Museologi på AU. En evaluering af uddannelsen ud fra Knud Illeris’ kompetenceformel

På Aarhus Universitet (AU) har vi i regi af Center for Museologi (CfM) og vores bachelortilvalgsuddannelse i museologiske studier siden 2001 systematisk arbejdet med at bygge bro mellem akademisk, professionsrettet praksis og den faktiske praksis i museumssektoren. Det har vi gjort ved at sende de studerende i praktik på museer og tilsvarende kulturinstitutioner og ved at arbejde med problemorienteret ud-af-huset-undervisning i samarbejde med museer samt hands-on-øvelser på selve universitetet. I denne artikel vil vi ved hjælp af den danske læringsteoretiker Knud Illeris’ (2012, kap. 7) kompetencebegreb og “kompetenceformel” analysere og diskutere det anvendte kompetencebegreb i den aktuelle udgave af studieordningen for praktikmodulet i AU’s museologiske studier. Ligeledes vil vi ud fra samme kompetenceformel analysere og diskutere de studerendes arbejdsopgaver, som de fremgår af deres kontrakter med praktikmuseerne og praktikevalueringerne, som er blevet udfærdiget af de studerende og museerne i fællesskab

Indhold og nye medlemmer

Museologen Marc Maure sendte i 2008 et for- slag til redaktionen om at vælge udstillingsmediets historie, dets form, æstetik og indhold som et kommende tema for Nordisk Museologi. Redaktionen fandt temaet godt og yderst relevant for Nordisk Museologi og koncentrerer derfor dette og det kommende nummer (nr. 2) om det.

Forord

I skrivende stund er ICOM-konferencen i Shanghai ved at slutte. Emnet for denne konference har været ”Museums for Social harmony”, et smukt budskab og ideal, som sætter kulturel diversitet og bio-diversitet på dagsorden. Som én af kommentarer på ICOMs hjemmeside giver udtryk for, kunne dette smukke ideal rumme en fare for konformitet og for at fratage museerne deres kritiske funktion. Museets kritiske funktion kan forstås som en institution, der udfordrer vedtagne værdier i mindre miljøer eller i større politiske systemer

Forord

I august 2007 var vi mange, der drog til ICOMs konference i Wien. Som lektor i museologi og redaktør af Nordisk Museologi meldte jeg naturligvis mig til ICOFOMs internationale seminar, der forløb over to dage fra 20.-22. august og blev ledet af den tyske kunsthistoriker og museolog Hildegard K. Vieregg. Temaet for seminaret var ”Museology and Techniques”. Museologer fra hele verden deltog – Argentina, Australien, Østrig, Belgien, Brasilien, Kina, Italien, Mexico, Rusland, Spanien, Taiwan, USA m.v. Det var på seminaret fantastisk at opleve, at museologien synes at være blevet accepteret som en videnskabelig disciplin. Efterhånden som seminarets mange spændende oplæg afløste hinanden, stod det imidlertid klart, at ICOFOM kæmper om en fælles forståelse af videnskabelighed, hvilket er helt naturligt, når så mange lande og forskellige uddannelseskulturer mødes og diskuterer

En ny redaktion

Museologien er kendetegnet ved at være både en praktisk og teoretisk disciplin. Den udføres især på museerne og tilsvarende kulturarvsinstitutioner, og der undervises og forskes i den, bl.a. på universiteterne og på andre højere videregående uddannelser i hele Norden. Det er meget vigtigt, at alle institutionelle synsvinkler netop derfor blandes i tidsskriftets vifte af artikler. Det har altid været tidsskriftets linje, og det er den nye redaktions intention fortsat at holde fast i den, men det kan vi ikke gøre uden artikelbidrag fra både praktikere og teoretikere indenfor museologien. Museologien er som disciplin selv bred i al sin mangfoldighed, der spænder over så vidt forskellige, men alle relevante emner: fra museumshistorie, over samlingsforvaltning, formidling og forskning til samfundsmæssige betingelser og rammer for museerne og deres virke. Denne mangfoldighed forsøger vi også med dette nummer at illustrere med forskellige artikler, hvor der stilles spørgsmål, diskuteres, vurderes og kritiseres.

Mindeord for museologen Marc Maure

Marc Maure, norsk-fransk museolog, der igennem mange år bidrog aktivt med artikler og ideer til Nordisk Museologi, døde 13. januar 2012. Jeg nåede aldrig at møde ham ansigt til ansigt. Men siden min tiltrædelse som redaktør mailede jeg jævnligt med ham om museologiens og tidsskriftets udvikling. Begge dele var han levende engageret i. Han var en fin sparringspartner, der altid havde konstruktive råd til mig som redaktør, og igennem vores dialog oplevede jeg ham som meget betænksom. Sammen nåede Marc Maure og jeg at redigere to numre om udstillingsmediet, dets virkemidler og historie (NM nr. 1 og 2 2009). Det var hans idé at lave to temanumre. Han betragtede udstillingen som verdens ældste og mest udbredte massemedium og undrede sig over, at der ikke havde været større forskningsinteresse for udstillingens historie. I forordet til nr. 2 efterlyste han udstillingens historie i et nordisk perspektiv. Han skrev selv på en artikel om emnet, men den nåede desværre aldrig at blive færdig.

Det ræsonnerede katalog i et analogt og digitalt perspektiv: Introduktion

Dette temanummer med titlen Det ræsonnerede katalog i et analogt og digitalt perspektiv udspringer af et forskningsmæssigt behov for at undersøge det ræsonnerede katalog, på fransk kaldet catalogue raisonné, og dets indbyggede kunsthistoriske begrebssystem faghistorisk og teknologisk. Det ræsonnerede katalog og de dertil udviklede arbejdsmetoder blev med afsæt i Ny Kunsthistories poststrukturalistiske tilgang op igennem 1980’erne og fremefter kritiseret for at være en alt for positivistisk forankret genre med en forældet praksis. Ifølge denne kritik havde genren først og fremmest betydning for den individuelle kunstners økonomi og produktion. Den bidrog til at opretholde en romantisk genidyrkelse. Fra det 21. århundrede opstod desuden en stigende skepsis over dominansen af mandlige vesteuropæiske billedkunstnere, som fik tildelt et ræsonneret katalog eller endda flere ræsonnerede kataloger.&nbsp

Redaktionen

På tidsskriftets vegne kan vi med stolthed berette, at den tidligere redaktør af Nordisk Museologi, Per-Uno Ågren, i oktober 2006 modtog den fornemme Hazelius guldmedalje af Nordiska museet i Stockholm. I begrundelsen for medaljeoverrækkelsen blev Per-Uno Ågrens mangeårige arbejde på Västerbottens museum, hans undervisning på Umeå Universitet, hvor han tog initiativ til etableringen af den første svenske museumsuddannelse, og hans løbende engagement i den nationale og internationale diskussion af museumsbegrebet, fremhævet. Stort tillykke til Per-Uno Ågren

Redaktion

Den 13. juni 2005 var Museumshøjskolen vært for en spændende række af museologiske forelæsninger på Nationalmuseet i København. Anledningen var Ole Strandgaards afgang som rektor for Museumshøjskolen i Sorø gennem mere end 15 år. Museologiske kollegaer fra Europa blev inviteret til at tale om museernes fremtidige funktioner og betydning i fremtiden ud fra 5 udvalgte samfundstendenser:●  oplevelsesøkononomien versus fordybelse og selvudvikling●  informationsteknologiens videreudvikling og digitalisering af kulturarven●  ændring i befolkningssammensætningen og konsekvenserne heraf for museerne●  sociale forhindringer og multikukturelle sammensætninger●  kompetenceudvikling for fremtidenI dette nummer bringer vi to af forelæsningerne: Den ene er af professor Tomislav Šola fra Zagreb i Kroatien, og den anden er af lektor Peter van Mensch fra Reinwardt Akademiet i Holland. Begge er kendte museologer, som også tidligere har bidraget til Nordisk Museologi.