Modelling Population Exposure to Traffic Air Pollution Using GIS

The paper outlines the background, methodology and perspectives for an ongoing Danish PhD project concerning exposure of the Danish population to traffic air pollution. The objective of the research project is to develop a model for population exposure to traffic induced air pollution in Denmark in order to improve assessment of the health impacts of traffic air pollution and the impact of various urban and traffic control strategies to reduce the population's exposure to traffic air pollution. Part of the project is to establish a population exposure model for an urban environment as a case study. The model will combine modelled air pollution data and population data using a Geographic Information System (ArcView). The air pollution will be modelled using the Danish Operational Street Pollution Model (OSPM). A simple population dynamics model will be established to model the number of people which simultaneously are present at a given area during a given time period. The project is a part of a PhD study funded by the Danish Transport Council and the Danish Research Academy. The study is appointed 2.5 years and terminates June 1997

Emissioner af drivhusgasser fra tunge køretøjer på biogas

Dette studie undersøger CH4 tabet og de samlede drivhusgasemissionsbesparelser i forbindelse med brugen af opgraderet biogas som brændstof til tunge køretøjer i Danmark. Undersøgelsen fokuserer på emissionerne i forbindelse med køretøjernes drift og emissionerne fra tankning af brændstoffet. Emissionsberegningerne gøres i to scenarier i 2035 med hhv. høje og lave CH4-tab emissionsfaktorer hentet fra den eksisterende litteratur. Resultaterne viser at motortab/tankfordampning er den største kilde til CH4 udslippet efterfulgt af CH4 lækager ved tankstationen og CH4 direkte fra udstødningen. Procentandelene for CH4 emissionen ved lavt[højt] CH4 tab beregnes til 57 %[62 %] for motortab/tankfordampning, 43 %[23 %] for tankstation og 0.4 %[15 %] for udstødningen. De samlede drivhusgasemissionsreduktioner ved lavt og højt CH4-tab bliver hhv. 91 % og 86 % for tank-to-wheel, og 88 % og 84 % for pump-to-wheel, set i forhold til diesel reference scenariet

Effektvurdering af forslag til skærpede miljøzoner i København

Der er næsten ikke nogen effekt tilbage af de eksisterende miljøzoner, som blev implementeret i 2008- 2010, og som kun stiller miljøkrav til busser og lastbiler. Københavns Kommune har opstillet 3 modeller til skærpede miljøzoner, som på forskellig måde stiller miljøkrav til person- og varebiler, og skærper kravene til busser og lastbiler. DCE-Nationalt Center for Miljø og Energy ved Aarhus Universitet har for Københavns Kommune vurderet effekten af de 3 modeller, og beregnet, hvordan de reducerer trafikkens emission og forbedrer luftkvaliteten. De sundhedsskadelig stoffer kvælstofoxider (NOx), partikler under 2,5 mikrometer (PM2.5) og partikler under 10 mikrometer (PM10) belyses, samt drivhusgassen kuldioxid (CO2), som bidrager til global opvarmning. Analysen viser, at jo tidligere miljøkravene introduceres, og jo skarpere de er, jo større er effekten for de sundhedsskadelige stoffer, mens CO2 emissionen vil stige lidt i de tilfælde, hvor dieselpersonbiler forbydes og erstattes af benzinpersonbiler

Kortlægning af luftkvalitet og befolkningseksponering langs statsvejene i Danmark: Artikel

Denne artikel beskriver resultaterne af en kortlægning af luftkvaliteten i 2019 langs statsvejene i hele Danmark. Kortlægningen er gennemført med en forbedret version af OML-Highway modellen, og anvendte metoder og datagrundlag er beskrevet. I luftkvalitetskortlægningen beregnes på alle adresser årsmiddelværdien af NO2, PM2,5 og PM10, som er udvalgte luftforurenende stoffer relateret til helbredseffekter. Antallet af berørte boliger og mennesker langs vejnettet er estimeret for at beskrive befolkningens eksponering for luftforurening. Luftkvaliteten er sammenlignet med nuværende og foreslåede EU grænseværdier samt WHO’s retningslinjer for luftkvalitet. Kortlægningen viser, at der i en afstand af 1.000 m fra statsvejnettet bor omkring 1,5 million mennesker i omkring ¾ million boligenheder fordelt på omkring en halv million adresser. Alle mennesker langs statsvejnettet bor på adresser, som er under grænseværdien for NO2. Kun godt 500 personer (0,04%) bor på adresser, hvor den forslåede EU grænseværdi overskrides. Til gengæld bor omkring 49% på adresser, som overskrider WHO-retningslinjer fra 2021. For PM2,5 bor alle på adresser, som er under grænseværdien, men omkring 49% bor på adresser med PM2,5-koncentrationer, som overskrider den foreslåede EU grænseværdi, og alle adresser overskrider WHO-retningslinjer fra 2021. For PM10 bor alle mennesker på adresser under grænseværdien, men omkring 2% bor på adresser med PM10-koncentrationer, som overskrider den foreslåede EU grænseværdi, og omkring 97% bor på adresser, som overskrider WHO-retningslinjer fra 2021. Luftkvalitetsniveauerne og befolkningseksponering langs statsvejene er en kombination af baggrundsbidraget og statsvejenes bidrag

Health impacts from traffic related air pollution in Danish urban areas

In most of the European cities air pollution has changed in recent years; previously the most serious problem was sulphur dioxide and soot from minor domestic heating plants; this has largely been solved by introduction of cleaner fuels and change in infrastructure. Now the increasing traffic emissions, notably of nitrogen oxides and volatile organic compounds, with the ensuing photochemical air pollution, attract most attention. Denmark has, for a series of geographical and meteorological reasons, relatively clean air. In urban areas, however, where the emission density is high and the dispersion of pollution is limited, impacts on human health and well-being must be considered. In the planning of a rational abatement strategy, including emission and air quality standards, it is not sufficient to determine pollution levels, it is also important to investigate to what extent people are actually exposed to them. Further, it is necessary to establish the relative contributions from various human activities

NO2 virkemiddelkatalog - virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO grænseværdien for luftkvalitet i større danske byer

Der er problemer med at overholde kvælstofdioxid (NO2) grænseværdien som årsmiddelværdi i de større danske byer og især i København. DMU har derfor for Miljøstyrelsen gennemført en vurdering af en bredere vifte af mulige tiltag i form af et virkemiddelkatalog for nedbringelse af NO2 forureningen. Der er vurderet 9 forskellige virkemidler af forskellige hovedtyper: teknologikrav i tilknytning til miljøzoner, trafikplanlægning samt økonomiske virkemidler. Luftkvalitetsberegninger er gennemført for 138 trafikerede gadestrækninger i København og Frederiksberg ved brug af gadeluftkvalitetsmodellen Operational Street Pollution Model (OSPM) og bybaggrundsmodellen Urban Background Model (UBM)

Dansk tranport uden kul og olie hvordan?

Referat special session Aalborg Universitet august 201

Scenarios for use of biogas for heavy-duty vehicles in Denmark and related GHG emission impacts

Biogas may be a promising alternative fuel, mainly for heavy-duty vehicles, that can reduce CO2 emissions via substitution of fossil fuels and further reduce methane emissions from agricultural manure handling. However, as methane is a potent climate gas loss of methane from production to use of biogas is of concern. This study has analysed the potential biomass and biogas production from all Danish organic waste sources under different scenario assumptions for future scenario years. The analysis includes energy demand of the road transportation sector by means of transport and fuel types, and potential use of the limited biogas resource taking into account alternative fuel options available for transportation (electricity, hydrogen, biofuels). Further, the total differences in fuel consumption and GHG emissions due to the replacement of diesel-powered heavy-duty vehicles by gas-powered heavy-duty vehicles are estimated in a well-to-wheel perspective taking into account methane losses

Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik: - med særlig fokus på partikler

En lang række undersøgelser peger på en sammenhæng mellem luftforurening og sundhedsbelastning i byområder. Disse forhold er nærmere diskuteret i rapporten "Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik", der i foråret 1997 er udgivet som nr. 352 i Miljøstyrelsens serie af miljøprojekter. Blandt de mange forskellige stoffer, som udsendes fra vejtrafik udpeger rapporten de kritiske luftforureningskomponenter. Partikler og i særdeleshed små partikler vurderes som den mest sundhedsbelastende luftforureningskomponent. Derfor fokusseres i det følgende mere detaljeret på kilderne til partikelforurening, forureningens egenskaber og niveauer samt påvirkning af mennesker