41 research outputs found

    Det forstyrrende og det nærværende. Didaktiske relationer mellem universitet og museum

    Get PDF
    I forårssemesteret 2019 afvikledes kandidatkurset Skulptur i farver på Københavns Universitet (KU). Kurset havde til hensigt at stille skarpt på ofte oversete blikke på skulpturen, affødt af en traditionel adskillelse af form og overflade, såsom skulpturernes farve og deres sanselige indvirkning på beskueren i deres nutidige museale kontekster. Kurset var samundervist mellem klassisk arkæologi og kunsthistorie og udgjorde et mellemstort hold på 47 studerende, som ud over ovennævnte fag også kom fra især Konservatorskolen. Denne artikel vil udfolde to museumsbesøg planlagt og afviklet inden for rammerne af Skulptur i farver. Museumsbesøgene præsenteres som konkrete cases og bruges til at diskutere akademisk, fortrinsvist klassisk arkæologisk og kunsthistorisk, undervisning på to kunst- og kulturhistoriske museer i København, Ny Carlsberg Glyptotek (NCG) og Thorvaldsens Museum (ThM). Artiklen vil især fokusere på, hvordan brugen af museumsrummene kan rammesættes af underviseren selv. På Skulptur i farver var mødet med skulpturerne på de to museer direkte bærende for kursets overordnede læringsmål. Derfor var det også frustrerende for underviserne at observere, hvordan der var et tydeligt frafald af de samme studerende, når undervisningen foregik på museerne. Det systematiske fravalg af undervisningen på museerne rejser to spørgsmål: 1) Hvad var de studerendes forventninger til den undervisning, de skulle modtage på Skulptur i farver, og hvordan imødekom undervisningen på museerne sådanne forventninger? Og 2) kunne undervisningen på museerne være planlagt og rammesat anderledes for at minimere det observerbare frafald

    Et casestudie om styring og meningsskabelse i relation til CSR ud fra en intern optik

    Get PDF
    Ph.d.-afhandlingen undersøger betydningen af ledelsens styringsform i forhold til medarbejdernes meningsskabelse omkring CSR. Herunder hvorvidt CSR som koncept påvirker medarbejderes forventninger til ledelsens styringsform og sensegiving, og i givet fald hvordan. Ligeledes hvilke virksomhedsinterne processer der viser sig at have indflydelse på ledelsens styringsform og medarbejdernes meningsskabelsesproces i relation til CSR. Afhandlingen er baseret på et longitudinelt studie i VELUX hovedkontor i Hørsholm, Danmark, i forhold til implementeringen af Sustainable Living, som er det overordnede mål for VELUX’ arbejde med bæredygtighed såvel internt som eksternt. Data er indhentet med to års interval i henholdsvis 2008 og 2010 og er baseret på 70 interviews med medarbejdere, mellemledere og ledelse i 2008 og 2010 samt observationsstudier i sammenlagt 2½ år. Sideløbende med disse undersøgelser har jeg deltaget i seminarer, projekter & møder, fulgt presseomtale om CSR i VELUX og undersøgt interne dokumenter med relation til CSR området

    Thorvaldsen’s Marble Connections

    No full text
    corecore