Andreasen, Viggo

Berrig, Christian

Pedersen, Rasmus Kristoffer

Simonsen, Lone

Ørskov, Søren

Danish

I Danmark har vi valgt at bruge antigen- (AG) og PCR-test i et enormt omfang i forhold til lande, vi sammenligner os med. I de seneste måneder er indsatsen øget til en egentlig massetest, hvor op mod 10 % af danskere testes hver dag. Dette skyldes primært et krav om en negativ test (AG eller PCR) der maksimalt er 72 timer gammel for at kunne deltage i visse samfundsaktiviteter. Dette enorme antal tests er dyrt og besværligt, så naturligvis er det vigtigt at forstå, hvad denne massetestning betyder i forhold til forebyggelse af smitte i Danmark.I denne rapport har vi brugt observerede danske data fra SSI til at beregne, hvad effekten har været af programmet i forhold til at finde smittede danskere. Målet har været at vurdere, hvor meget testindsatsen har medvirket til at oprette kontrollen i løbet af foråret, og derfor hvilken indvirkning, der har haft på det effektive kontakttal?Vi er med to forskellige metoder nået frem til, at vores intensive testning har ført til, at der dagligt opdages 450-800 corona-tilfælde. Med omkring 1.000 daglige bekræftede tilfælde udgør massetestningen derfor en betydelig del (45-80 %) af de daglige fund. Uden massetestning ville disse smittetilfælde være opdaget senere i deres smitteperiode (hvis de senere udviklede symptomer) eller ikke være opdaget overhovedet (asymptomatiske, eller symptomatiske som vælger ikke at blive testet). Effekten på smitteudbredelsen er mindre, da de daglige bekræftede tilfælde ikke udgør alle nye smittetilfælde. Når man tager dette mørketal med i beregningen, samt det forhold at ikke alle smittedage fjernes, vurderer vi samlet set, at massetestning har nedbragt kontakttallet i Danmark med omkring 25 % i det sene forår 2021. Set ud fra et “mange bække små”-princip for kontrolstrategier, så har effekten af massetestning -- sammen med kontaktopsporing og isolation -- været et stort og vigtigt bidrag til den vellykkede epidemikontrol i Danmark og dermed givet os mulighed for at genåbne Danmark i højere grad og tidligere end ellers. Det vil ikke være muligt at beregne effekten af massescreening direkte fra smittetallene over tid og forvente et fald, da mange andre faktorer påvirker epidemien, og samfundet typisk er blevet åbnet mere så snart kontakttallet har været tæt på 1. Vi har ikke foretaget en økonomisk analyse af programmet; en sådan analyse skal dog ikke kun tage højde for de fundne smittede. Der skal tages højde for, at vi stopper smittekæder med eksponentielt vækstpotentiale, der kan fremtvinge nye nedlukninger. Prisen for testprogrammet bør altså sammenlignes med prisen for en højere grad af nedlukning i samfundet.<br/

Roskilde Universitet

The effect of COVID-19 screening in Denmark

https://rucforsk.ruc.dk/ws/files/77653001/Effekten_af_Screening.pdf

The effect of COVID-19 screening in Denmark

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Roskilde Universitet