandtes en dansk nationalisme, må man samtidig under-strege, at der var en dansk patriotisme, det var nemlig hengiven-heden i forhold til fyrsten – helt parallelt med de øvrige euro-pæiske lande, som havde enevælde. I Danmark og i Norden var der en meget betydelig interessefor alt det oldnordiske, og det hørte med til de gode historier,som befolkningen gerne ville læse. Det var også en interesse, somrakte langt ind i kredsen af danske forfattere og digtere. To godeeksempler herpå er den kendte forudsætning for Adam Oehlen-schlägers digt ”Guldhornene”, som blev digtet på baggrund aftyveriet af guldhornene. Digtet blev skrevet efter, at Oehlen-schläger havde haft en meget lang samtale med Henrik Steffens i1801. Et senere eksempel var N.F.S.Grundtvigs  ”Roskilde-Riim”,som blev inspireret efter et Landemode i Roskilde Domkirke,hvor han gik gennem kirken i mørkningen, og ”her mærkedehan Danmarks historie snige sig ind på ham”. Vi ved – nogenlunde sikkert – at der mellem 1800 og 1810 blevoprettet 38 biblioteker, men udviklingen fortsatte ikke i sammetempo. Det passer derfor meget godt, at der på biskop Müntersopfordring i 1810 blev oprettet en hel del sognebiblioteker, selvom man nok vil mene, at hans hovedindsats var stiftsbiblioteketHist. Samfund Årbog indhold K 2012  01/12/11  13:14  Side 1415i Roskilde7, som blev oprettet for at fremme præsternes viden-skabelige oplysning.  Fordi det havde gået for langsomt med atoprette rigtige biblioteker for de almindelige borgere, var der op-stået en lang række af de såkaldte lejebiblioteker, som forsøgte atdække behovet. Men lejebiblioteker var ofte af en noget blandetsammensætning, og det var ikke altid den mest lødige litteratur,som blev lånt/lejet ud. Fænomenet bredte sig i løbet af nogle årud over hele landet – det skete bare ikke i Roskilde. Men netopbøgernes manglende lødighed kan godt have ansporet biskop-pen til at skubbe bag på projektet med sognebibliotekerne. Leje-bibliotekerne blev mange steder fulgt op af avislæsestuer oglæseselskaber, men de kom heller ikke til Roskilde. Det er i densammenhæng værd at notere, at der i Kolding opstod et læsesel-skab i 1820, som var tilknyttet til Ribe Stiftsbibliotek, som havdeen filial i byen - det skete efter at  J.F.Hertz var blevet biskop i Ri-be.På Langeland havde N.F.S Grundtvig, der var huslærer påEgeløkke, i 1805 forsøgt  at stifte et læseselskab for øens præste-skab, fordi han mente, at de var ”uvidende”! Det kom godt igang, men holdt ikke længe, idet det faldt fra hinanden i 1808, daGrundtvig forlod øen. I de følgende år blev der oprettet flere bib-lioteker i alle dele af landet.Danmarks stifter, som blevoprettet i 1053 af SvendEstridsen i samarbejde medærkebispesædet Hamburg-Bremen.Hist. Samfund Årbog indhold K 2012  01/12/11  13:14  Side 15Der blev i begyndelsen af 1800-tallet gennemført en størresatsning på biblioteksområdet, som kom til at gå langt ud overde almindelige biblioteker. Der blev oprettet 6 stiftsbiblioteker,som udvidede tilbuddet på det gejstlige og videnskabelige om-råde, og det første blev grundlagt i Roskilde. Her var FrederikMünter blevet biskop i 1808, og samme år stoppede rektor Tau-ber med at være rektor på latinskolen. Münter var meget optaget af at præsterne i stiftet interessere-de sig mere for de videnskabelige sider af teologien. Det var der-for meget logisk, at han søgte at gøre Landemoderne mere udad-vendte. Han fik derfor kongens tilladelse til at arrangere et merevidenskabeligt møde – efter Landemodet – for stiftets præster, oghan opfordrede til, at det var præsterne selv, der kom frem medde emner, som de havde arbejdet med af teologisk og videnska-belig karakter, som de selv skulle holde foredrag om. Foredrage-ne levede dog efter sigende ikke altid op til biskoppens intentio-ner, fordi de kunne få karakter af mere almene indlæg i oplys-ningsdebatten eller præstens stilling til tidens problemer. BiskopMünter var - som nævnt - meget interesseret i, at præsterne i stif-tet havde en god og solid debat om tiden forskellige forhold, oghan har bestemt ikke været afvisende, da tanken om et stiftsbi-bliotek for gejstligheden i Sjællands Stift dukkede op.Noter1 Edward Gibbon: The History of the Decline and Fall of the Roman Em-pire.2 Jacques Necker: De l’administration des finances de la France. 1784.3 Peder Ditlev Faber (1766-1847) grundlagde selv et bibliotek. 4 Helge Nielsen, p. 30, hvor han nævner pastor B.H.Knap på Brahetrol-leborg.5 www.lollandbib.dk/ombibliotekerne/maribobibliotek/historie.htm6 Daniel Gottlieb Moldenhawer (1753 – 1823) var professor i teologi påKøbenhavns Universitet, og han blev overbibliotekar på Det kongeligeBibliotek i 1788. 7 To gange årligt mødtes biskoppen med stiftets provster til et Lande-mode. Her fik de forelagt de relevante love og forordninger. Men nytte-virkningen blev mindre efterhånden, som aviser blev mere almindeli-ge, og postvæsenet blev bedre, og derfor ville biskoppen ændre indhol-det af møderne, så de fik et mere fagligt indhold.16Hist. Samfund Årbog indhold K 2012  01/12/11  13:14  Side 16

Indledning

https://tidsskrift.dk/historiskaarbogforroskildeamt/article/download/103190/152245

Indledning

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)