Fra klasseundervisning til gruppearbejde og tilbage igen

Voksne på diplomuddannelser skifter læringskontekst fra arbejdsplads til undervisning, men artiklen omhandler, at også inden voksenundervisning findes forskellige læringskontekster så som klasseundervisning og gruppearbejde. På diplomuddannelser indgår en arbejdsform som gruppearbejde i pædagogikken, og bag dette kan findes forskellige vurderingskriterier. På baggrund af observationer viser det sig, at både i gruppedannelse og i gruppearbejde kan studerende agere som om, de har forskellige forståelser af de vurderingskriterier, som ligger bag. Med udgangspunkt i Bernsteins begreber synlig og usynlig pædagogik analyseres situationer, hvor de studerende skal danne gruppe, hvor de arbejder i grupper, og hvor de vender tilbage til klasseundervisning

Pædagogik og didaktik på erhvervsuddannelser med almene og erhvervsrelaterede perspektiver

Danske erhvervsuddannelser har en dobbelthed indbygget i erhvervspædagogik, da uddannelserne både har et alment uddannelsessigte og et erhvervsrettet sigte. Derfor er formålet med artiklen at bidrage til en indsigt i denne dobbelthed på baggrund af den måde, demokrati er skrevet ind i VET. Der står i Erhvervsuddannelsesloven, at uddannelsen skal ”bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”. Da der ikke er formelle retningslinjer for, hvorledes demokrati kan didaktiseres anlægger artiklen en induktiv tilgang på baggrund af aktionsforskning på en social- og sundhedsskole. Gennem et år mødes en gruppe undervisere, en leder samt en forsker, og det empiriske materiale er dialoger, logbøger, observationer fra undervisning samt interviews. Artiklen spørger til, hvorledes undervisere didaktisere formålets formulering om demokrati, og dette analyseres på baggrund af tre tilgange: 1) Bernsteins begreb om rekontekstualisering, 2) Illeris´ model for læring og arbejdsmønstre samt 3) forståelsen af demokratibegrebet. Resultaterne viser, at formålet ikke er velkendt, men at alle finder måder at didaktisere demokrati på. Deltagerdemokrati er den mest dominerende forståelse af demokrati. Variationen er stor i forhold til dobbeltheden og balancen mellem det almene og det erhvervsrettede, men alle undervisere tænker i begge dele i lyset af elevers selvtillid, deltagelse, inklusion, dannelse samt borgerperspektiver. Didaktiseringen varierer også i forhold til fordeling mellem deltagerstyring og lærerstyring samt i forhold til erkendelsesformer. På baggrund af disse forskellige rekontekstualiseringer i erhvervspædagogik peger artiklen på de grundlæggende udfordringer i forholdet mellem teori og praksis i vekseluddannelser, og der argumenteres for, at de kontekstnære didaktiseringen har fordele, og at skoler og læreruddannelse har centrale opgaver for at understøtte dette

Fra verdensmål til undervisning på erhvervsuddannelser

Mange skoler er optaget af FN’s verdensmål. Denne artikel viser, hvorledes elever og lærere forstår målene i deres kontekst og ser muligheder og behov for at implementere dem i deres undervisning. Empirien er fra fokusgruppeinterviews i et følgeforskningsprojekt på tre erhvervsskoler. Fokus er på verdensmål 4 og 10, som handler om forskellige former for ulighed og dermed behov for at inkludere forskellige elever i undervisningen. Skolerne ved, fra deres trivsels- og tilfredshedsmålinger, at der er behov for pædagogisk udvikling, og den formative evaluering viser, hvad man bør være opmærksom på i sine udviklingstiltag. Nøgleord: verdensmål, evaluering, implementering, Bourdieu, erhvervsuddannelse

Teachers’ Professional Development at VET:Reflections on Professional Learning Communities (PLCs)

Recent decades teachers at Danish vocational colleges have been met with high demands in adapting their pedagogy and practice to meet the requirements of new legislation, which require implementation of new pedagogical ideas as well as new ways of teaching and cooperating with colleagues. But teachers often find themselves lacking the necessary time to reflect on how to implement the new ideas and requirements. This condition thus represents a challenge to the success of implementing the demanded changes. In this article, we address the question of what is needed to create environments to support teachers’ reflection and their professional development in VET with a specific focus at the potentials of ‘professional learning communities’ (PLC´s)