Pædagogik og didaktik på erhvervsuddannelser med almene og erhvervsrelaterede perspektiver

Abstract

Danske erhvervsuddannelser har en dobbelthed indbygget i erhvervspædagogik, da uddannelserne både har et alment uddannelsessigte og et erhvervsrettet sigte. Derfor er formålet med artiklen at bidrage til en indsigt i denne dobbelthed på baggrund af den måde, demokrati er skrevet ind i VET. Der står i Erhvervsuddannelsesloven, at uddannelsen skal ”bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”. Da der ikke er formelle retningslinjer for, hvorledes demokrati kan didaktiseres anlægger artiklen en induktiv tilgang på baggrund af aktionsforskning på en social- og sundhedsskole. Gennem et år mødes en gruppe undervisere, en leder samt en forsker, og det empiriske materiale er dialoger, logbøger, observationer fra undervisning samt interviews. Artiklen spørger til, hvorledes undervisere didaktisere formålets formulering om demokrati, og dette analyseres på baggrund af tre tilgange: 1) Bernsteins begreb om rekontekstualisering, 2) Illeris´ model for læring og arbejdsmønstre samt 3) forståelsen af demokratibegrebet. Resultaterne viser, at formålet ikke er velkendt, men at alle finder måder at didaktisere demokrati på. Deltagerdemokrati er den mest dominerende forståelse af demokrati. Variationen er stor i forhold til dobbeltheden og balancen mellem det almene og det erhvervsrettede, men alle undervisere tænker i begge dele i lyset af elevers selvtillid, deltagelse, inklusion, dannelse samt borgerperspektiver. Didaktiseringen varierer også i forhold til fordeling mellem deltagerstyring og lærerstyring samt i forhold til erkendelsesformer. På baggrund af disse forskellige rekontekstualiseringer i erhvervspædagogik peger artiklen på de grundlæggende udfordringer i forholdet mellem teori og praksis i vekseluddannelser, og der argumenteres for, at de kontekstnære didaktiseringen har fordele, og at skoler og læreruddannelse har centrale opgaver for at understøtte dette.Danish vocational education and training, VET, have a duality built into vocational pedagogy, as education has general and vocational purposes. Therefore, the article aims to contribute to understanding this duality based on the notion of democracy. The Vocational Education and Training Act states that education should “contribute to developing the educational seekers’ interest in and ability to actively participate in a democratic society.” Since there are no formal guidelines for how democracy can be taught, the article takes an inductive approach based on action research at a social and healthcare college. A group of teachers, a leader, and the researcher met for a year and generated empirical data that includes dialogues, logbooks, teaching observations and interviews. The article asks how teachers implement the formulation of democracy, and this is analysed based on three approaches: 1) Bernstein’s concept of recontextualisation, 2) Illeris’ model for learning and work patterns, and 3) the understanding of democracy. The results show that the purpose is not well known, but everyone finds ways to teach with democracy didactically. Participatory democracy is its most dominant understanding. There is great variation about the duality and balance between the general and the vocational purpose. Didactic variation is seen when considering the shared the control by participants and teachers including forms of knowledge. Based on these different ways of recontextualisation in vocational pedagogy, the article argues that contextual didacticism has advantages that are central tasks for schools and teacher education to support.Danske erhvervsuddannelser har en dobbelthed indbygget i erhvervspædagogik, da uddannelserne både har et alment uddannelsessigte og et erhvervsrettet sigte. Derfor er formålet med artiklen at bidrage til en indsigt i denne dobbelthed på baggrund af den måde, demokrati er skrevet ind i loven. Der står i Erhvervsuddannelsesloven, at uddannelsen skal ”bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”. Da der ikke er formelle retningslinjer for, hvorledes demokrati kan didaktiseres, anlægger artiklen en induktiv tilgang på baggrund af aktionsforskning på en social- og sundhedsskole. Gennem et år mødes en gruppe undervisere, en leder samt en forsker, og det empiriske materiale er dialoger, logbøger, observationer fra undervisning samt interviews. Artiklen spørger til, hvorledes undervisere didaktiserer formålets formulering om demokrati, og dette analyseres på baggrund af tre tilgange: 1) Bernsteins begreb om rekontekstualisering, 2) Illeris´ model for læring og arbejdsmønstre samt 3) forståelsen af demokratibegrebet. Resultaterne viser, at formålet ikke er velkendt, men at alle finder måder at didaktisere demokrati på. Deltagerdemokrati er den mest dominerende forståelse af demokrati. Variationen er stor i forhold til dobbeltheden og balancen mellem det almene og det erhvervsrettede,. Didaktiseringen varierer i forhold til fordeling mellem deltagerstyring og lærerstyring samt i forhold til erkendelsesformer. På baggrund af disse forskellige rekontekstualiseringer i erhvervspædagogik argumenteres for, at den kontekstnære didaktiseringen har fordele, og at skoler og læreruddannelse har centrale opgaver for at understøtte dette