Climate-friendly food

Climate change is without doubt one of the greatest challenges mankind has ever faced. This is not least due to the enormous consequences that climate change will have for the world’s ecosystems and for our living conditions. At the same time, climate change is a colossal political problem, in which the world’s democracies run the risk not being able to carry out the decisions that have to be made. The political and democratic problem builds on the very limited understanding that there is a connection between emissions of greenhouse gases, climate change and their impact on the living conditions of individual people. In reality, there is both a spatial and a temporal separation between emissions and effects. The world’s industrialised countries, which emit by far the largest amount of greenhouse gases, are in the first instance the least vulnerable to the effects of climate change. In addition, serious effects will first occur much later (decades to centuries) than the emissions. Therefore it can be very difficult to generate popular backing for serious initiatives against emissions of greenhouse gases. Agriculture and food production play an important role in this connection due to the importance of climate change for agriculture’s production basis and because it is one of the sectors emitting most greenhouse gases. For agriculture, the climate challenge is therefore double – it must both adapt to the changes and at the same time reduce its emissions of greenhouse gases

Organic farming and the challenges of climate change

Climate change is without question one of the largest challenges that humankind has ever faced. This is not the least due to the enormous consequences that climate change will have for ecosystems and human society. Unfortunately, climate change also poses a very difficult problem for politicians to deal with. The core of the problem affecting modern democracies is that most people experience very little relationship between greenhouse gas emissions, climate change and their everyday life. There is both a temporal and spatial separation between emissions and impacts of climate change. The industrialized countries, which currently emit most of the greenhouse gases, are in general the least vulnerable to climate change effects. Additionally, many of the detrimental effects of climate change will happen far later (decades to centuries) than the greenhouse gas emissions. It is therefore difficult to achieve substantial popular support for necessary and effective measures to mitigate climate change. Agriculture and food production plays an important role in this connection due to the importance of climate change for agriculture’s production basis and because of the large emissions of greenhouse gases from agriculture. For agriculture, the climate change challenge is therefore double – it must both adapt to the changes and at the same time reduce its emissions of greenhouse gases

Nitrate leaching from arable crop rotations in organic farming

Nitrate leaching from crop rotations for organic grain production were investigated in a field experiment on different soil types in Denmark from 1997 to 2002. Three experimental factors were included in the experiment in a factorial design: 1) proportion of grass-clover and pulses in the rotation, 2) cover crop (with and without), and 3) manure (with and without). Two four-course rotations were compared. They had one year of grass-clover as a green manure crop, either followed by spring wheat or by winter wheat. The nitrate leaching was measured using ceramic suction cells. The nitrate leaching did not differ between the rotations, as a change in leaching following the grass-clover was compensated by a reverse effect in the grain crops. Use of cover crops reduced N leaching by 23 to 38% at crop rotation level with the highest reduction on the coarse sandy soil. Simulation of N leaching using the FASSET model showed that a practice of using part of the summer period in the grass-clover as a bare fallow to control couch grass could increase leaching substantially, in particular on the sandy soil

Nitrate leaching from arable crop rotations in organic farming

The crop rotation is a crucial and integral part of organic farming systems. It must be designed to maintain and exploit soil fertility, and to minimise the impacts on environment, e.g. through nitrate leaching. Crop rotations in organic farming typically include legume crops to provide nitrogen fixation and improve soil fertility. Catch crops are also commonly used, if demands for soil tillage to control perennial weeds allow. This paper presents results on nitrate leaching from a field experiment with comparison of three different crop rotations with and without catch crops designed for organic farming

Sommer i sædskifteforsøget

Efter en uge med meget tørt og blæsende vejr var det skønt at få lidt regn. På sandjorden på Jyndevad kørte vandingen for fuld kraft og selv på den lerblandede sandjord på Foulum var nogle af de kraftigere afgrøder begyndt at vise tegn på vandmangel. Det er ganske tydeligt, at en gødet afgrøde efter en god forfrugt bruger mere vand end en spinkel ugødet afgrøde. Såtidspunkt i vinterhvede De sidste to år har vi forsøgt os med tidlig såning af vintersæden på Jyndevad og Foulum. På Jyndevad dyrker vi vinterrug, og her klarer en tidlig såning sig fint. Rugen vokser godt til i efteråret og kan med lidt hjælp af ukrudtsstriglen sagtens konkurrere med ukrudtet. På Foulum dyrker vi vinterhvede, som er langt mindre konkurrencedygtig mod ukrudtet. Især vokser vinterhvede betydeligt langsommere om efteråret, og den yder kun ringe konkurrence mod ukrudtet. I de første fire år blev vinterhveden på Foulum sået omkring 1 oktober. Det gav en lille ukrudtsfremspiring og små ukrudtsplanter, som forholdsvis let kunne klares med harvninger om foråret. Den sene såning gav dog en svagt etableret hvede, og vi har derfor i de seneste to år forsøgt med såning af vinterhvede i begyndelsen af september. Vi valgte samtidigt at fordoble rækkeafstanden, så vi kunne bruge radrenseren til at kontrollere ukrudtet. Det er ikke gået så godt. Hveden stod betydeligt bedre i efteråret, men er ikke væsentligt kraftigere her i juni end den var tidligere. Dette skyldes nok en generel mangel på kvælstof. Til gengæld har vi nu en betydeligt kraftigere bestand af ukrudt, især kamille, hvilket også bliver at mærke på udbyttet. Dette til trods for en meget intensiv ukrudtsbekæmpelse med to harvninger og en radrensning i efteråret, og den samme behandling i foråret. Lupin på sand- og lerjord I år dyrker vi lupin sammen med vårbyg, på Jyndevad dog også i blanding med hestebønner. Dette er gjort for at øge udbyttestabiliteten i bælgsædsafgrøden samt for at øge konkurrenceevnen mod ukrudt. Sidste år var der store udbyttetab i lupin på Jyndevad som følge af gråskimmel, og på Holeby og Flakkebjerg var lupinen meget beskidt med ukrudt, på Flakkebjerg især kvik. Det skyldtes en dårligere etablering på lerjordene og at lupin smider bladene sidst på sæsonen. Herved bliver afgrøden meget åben og inviterer ligefrem kvikken til at stikke hovedet frem. I år står lupinen betydeligt bedre på Jyndevad og Foulum sammenlignet med Flakkebjerg og Holeby. Det hænger formentlig sammen med såvel jord- som klimaforhold. Det virker som om lupin er noget følsom over for dårlig jordstruktur i etableringsfasen. Derimod er lupin tilsyneladende nogenlunde ligeglad med forhistorien. Det samme er ikke tilfældet med hestebønner, som dyrkes i blandingen på Jyndevad. Her står hestebønnerne 10-15 cm lavere i de parceller, hvor der ikke har været givet gødning i de foregående år. Der gødes ikke i selve bælgsædsafgrøden

Gunstige effekter af efterafgrøder i sædskifteforsøget

Nu er sommeren snart ved at være gået. Det blev en sommer med meget variabelt vejr. På alle forsøgssteder er der kommet passende med regn til at etableret udlægget godt i sædskifteforsøget. Det varme vejr har dog kostet lidt ekstra vanding i år på sandjorden på Jyndevad. Nu håber vi bare på, at vejret også kan holde tørt i høsten. Etablering af udlæg Der har tidligere især været problemer med at etablere et godt kløverudlæg på Foulum. Det skyldes ikke alene konkurrence fra den gødede dæksæd, men også at der forekom meget ukrudt, der også konkurrerede med kløveren i bunden af afgrøden. Ukrudtet har tidligere været fremmet af at gødningen er nedharvet i såbedet. Desuden blev der ikke er gennemført ukrudtsbekæmpelse, fordi udlægget er udsået omtrent samtidigt med dæksæden. I år har vi valgt at nedfælde gyllen, og samtidigt er der gennemført både en blindstrigling og en efterfølgende ukrudtsharvning. Det har resulteret i betydeligt mindre ukrudt end i tidligere år. På Foulum er halvdelen af kløvergræs-udlægget udsået sammen med kornet. Både græs og kløver spirede pænt frem i kornrækkerne, men kun noget af græsset og enkelte rødkløver-planter har overlevet ukrudtsharvningen. Den resterende halvdel af udlægget blev udsået efter ukrudtsharvningen, og en regnbyge dagen efter sikrede en god fremspiring. Efterafgrøder Der begynder nu at være gode effekter af efterafgrøder i de fleste af sædskifterne. Det er bl.a. tilfældet i sædskiftet uden kløvergræs, hvor efterafgrøden af hvidkløver har givet et rigtigt godt grundlag for vårbyggen. De gode effekter af efterafgrøderne skyldes nok både en effekt på afgrødernes kvælstofforsyning, men også gunstige effekter på andre næringsstoffer og på jordstrukturen. At efterafgrøder også kan spille en rolle for afgrødernes kaliumforsyning kan ses på Jyndevad. Her er der nærmest misvækst af kløver i kløvergræsmarker uden gødningstilførsel, men kun i systemerne uden efterafgrøder. I systemerne med efterafgrøder er der tydelige symptomer på kaliummangel, men kløveren gror dog alligevel nogenlunde fornuftigt. På både Foulum og Flakkebjerg dyrkes i år lupin. Begge steder vokser denne afgrøde tydeligt bedst, hvor der er efterafgrøder i systemet. Dette skyldes formentlig en gunstig virkning af efterafgrøderne på jordstrukturen, som fremmer rodudvikling og dannelse de rodknolde, der er grundlaget for kvælstoffikseringen. Der er nogen ukrudt i lupinen på begge forsøgssteder. Værst står det til på Flakkebjerg i parceller med efterafgrøder, hvor der ikke blev foretaget ukrudtsbekæmpelse. På Foulum er der lidt mindre ukrudt i parceller med efterafgrøder, fordi lupinerne her har groet lidt bedre til og fordi der her er foretaget ukrudtsbekæmpelse

Sådan kan økologisk planteavl sænke udledningen af drivhusgasser

Både økologisk og konventionel planteavl udleder drivhusgasser, især lattergas og CO2. For at reducere den samlede belastning fra økologisk planteavl er det vigtigt at fokusere på sunde og konkurrencedygtige afgrøder, der giver høje udbytter og mindsker behovet for ukrudtsbekæmpelse. Efterafgrøder er med til at øge kulstofindholdet i jorden, men kvælstofrige grøngødningsafgrøder og efterafgrøder bør høstes og anvendes i biogasanlæg både for at øge udbyttet og for at mindske lattergasudledningerne

Sommer, udlæg og grøngødning

Forårsarbejdet er overstået i sædskifteforsøget. Afgrøder er i god vækst, og det er udlægget også. Det blev lidt senere såning end normalt, da vejret og leverandørerne af såsæd drillede lidt i år. På trods af den sene såning er afgrøderne dog lige så langt fremme som de plejer at være på denne årstid. Vi skal heller ikke klage over, at vejret har været for tørt til fremspiring af udlæg af kløvergræs og efterafgrøder. Det skal nok komme godt fra start i år, og det er afgørende for at sædskifterne kan fungere. Vi har også fået gennemført ukrudtsharvningerne, og håber at indsatsen har været tilstrækkelig til at holde ukrudtet i skak. I de første år af forsøget kostede ukrudtet i vårbyg med udlæg i flere tilfælde lige så meget som vi fik i udbyttegevinst ved at give gylle. De største udbyttetab fik vi på Foulum. Her var det især forekomst af kamille, der i nogle år kostede dyrt. Siden er bekæmpelsesindsatsen blevet skærpet, bl.a. ved at udsætte såningen af kløvergræsudlægget til efter at ukrudtsharvningerne er gennemført. Det har klart reduceret mængden af ukrudtet, men risikoen er selvfølgelig et dårligere udlæg. Erfaringer fra sædskifteforsøget viser hvor vigtigt det er at få etableret en god kløvergræs. I det ene af sædskifterne følges kløvergræsset af vinterhvede. Her har vi ved Foulum og Flakkebjerg set en klar sammenhæng mellem andelen af kløver ved første slæt i kløvergræsset og udbyttet i vinterhvede. Øget kløverandel giver øget udbytte i den efterfølgende hvede. Da kløverprocenten i praksis let kan variere 20-30% mellem forskellige år og forsøgsbehandlinger fås derfor en betydelig variation i hvedeudbyttet. Alene gødskning af vårbyggen med gylle kan trykke udlægget så meget at kløverprocenten efterfølgende falder med 10-20%. På sandjorden på Jyndevad var der til gengæld ingen sammenhæng mellem kløverprocenten i kløvergræsset og udbyttet i den efterfølgende hvede. Udbyttet i hveden lå på et konstant lavt niveau på godt 30 hkg/ha, der dog kunne øges knap 10 hkg/ha med husdyrgødning. I de senere år har vi dyrket vinterrug på Jyndevad, men dette har ikke kunnet øge udbytterne. På Jyndevad er effekterne af forsøgsbehandlingerne nu blevet meget synlige i kløvergræsset. Hvor der i otte år ikke har været givet gødning eller anvendt efterafgrøder ligner parcellerne nærmest hede (dog uden lyng). I parceller med efterafgrøde, men uden gødning, har cikorie stort set udkonkurreret alt andet. Der er nærmest kun cikorieplanter tilbage, og så er det endda to år siden cikorien var med i efterafgrødeblandingen. Cikorie kan vi på Jyndevad næsten kun komme af med igen i minisommerbrakken. Helt anderledes ser kløvergræsset ud i de parceller, hvor der i de foregående år har været tildelt husdyrgødning. Her er der en god bestand af rød- og hvidkløver, som sidst i maj stod i en halv meters højde, inklusive kvik, tidsler og følfod. På Jyndevad er udvaskning om vinteren så høj, at der ikke er nogen synderlig gunstig virkning af mere kløver i kløvergræsset. Der er dog næppe tvivl om at den nuværende næsten totale mangel på kløver i parceller uden gødning vil virke negativt på udbyttet i sædskiftet. Vi er efterhånden blevet meget skeptiske over for anvendelsen af kløvergræs som en helårsgrøngødning i planteavlssædskifter på grovsandet jord med høj nedbør. Kvælstofudvaskningen er for stor, også når vi benytter grøngødningsmarken til minisommerbrak for at bekæmpe rodukrudtet. Desuden er der som nævnt heller ikke nogen særlige udbyttegevinster ved kløvergræsset på sandjorden. Det betyder selvfølgelig, at vi så skal finde andre måder at sikre kvælstofforsyningen til afgrøderne på denne jordtype. Der er mere aktuelt at læse om forsøget på web-loggen på internettet under http://www.foejo.dk

Status i sædskifteforsøget

Nu er den sidste vækstsæson ved at rinde ud i den første fulde rotation i sædskifteforsøget. Det er derfor tid at gøre en foreløbig status for både året og for de første fire år samlet. Foreløbige tal for årets udbytter foreligger nu fra alle forsøgssteder. Udbytter I år har vinterhveden efter kløvergræs klaret sig fint på lerjordene med udbytter på ca. 80 hkg/ha ved Holeby og 70 hkg/ha ved Flakkebjerg. Udbyttet i såvel vinterhvede som vårhvede på sandjorden ved Jyndevad ligger derimod som de tidligere år på omkring 40 hkg/ha. Vårsæden har generelt klaret sig fint alle steder. Det gælder dog ikke ært/byg til modenhed. Her er udbytterne helt i orden på Jyndevad og Foulum, men meget dårlige i ært på Flakkebjerg og Holeby. Her ligger ærteandelen på under 10%, selv i de tilfælde hvor byggen ikke konkurrerer væsentligt med ærterne. Det samme billede har vi også set i tidligere år, og havde en mistanke til at det kunne skyldes dårlig etablering på grund af for ringe sådybde for ærternes vedkommende. I år blev sådybden øget, hvilket gav en god etablering, men stadigvæk al for ringe vækst i ærterne. Lupinen på Jyndevad har i år givet et alt for lavt udbytte (ca. 26 hkg/ha) på grund af angreb af gråskimmel. Angrebet har været værst i parceller med fangafgrøder. Det kan måske skyldes, at rajgræsset når at vokse godt til i løbet af sensommeren, når lupinafgrøden taber nogle af bladene. Muligvis er rajgræsset med til at skabe et ekstra fugtigt klima til gavn for svampesygdommen og til skade for udbyttet. Vintersæd I skrivende stund (midt september) er der meget stor forskel i vintersæden mellem forsøgsstederne. Vi er nemlig delvis startet på næste rotation, og har i den sammenhæng ændret en del på etablering af vintersæden. På Jyndevad er vinterhvede skiftet ud med rug, som er sået midt i august. Den groede meget hurtigt til, men det gjorde ukrudtet også. Der er lavet to gode ukrudtsharvninger, og rugen har busket sig godt og lukker godt for ukrudtet nu. Rugen er dog meget angrebet af meldug. På Foulum blev vintersæden (rug og hvede) sået den 6 september. Rugen har nu 1½ blade og hvede 1 blad. Desværre har den meget regn bevirket, at der ikke kunne blindstrigles. Ukrudtet er derfor også spiret godt frem. Vi afventer, at afgrøden bliver lidt kraftigere inden der bekæmpes ukrudt. Afgrøderne er sået på dobbelt rækkeafstand, således at der kan radrenses. På Flakkebjerg og Holeby vil vinterhvede blive sået sidst i september. Nyt sædskifte Smertens barn i forsøget har været sædskiftet uden kløvergræs, som i de sidste fire år har været: havre, vinterhvede, vintersæd, ært/byg. I systemet uden fangafgrøder er ært/byg den eneste kvælstoffikserende afgrøde i sædskiftet. I systemet med fangafgrøder etableres et kløverudlæg i havren, og vintersæden samdyrkes de to efterfølgende år med kløveren. Denne samdyrkning har givet alt for lave kornudbytter ved Foulum, og kun mådelige resultater ved Flakkebjerg. Sædskiftet vil derfor fra næste år blive ændret til: vinterhvede, havre, vårbyg, lupin. Her er det tanken i systemet med fangafgrøde at etablere kløveren som udlæg i vinterhvede. Havren vil blive samdyrket med kløveren, idet der findes gode erfaringer fra forsøg med dette. Havren er generelt mere konkurrencedygtig end hvede og derfor formentlig også bedre i stand til at klare konkurrencen med kløveren. Efter havren bliver kløveren liggende til det følgende forår, hvor det pløjes op forud for vårbyg. Denne kløverpels bør være i stand til at give et væsentligt bidrag til kvælstofforsyningen i vårbyggen

Gode perspektiver for rækkedyrkning i økologisk planteavl

Rækkedyrkning vinder stadig større indpas i økologisk planteavl, og dyrkningsformen giver en række fordele i forhold til udbytte, kvalitet og ukrudtsbekæmpelse. Der er dog stadig udfordringer, som diskuteret på sidste års Økologikongres. På Økologikongressen i 2017 blev resultater omkring rækkedyrkning fra RowCrop projektet præsenteret. Projektet har gennem fire år afprøvet et dyrkningssystem, hvor kornet dyrkes på øget rækkeafstand (25-30 cm). Der radrenses mellem rækkerne i foråret (1 eller 2 gange). Efter sidste radrensning sås en efterafgrøde i rækkemellemrummet, og efter høst af afgrøden radrenses igen, men denne gang mellem rækkerne af efterafgrøde. De gode resultater fra forsøgene kan være anderledes i praksis. Vi spurgte derfor deltagerne i sessionen på Økologikongressen om deres erfaringer med rækkedyrkning og om deres syn på udviklingsmulighederne. Erfaringer med rækkedyrkning og radrensning Der er enighed om at rækkedyrkning giver højere og mere stabile udbytter samt et højere proteinindhold i kornet. Det er dog svært at udnytte systemet i vintersæd på tung jord, og der må ikke være mange sten i marken. Forudsætningen er at der er en tilstrækkelig kapacitet til radrensningen, så den kan foregå rettidigt. Rækkedyrkning og radrensning giver mindre ukrudt. Systemet kan formentlig især være med til at forhindre at rodukrudt vokser sig til et stort problem. Hvis der alene er tale om meget frøukrudt vil systemet have en god effekt, men det vil ikke kunne redde et areal med kvik. Ved et stort ukrudtstryk skal rækkedyrkningen kombineres med høj udsædsmængde. Blindstrigling i kombination med radrensning vil kunne være en fordel i situationer med meget frøukrudt. Der er gode erfaringer med etablering af undersået efterafgrøde efter sidste radrensning, men det kræver regn på det rigtige tidspunkt og såteknikken skal tilpasses jordtypen. Hvis forholdene er gode giver det gode muligheder for at etablere både græs og kløver. Udviklingsmuligheder ved rækkedyrkning Der er generelt ikke problemer med at tilpasse rækkedyrkningssystemet til de økologiske dyrkningssystemer, men rækkedyrkningen er mindre nødvendigt på kvægbrug. Jordtypen betyder meget for hvor let systemet er at bruge, og stiv lerjord er værst, da mulighederne for radrensning bliver meget vejrafhængigt. Der er behov for udvikling af maskiner til radrensning, der kan håndtere arealer med stub og halmrester, således at halm ikke slæber efter skærene. Dette er særligt afgørende ved radrensning mellem rækker af efterafgrøde i efteråret. Det mangler dog stadig at blive dokumenteret, at denne radrensning har en god effekt på rodukrudtet. Ellers er der især brug for udvikling af såteknik på radrenseren til at sikre god etablering af efterafgrøderne. Brug af rækkedyrkning kan mindske brugen af ploven, men det er næppe muligt at droppe den helt endnu. Hertil kræver bedre teknik til ukrudtsbekæmpelse og til at afslutte efterafgrødernes vækst i foråret