Oversættelse af standarder - Implementering af Fælles sprog standarden i de danske kommuner

I det kommunalpolitiske felt findes et væld af standarder – eksempelvis The Balanced Scorecard, LEAN-Management, Fælles sprog og mange andre. Standarder er kendetegnet ved, at være veldefinerede opskrifter, der kan benyttes af mange organisationer indenfor et felt. Men som artiklen efterviser, benyttes standarder ikke på samme måde overalt. Standarder oversættes og tilpasses praksis i de lokale organisationer. Det empiriske fokus i artiklen er på implementeringen af Fælles sprog standarden i de danske kommuner. Analysen viser blandt andet, at organisatoriske såvel som aktørbundne ressourcer i organisationen har betydning for, hvorvidt standarder oversættes eller ej. Artiklen adskiller sig på to måder fra majoriteten af publikationer indenfor litteraturen om organisatoriske oversættelsesprocesser. Dels benyttes kvantitative data, dels arbejdes der på det teoretiske plan med en kobling mellem sociologisk institutionel teori og aktørbaseret institutionalisme

Implementation of standards. Explaining translation of the Common Language Standard in the Danish municipalities

There is an abundance of standards in the local policy area. Such standards include: The Balanced Scorecard, LEAN Management, Common Language just to mention a few. Standards are characterised by being well-defined formulas to be used by many actors within a field. However, standards are not necessarily being used in the same way everywhere. Standards are translatable. The article contributes with empirical knowledge about the implementation of the Common Language Standard that is used in the senior-citizen area in the Danish municipalities. It is shown that organizational as well as actor based resources can explain the translation processes. Theoretically the explanation is build on sociological new-institutional theory and insights from actor-centred institutionalism. Methodologically the analysis builds on quantitative data in the form of a questionnaire survey among Danish municipalities

Pædagogiske læreplaner som redskab til evaluering, læring og kvalitetsudvikling?

Den nyligt afsluttede, landsdækkende evaluering af loven om pædagogiske læreplaner har vist, at pædagogiske læreplaner indtil nu har været en faglig succes i dagtilbuddene. Men den viser også, at evalueringsarbejdet endnu spiller en begrænset rolle i arbejdet. Hvis de pædagogiske læreplaner fremadrettet skal forblive en succes og medvirke til at udvikle den pædagogiske praksis, er evalueringskapacitet et vigtigt omdrejningspunkt. Med systematisk evaluering som en integreret del af arbejdet med de pædagogiske læreplaner har de - som en form for ”systemtænknings-redskab -” potentiale til at være løftestang for organisatorisk læring i dagtilbuddet - den læring, som er en forudsætning for kvalitetsudviklingen af den pædagogiske praksis. Vi sætter i denne artikel fokus på sammenhængen mellem pædagogiske læreplaner, evaluering og organisatorisk læring i dagtilbuddene

Programteori: Process tracing som metode

Teoribaseret evaluering har fokus på, hvorfor og under hvilke betingelser et program lykkes eller mislykkes. Hvilke faktorer kan forklare de resultater, som følger af en given indsats? Det er ambitiøse evalueringer, som ofte støder på det problem, at effekten af en indsats er kompleks, og at det er uhyre vanskeligt at indfange sammenhængen med indsatsen og resultatet. I denne artikel præsenteres process tracing som et metodisk redskab, der kvalitativt kan belyse sammenhængen mellem en indsats og resultatet heraf. Ved at være eksplicit omkring forventninger til sammenhænge mellem en indsats og dennes resultat, ved at opstille alternative forventninger og teste disse forventninger samt ved at genskabe empiriske begivenheder præsenteres med process tracing en kvalitativ metodisk tilgang til programteoretiske evalueringer