24 research outputs found
Public managers' role in creating workplace social capital (WSC) and its effect on employees' well-being and health: a protocol of a longitudinal cohort study (PUMA-WSC)
Workplace social capital (WSC) has been shown to affect employees' well-being and health, yet it is not clear how public managers can create WSC and which forms of WSC are most important. This study is the first prospective cohort study to examine the relationship between management behaviour, WSC, well-being and sickness absence. It uses a validated and detailed scale on WSC, which can distinguish between bonding, bridging, linking and organisational WSC over time. The study thereby provides rich data giving a much-needed detailed image of how WSC impacts on public employees' well-being and health. Additionally, the study pays special attention to the fact that these relationships can be different for different types of employees and therefore tests a set of relevant employee and context-related variables.
Project preparations in terms of agreements and data preparation of existing data started in 2019. This prospective cohort study considers and collects organisational data from 2016 to 2025. Annual employee surveys of more than 8000 employees (in a large Danish municipality) will be combined with register data in all years. This generates a unique cohort of public employees in different professions that are traceable over several years. The annual surveys include information on the management behaviour, WSC and employee outcomes. Fine-grained information on sickness absences will be matched for all employees and years under study. Moreover, confounders and the nested nature of the data will be considered
Seniorers arbejdsliv på kanten – mellem at blive eller gå?
I snart 30 år har seniorernes tilknytning til arbejdsmarkedet spillet en central rolle i den politiske debat. Den politiske ambition har været at få fl ere seniorer til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet og er blevet omsat i en serie af reformer; bl.a. i form førtidspensionsreformer (2003 og 2013) og efterløns- og pensionsreformer (1999, 2006 og 2011). En effekt af reformerne er, at det er blevet meget vanskeligt at få tilkendt førtidspension; at efterlønnen stort set er udfaset, og at pensionsalderen forventes at stige markant for at nå 72 år i 2050 (Finansministeriet, 2018). De gennemførte reformer bygger på simple – men politisk slagkraftige – ideer om, at mennesker i deres færden styres af økonomiske incitamenter, dvs. forestillingen er, at generøse tilbagetrækningsordninger lokker eller trækker seniorerne ud af arbejdsmarkedet før tid (’pull’). Spørgsmålet er imidlertid, om idégrundlaget for reformerne og den forventede senere tilbagetrækning er virkelighedsnær? Ifølge EU’s 2018-Ageing Report, der har sine tal fra Finansministeriet, forventes den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i 2050 ikke at være 72 år, men kun 67,5 år for mænd og 66,8 år for kvinder (European Commission, 2018). Der er med andre ord meget, der tyder på, at forestillingen om, at vi i 2050 er i stand til at arbejde, indtil vi når 72 år, bærer præg af ønsketænkning
Ledelse af videnarbejdere – Selvledelse og psykisk arbejdsmiljø
Denne artikel diskuterer et særligt perspektiv i arbejdslivsforskningen, som
argumenterer for, at selvledelse medfører stress, fordi selvledelse giver overarbejde,
dĂĄrlig balance mellem arbejde og privatliv samt uklare jobkrav. Disse
antagelser undersøges empirisk ved hjælp af et mixed methods studie i den
danske nyhedsbranche. Analyserne viser stik i mod de teoretiske forventninger
i arbejdslivsforskningen, at selvledelse korrelerer negativt med medarbejdernes
oplevelse af stress. Samtidig forstærkes denne negative korrelation
mellem selvledelse og stress yderligere, hvis forhold som overarbejde, dĂĄrlig
balance mellem arbejde og privatliv og uklare jobkrav ogsĂĄ tages i betragtning.
Afslutningsvis bliver de teoretiske og praktiske implikationer af undersøgelsen
diskuteret i relation til selvledelse i danske virksomheder.
ENGELSK ABSTRACT:
Signe Pihl-Thingvad: Managing Knowledge Workers: Self-leadership and Psychosocial Work Environment
This article discusses a specific perspective of working life research which argues that self-leadership causes stress among knowledge workers, as self-leadership results in overtime, a poor work-life balance as well as unclear job demands. These assumptions are examined empirically by a mixed methods study of the Danish news industry. The analyses show, contrary to the expectations of working life research, that self-leadership reduces the employees’ stress itself, and also reduces employees’ stress if we also include conditions such as overtime, work-life balance and job demands. Finally, the theoretical and practical implications of the study are discussed in relation to self-leadership in Danish companies.
Key words: Self-leadership, mental working environment, knowledge work, commitment, news industry
The inner workings of performance management in danish job centers:rational decisions or cowboy solutions?
Ledelse af videnarbejdere – Selvledelse og psykisk arbejdsmiljø
Denne artikel diskuterer et særligt perspektiv i arbejdslivsforskningen, som
argumenterer for, at selvledelse medfører stress, fordi selvledelse giver overarbejde,
dĂĄrlig balance mellem arbejde og privatliv samt uklare jobkrav. Disse
antagelser undersøges empirisk ved hjælp af et mixed methods studie i den
danske nyhedsbranche. Analyserne viser stik i mod de teoretiske forventninger
i arbejdslivsforskningen, at selvledelse korrelerer negativt med medarbejdernes
oplevelse af stress. Samtidig forstærkes denne negative korrelation
mellem selvledelse og stress yderligere, hvis forhold som overarbejde, dĂĄrlig
balance mellem arbejde og privatliv og uklare jobkrav ogsĂĄ tages i betragtning.
Afslutningsvis bliver de teoretiske og praktiske implikationer af undersøgelsen
diskuteret i relation til selvledelse i danske virksomheder.
ENGELSK ABSTRACT:
Signe Pihl-Thingvad: Managing Knowledge Workers: Self-leadership and Psychosocial Work Environment
This article discusses a specific perspective of working life research which argues that self-leadership causes stress among knowledge workers, as self-leadership results in overtime, a poor work-life balance as well as unclear job demands. These assumptions are examined empirically by a mixed methods study of the Danish news industry. The analyses show, contrary to the expectations of working life research, that self-leadership reduces the employees’ stress itself, and also reduces employees’ stress if we also include conditions such as overtime, work-life balance and job demands. Finally, the theoretical and practical implications of the study are discussed in relation to self-leadership in Danish companies.
Key words: Self-leadership, mental working environment, knowledge work, commitment, news industry
Professional ideals and daily practice in journalism
Professional ideals are crucial in terms of guiding and committing journalists in modern media organizations. But what happens if there are discrepancies between the journalists’ professional ideals and their daily working practice? Research suggests negative consequences, such as withdrawal of commitment, but until now these assumptions have never been empirically examined. This article provides new knowledge of the relationship between professional ideals and daily practice in journalism by describing the contours of the existing discrepancies in the generation of news in Denmark. In addition it examines the journalists’ reactions to discrepancies in relation to their organizational commitment. The results suggest that discrepancies do have a negative impact on journalists’ commitment. Further implications for research and practice of the findings are discussed. </jats:p