14 research outputs found
Group psychotherapy for parent bereaved children and teenagers – a pilot study
Tabet af en forælder i barn- og ungdommen kan have store konsekvenser, og op til 10 % af de børn og unge, som mister en forælder, udvikler kompliceret sorg. I nærværende pilotstudie præsenteres resultater fra før- og eftermålinger af Børn, Unge & Sorgs gruppeterapi målrettet børn og unge, der har udviklet eller er i risiko for at udvikle kompliceret sorg. I alt deltog 21 børn og teenagere i alderen 6-15 år i et ti-ugers gruppeterapiforløb. Børn og forældre besvarede elektroniske spørgeskemaer, der målte sorg og trivsel før og efter gruppeforløbet. Resultaterne viste statistisk signifikant nedgang i sorgsymptomer og statistisk signifikante forbedringer på områder af generel trivsel. Resultaterne indikerer, at børn og teenagere, der har mistet en forælder, udviser reducerede sorgsymptomer og forbedret trivsel efter deltagelse i gruppeterapi. Resultaterne diskuteres ift. tidligere forskning, sorgteorier, studiets metodiske begrænsninger samt ift. de kliniske implikationerLosing a parent in childhood or during youth can have large consequences and 10% of all bereaved children and teenagers develop complicated grief. This pilot study presents results from a pre- and posttest design that captures changes in grief and well-being of Danish children and teenagers after participation in a intervention for grief. In total twenty-one children and teenagers aged 6-15 years participated in a ten-week group therapy intervention. Teenagers and parents of the children answered electronic questionnaires which measured grief and well-being before and after the group intervention. Statistical significant declines in grief symptoms and statistical significant improvements in some areas of general well-being were observed. The results indicate that parentally bereaved children and teenagers show reduced grief symptoms and improvement in well-being after group therapy. The results are compared to those of existing studies, grief theories, methodological limitations and clinical implications