Copenhagen Business School: CBS Open Journals

REVY-redaktionen

REVY 1 FORÅR 2023 13#biblioteksblik Genstart, nytår, nye studerende og renove-ring af studiemiljø. Et friskt årshjul snurrer med nye aktiviteter og gamle vaner. Hvilke FFU-biblioteker følger du på Instagram?Brug #biblioteksblik, når du søger eller selv poster noget – hvis du vil ses af os.

English

#biblioteksblik

Anna Marya Greve

REVY 1 FORÅR 2023 4deres afhandling. At de selv skal indlevere, er en vigtig pointe i forhold til bekendtgørelsens retningslinjer for processen omkring håndte-ring af ph.d.-afhandlinger.Der blev oprettet roller for Aalborg Uni-versitetsforlag, for at grafikeren kunne tilgå og klargøre den indleverede afhandling til bedøm-melsesudvalg og tryk. AAU PhD (forskersko-lerne) fik også henholdsvis en redaktørrolle og en plagiat-redaktørrolle, så de kunne tilgå den indleverede afhandling til scan for plagiat.Workflowet blev udviklet ud fra den proces, som er nødvendig for organisationen. Undervejs i processen kan afhandlingen afvises, hvis formalia ikke opfyldes eller hvis bedømmelsesudvalget ikke ønsker at indstille den ph.d.-studerende til forsvar.Som en del af udviklingsprojektet blev et designfirma kontaktet og et design spe-cifikt for AAU blev udarbejdet og godkendt af ph.d.-skolelederne. For at få udgivet sin afhandling i det nye design skal afhandlingen enten indleveres i en prædefineret skabelon eller møde en række minimumskrav for at sik-re at AAU-designet følges og den publicerede afhandling præsenteres optimalt. Publicering og formidlingDer blev til formålet oprettet bogserier for hvert fakultet. Hver serie med sin egen farve. Bogserierne med hvert deres ISSN-nummer er tilknyttet og vedligeholdes af Aalborg Univer-sitetsforlag. Ved organisationsændringer på fakultetsniveau oprettes nye bogserier i Pure. Alle afhandlinger som ønskes publiceret efter tildelt grad, bliver publiceret Open Access i VBN – Aalborg Universitets forskningsportal med Aalborg Universitetsforlag som udgiver.Anne Marya Greve, VBN-teamet, Aalborg UniversitetsbibliotekAalborg Universitet begyndte at lege med planerne om at lave en digitaliseret indleve-ringsproces for universitetets ph.d.-afhandlin-ger i 2012. Universitetet havde i flere år oplevet et tab af viden, fordi der ikke var en central opsamling af afhandlinger fra universitetets ph.d.-studerende, og dette medførte, at når de ph.d.-studerende søgte videre i deres karriere, gik vigtig viden tabt. Et oplagt sted at opsamle afhandlingerne var i Pure, hvor al forskningsregistrering pågår på de danske universiteter, men desværre var det ikke alle institutter som havde en forma-liseret proces for arkivering af universitetets afhandlinger, ligesom der fandtes mange kva-litetsniveauer for de indleverede afhandlinger. Mest grelle eksempel var en afhandling holdt sammen med et rødt sugerør…Systemudvikling – roller og  workflowEn arbejdsgruppe blev nedsat og med-lemmer blev hurtigt enige om at tage skridtet videre fra registrering af ph.d.-afhandlingerne som publikation i Pure, og i stedet undersøge muligheden for at køre hele indleveringspro-cessen i det danske CRIS. Et udviklingsprojekt blev igangsat sammen med Elsevier-Aalborg, det daværende Atira A/S. Løsningen blev et særskilt modul i Pure med eget workflow og roller defineret ud fra adgangsbehov for de forskellige brugere.Indskrevne ph.d.-studerende på Aalborg Universitet er alle oprettet som personlige brugere i Pure og kan således selv indlevere Ph.d.-indlevering på  Aalborg Universitet: Et unikt samarbejde mellem bibliotek, forlag og forskereREVY 1 FORÅR 2023 5En særlig ph.d.-portal er blevet udviklet. Den fremviser Aalborg Universitets ph.d.-af-handlinger opdelt efter fakultet. Afhandlinger-ne er meget søgte, og portalen fungerer som en nem og simpel indgang til en væsentlig vidensproduktion hos AAUTilbud om supportFor at hjælpe de ph.d.-studerende med at navigere i de mange regler og retningslinjer omkring ph.d.-afhandlinger, har VBN-teamet udarbejdet en omfangsrig hjemmeside med gennemgang af hele processen for indleve-ring af ph.d.-afhandlinger på AAU, ligesom der løbende bliver afholdt introduktioner til ph.d.-indlevering. Support hjemmesiden er den mest brugte af VBN-teamets vifte af guides og hjemmesider og er vidtfavnende, lige fra hjælp til fejlretning af formatering i en wordfil, hjælp omkring copyright clearence af artikler i en artikelbaseret afhandling og afkla-ring af, hvor mange vejledere man skal nævne i afhandlingen. Som afledt effekt af det tætte samarbejde mellem ph.d.-skolerne, universi-tetsforlag og VBN-teamet får de ph.d.-stude-rende som henvender sig i supporten generelt meget hurtig hjælp og svar på deres spørgsmål.Siden projektet blev officielt implementeret på alle fakulteter på AAU i januar 2016 har vi behandlet 1614 ph.d.-afhandlinger, hvoraf 1398 er publicerede hos Aalborg Universitetsforlag og ligger som Open Access på VBN-porta-len. Ph.d.-afhandlinger er kontinuerligt en af de mest downloadede typer forskning fra VBN-portalen, så der er en stor værdi forbun-det med at udstille disse for omverdenen i fuldtekst.Bog sendt til fakultetIndleveret Sendt til fakultet (AAU Ph.d.) Sendt til bedømmelseIndstillet til forsvar Ph.d.-grad tildeltProcessen omkring indlevering af ph.d-projekter skaber overblik over, hvor langt aandlingerne er i forløbet:Workow-trinPh.d.Send

Ph.d-indlevering på Aalborg Universitet: Et unikt samarbejde mellem bibliotek, forlag og forskere

DFFU-bestyrelsen

REVY 1 FORÅR 2023 3Det moderne FFU bibliotek er en mangfoldig organisation. Vi løser mange forskellige opga-ver, nogle klassiske, andre nye, og vi rekrut-terer i stor stil nye kolleger fra vidt forskellige uddannelsesmiljøer, enten fordi de bringer nye og spændende perspektiver ind i organisatio-nen, eller fordi de skal løse højtspecialiserede opgaver, som kræver særlige tekniske kompe-tencer. Uanset grunden stiller det nye krav til organisationen og til fællesskabet, ikke mindst i forbindelse med onboarding. Onboarding af nye medarbejdere ind i en organisation har altid været en vigtig opgave, men med en ofte delt erfaring fra Biblioteks-skolen i rygsækken har det faglige fællesskab og den gensidige faglige genkendelse histo-risk været ret ligetil, og det har måske mest handlet om at orientere sig i organisationen, lære nye kolleger at kende og finde sig til rette i opgaverne.  Med mange nye og forskellige fagligheder er udfordringen mere grundlæggende. For hvad skal der til for at invitere en ny kollega ind ikke blot i organisationen, men i det ople-vede fællesskab, når nu vedkommende ikke nødvendigvis deler en faglig forforståelse og måske skal løse opgaver, som aldrig tidligere er blevet løst i organisationen og derfor kan ople-ves som fremmede? Hvordan sikrer vi, at disse kolleger bliver og ikke mindst oplever sig som en del af noget større? Og hvordan er det lige, man udvikler et kollegialt fælleskab uden at det nødvendigvis også er et fagligt fællesskab? Det store spørgsmål er, om man pludselig bliver bibliotekar, blot fordi man arbejder på et bibliotek? Eller om biblioteket i virkeligheden bliver noget andet, mere og måske ligefrem bedre, netop fordi vi ikke alle er bibliotekarer? Spørgsmålene er mange og svarene måske ikke altid simple, når det drejer sig om frem-tidens FFU biblioteker. En par ting står dog klart; vores personalegruppe forandrer sig i disse år, og det samme gør vores opgavepor-teføljer. Hvis vi skal kunne udvikle os, skal vi finde gode måder at tage imod nye kolleger på, og vi skal udnytte de muligheder, som de nye kompetencer giver os. Under alle omstændigheder kræver det, at vi alle, ledere såvel som medarbejdere, inve-sterer noget af os selv, at vi vælger at være nysgerrige på det menneske, vi møder og de nye opgaver, som skal løses, og at vi anerken-der at oplevet faglig identitet ikke er en statisk størrelse, men er i konstant udvikling. DFFU giver rum til nysgerrigheden i forbin-delse med årets vinterinternat. Vi skal i to dage sætte spot på, hvad det vil sige at onboarde nye kolleger, og reflektere over, hvordan man skaber det gode fællesskab, når det faglige fællesskab måske ikke er så synligt. Og du er selvfølgelig inviteret. Kom og del dine erfarin-ger og dine ønsker til fremtidens fællesskaber d. 16.-17. marts på Klarskovgaard. Hvis du ikke allerede har sikret dig plads, er der stadig tid. Du kan læse meget mere her.Bestyrelsen tager ordetNye kompetencer og nye muligheder for innovation  i FFU bibliotekerne

Nye kompetencer og nye muligheder for innovation i FFU bibliotekerne

Karoline Liv Vildlyng

Max Odsbjerg Pedersen

REVY 1 FORÅR 2023 21Digital inklusion, nye initiativer  og gamle tekst- samlingerKaroline Liv Vildlyng, informations- specialist, AU Library, Max Odsbjerg  Pedersen, informationsspecialist,  AU Library.I den digitale virkelighed er vejen til viden bro-lagt med data, API’er, digitale metoder, textmi-ning og softwareforståelse. Særligt kvindelige studerende er dog generelt på globalt plan en underserviceret gruppe, når det kommer til målrettet undervisning i digitale metoder. Ifølge EU’s Gender Equality Index rapport fra 2018 oplever unge kvinder at føle sig op til 25% mindre kompetente eller sikre på egne evner, når det kommer til informations- og kommu-nikationsteknologier end rapporteret af deres mandlige medstuderende. I Danmark er det under 1% af unge piger på 15 år, der planlægger at arbejde med informations- og kommunika-tionsteknologier, når de vokser op. Informations- og kommunikationsteknolo-gier forandrer grundlæggende, hvordan vi kan undervise på universitetsbibliotekerne, og det har skabt rum for nye tilgange til undervisning af studerende. På AU Library Arts arbejder vi målrettet med digital inklusion i to af vores nye kurser i digitale metoder for studerende, ’Strik & Kod’ samt ’Afkod Kunsten’. Kurserne er tænkt som svar på to centrale spørgsmål for fremtidens biblioteksundervisning: Hvordan imødegår vi som bibliotek det støt stigende behov for undervisning i og formidling af, hvordan studerende kan arbejde med store mængder digital tekst og store datamængder? Og hvordan kan vi sikre, at de kurser, vi udby-der i digitale meto-der, tiltrækker så mangfoldige grupper af studerende som muligt? Strik & Kod – Uld og RI februar ’22 lancerede AUL Arts det første kursus i digitale metoder eksplicit målrettet kvindelige studerende: Strik & Kod. Kurset er en workshop i text mining, hvor man gennem kvantitative analyser af frekvenser af ord i store mængder tekst kan fjernlæse og skabe overblik over teksten. Text mining er en hurtig automatisering af en ellers tidskrævende og manuel arbejdsgang. I Strik & Kod guides de studerende igennem text mining med API-kald og kodebaseret databehandling i kod-ningssproget R. Text mining er en værdifuld metode at mestre for studerende inden for hu-maniora. De kan her lære at skabe et statistisk overblik over store tekstmængder. API-kald er også særdeles relevant for studerende, som gerne vil kunne analysere ikke kun tekstdata, Faculty of ArtsFaculty of Arts på Aarhus Universitet dækker over uddannelser inden for humaniora, teologi og pædagogik. Omkring 9.500 unge studerer en uddannelse på Faculty of Arts.AU Library Arts har biblioteker fordelt både i Aarhus og København.REVY 1 FORÅR 2023 22men også metadata om teksten. Samtidig er det meget nærliggende for os som universi-tetsbibliotek, da det er en metode, der giver studerende flere kompetencer til at engagere sig i vores digitale tekstsamlinger på Det Kgl. Bibliotek.Konkret lærer deltagerne, hvordan de kan kvantificere deres tekster og derved over-skue store tekstmængder. Til kurset trækkes der data fra fem års artikler, der omhandler strikning fra Det Kgl. Biblioteks avissamling. Herefter bruges statistikkodesproget R til at identificere de ord, som optræder hyppigst i artiklerne, når man har sorteret gængse ord som ”og”, ”at”, ”der” osv. fra.Ved at arbejde i et roligt tempo og skabe et socialt undervisningsrum, hvor det er okay at lave fejl, sørger vi for, at alle deltagerne kommer i mål med denne relativt simple text mining øvelse. Dernæst viser vi deltagerne, hvor langt de kan komme, når de har fået de grundlæggende kompetencer inden for kvanti-ficering af tekster og fortrolighed med R. Vi har en ambition om, at de studerende oplever, at vores digitale samlinger repræsen-terer et væld af forskellige data, og her er text mining som digital metode særdeles relevant. I løbet af de 11 workshops, vi foreløbigt har afholdt i forårs- og efterårssemestret 2022, har over 100 kvindelige studerende fra over 14 forskellige uddannelser på AU Arts deltaget i kurset. Men hvorfor egentlig Strik & Kod? Der er adskillige, forskningsbaserede paral-leller mellem strikning og kodning: Begge er arbejdsgange, der kombinerer loops, repetiti-oner, binære systemer og kommunikation af funktioner gennem variabler som tal, tekst og symboler. I vores undervisning skaber vi et undervisningsrum hvor velkendte, men komplicerede fænomener som data, front- og backend, API og kodesprog bliver italesat gennem konkrete eksempler og historiefortæl-ling inden for en ramme af strik. Præmissen er, at når vi rekontekstualiserer et kompliceret fænomen som kodning, gennem et velkendt fænomen som strikning, vil de studerende ofte være mere motiverede for at give sig i kast med nye metoder. Foreløbige erfaringer og fremtidige udfordringerSiden vi begyndte undervisning i Strik & Kod, har vi indsamlet data, der giver os indsigt i deltagernes motivation samt læringsmål i forhold til digitale metoder. På baggrund af disse erfaringer på området, har vi formuleret fire læringspointer for fremtidigt arbejde med at tiltrække og engagere kvindelige studeren-de inden for undervisning i digitale metoder. Læringspointerne er tænkt som inspiration og oplæg til debat og er samtidig udtryk for et langsigtet mål.Mestring er baseret på antagelsen om, at når man inviterer studerende ind i et rum, hvor fokus er på evner og viden, de allerede har og føler sig kompetente i, vil de være mere åbne for at lære noget, de endnu ikke mestrer. ”Mestring fordrer mestring”. Vi fokuserer derfor på at udvikle og afholde vores kurser på en måde, hvor de studeren-de kan afprøve og teste deres viden, mens de beskæftiger sig med ting de kan lide. Helpdesk – de kvindelige studerende oplever større lyst til at beskæftige sig med digitale metoder og informations- og kommunikationsteknologier, når det fore-går i dialog med en ’ekspert’, og hvor der er mulighed for at få løbende hjælp fra en velkendt underviser. Ordbogen hjælper med en tidlig opbygning af et fælles ordforråd, hvor fagtermer og forkortelser forklares grundigt og forforstå-else ikke tages for givet. Name dropping er no-go. Community building er opbygning af og henvisning til grupper, hvor de studerende kan indgå i sociale relationer med ligesin-dede, der deler samme interesser. Faglige udfordringer kan løses i fællesskab eller med studiekammerater. Præmissen er, at når vi  rekontekstualiserer et kom-pliceret fænomen som kodning, gennem et velkendt fænomen som strikning, vil de studerende ofte være mere motiverede for at give sig i kast med nye metoder.En gennemgående tilbagemelding fra de studerende er, at de er ivrige efter at blive selvkørende. Der er generelt stor efterspørgsel på, hvordan de nemt kan bruge egne, man-geartede datasæt og omsætte workshoppens pointer til egne projekter. Men på grund af aspekter som bl.a. ophavsret, GDPR og gene-relle dataetiske retningslinjer, er det nemmere sagt end gjort at omsætte en metode som fx text mining direkte til en studerendes eksa-mensopgave. I undervisningen bruger vi kun digitaliserede tekster, der ligger frit tilgænge-ligt i Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger, og REVY 1 FORÅR 2023 23som er uden for ophavsret. Ikke desto mindre gennemgår vi ophavsretslige regler og dataeti-ske overvejelser med de studerende, hver gang vi underviser. Andre udfordringer er, at det digitale land-skab rykker sig konstant og hvordan rykker vi med det? Hvordan sikrer vi, at vores kurser er bæredygtige og fortsat relevante – for os og for de studerende? Dette er både et spørgsmål om at sørge for, at vi arbejder med opdaterede datasæt og følger målgruppens interesser, så vi løbende kan udbyde kurser, der passer med trends og hobbyer.Sikring af vores kursusudbuds fortsatte bæredygtighed og faglige holdbarhed er én af de fremtidige udfordringer vi har fokus på i næste fase af projektet. Dette går hånd i hånd med udbygning af digital og social infrastruk-tur, der støtter de studerende i deres læring og os i vores arbejde. Et arbejde for både at skabe øgede oplevelser af digital læsefærdighed blandt vores studerende og rykke os som bib-liotek – endnu et skridt på vejen mod digital inklusion.StrikningSyningUldenHvidtStrikketStriktetsStriktsDiStriktValgdiStriktetGråStrikterUldentTrådSnorePlaidsStrikkegarnUldStrikkekrogSpindeSolvGodtStrikkeSyeJydsteFineHvideParUldneStrikkedeAndresensStrikkebogNyesteNnysteEer endt workshop ender hver deltager ud med denne datavisual-isering, en word cloud eller ordsky, der viser de hyppigst forekommende ord i ældre avisartikler om strik og strikning, eer alle stopord er renset fra vores datasæt.Word cloud:

Digital inklusion, nye initiativer og gamle tekstsamlinger

REVY, årgang 46 (1) / 2023

Hugo Forster

A refreshing dive in Danish libraries: Impressions of af French intern librarian at the Royal Danish Library

Jeannette Ekstrøm

Kirstin Remvig

Pernille Holm Lindhardt

Solveig Sandal Johnsen

REVY 1 FORÅR 2023 14Jeannette Ekstrøm, DTU Bibliotek Kirstin Remvig, Syddansk Universitetsbibliotek Pernille Holm Lindhardt, AU Library, Det Kgl. Bibliotek, Aarhus, Solveig Sandal  Johnsen, AU Library, Det Kgl. Bibliotek, Aarhus.Ved DFFU Summit i oktober 2022 var bære-dygtighed det overordnede tema. Til konfe-rencen satte FLIP’D derfor fokus på begrebet Open Educational Resources (OER) for at ita-lesætte ’genbrug og adgang’ til undervisnings- og læringsmaterialer på vores institutioner. Hvordan kan vi som ’uddannelses-biblioteka-rer’ og formidlere gå foran som et godt forbil-lede? Og hvordan kan vi selv blive klogere på OER til glæde for vores aftagere?Vi oplever alle, at forskere og undervisere bokser med ophavsret og brugslicenser, som f.eks. Creative Commons (CC), både til egne produkter, men også når de ønsker at genbru-ge materialer, de finder. I denne artikel ønsker vi at starte dialogen om, hvordan DFFU-bibli-otekerne kan og skal spille en rolle i forhold til OER, både indad i egne rækker, som det gode eksempel, men også i support til vores fagun-derviseres og forskeres undervisningsmate-rialer og lærebøger, som deles via forskellige platforme.Gennem de sidste 10-15 år har man i DFFU-bibliotekerne gennemført Open Scien-ce-projekter og haft fokus på support af Open Access, Citizen Science, samt Research Data Management og FAIR data-principper til stor gavn for den support, vi yder til vores forskere. OER, som er åbne undervisnings- og lærings-materialer til brug i undervisningen af bl.a. studerende, har derimod ikke vundet nogen særlig bevågenhed i en fælles DFFU-kontekst endnu. Det har det til gengæld på verdensplan. Ikke mindst set i lyset af Covid, hvor et meget stort antal biblioteker lukkede ned, hvilket betød at mange studerende rundt om i verden ikke kunne få adgang til deres lærebøger og andre undervisningsmaterialer.Problematikken omkring adgang til de konkrete undervisnings- og læringsmaterialer har mange facetter. Én er, at underviserne ikke altid har gjort sig overvejelser om, hvorvidt materialet skal kunne bruges, genbruges og deles med andre. De glemmer derfor ofte at til-dele en åben licens til deres egne producerede materialer – eller er uvidende om muligheden. Noget andet er forlagenes position, som dem, der primært sidder med adgangen til de online publicerede lærebøger. OER handler om, at man som udgangspunkt sørger for, at adgan-gen til lærebøger og andre undervisningsma-terialer gøres åben og gratis via eksempelvis CC-licenser, og det kan udfordre forlagenes forretningsmodel.I forbindelse med Covid-nedlukningerne erfarede vi, at den åbne adgang faktisk kan lade sig gøre, da vi på bibliotekerne oplevede en øget villighed fra forlagenes side til at vise samfundssind. Det blev nu muligt at stille licensbetalt materiale til rådighed ’gratis’ i en periode. For eksempel var det muligt for alle med abonnement at få online adgang (hjem-me) til f.eks. Karnov og DJØF’s forlags e-bøger. Noget som normalt ikke har været muligt. Efter genåbningen synes det dog desværre igen tæt på umuligt for DFFU-bibliotekerne at købe online- eller campus-adgang til eksempelvis danske lærebøger.Definitioner og netværkHvis man undersøger definitionen på Open Educational Resources på f.eks. Wikipedia, kan man se, at begrebet omfatter undervisnings-, lærings- og forskningsmaterialer, udarbejdet med en åben licens (eksempelvis en Creative Commons licens) med det formål, at andre kan OER er fri og lige adgang til undervisnings- og  læringsmaterialer – det skal vi tale om!REVY 1 FORÅR 2023 15få adgang, anvende, dele, forbedre, oversætte og remixe uden først at spørge om lov.UNESCO beskriver Open Educational Resources i deres OER Recommendations fra 2019 således: [OER’s] are learning, teaching, and research materials in any format and medium that reside in the public domain or are under copyright that have been released under an open license, that permit no-cost access, re-use, re-purpose, adaptation and redistribution by others.Denne beskrivelse italesætter både adgang til undervisningsmaterialer for alle, og sørger samtidig for, at ophavet til materialet bliver krediteret korrekt.Undervisning og uddannelse handler bl.a. om at dele viden, og OER omfatter netop den mulighed at tildele en CC-licens, som tillader let adgang til lærings- og undervisningsmate-rialer for alle fra dag ét på kurset – og at man kan berige, anvende og genbruge materialet i andre kontekster, så længe man krediterer det oprindelig ophav.Gennem vores interesse og arbejde med OER de seneste år, har vi gjort os erfaringer med to europæiske netværk: SPARC Europes ENOEL-netværk og LIBER’s Educational Re-sources Working Group, samt det danske (nu nordiske) LearningLib-konsortium.Et officielt OER-netværk findes ikke i DF-FU-regi, men i forlængelse af møderne i de to internationale netværk (ENOEL og LIBER), har vi, som danske repræsentanter i netværkene, mødtes og drøftet OER i en dansk kontekst for bedre at kunne spille ind på de møder, der har været i netværkene. Dette har vist sig at være værdifuldt i arbejdet med at forstå OER og få begrebet sat på dagsordenen.Praksis i Danmark nu og herNår man taler om OER praksis i Danmark nu og fremover, vil vi i det følgende dele det op under tre temaer: produktion, infrastruktur og adgang.Produktionen handler om selve indholdet. Nogen skal udtænke, udvikle og måske endda designe læremidlerne didaktisk.I egne DFFU-rækker har vi via tidligere DEFF-projekter bidraget til udviklingen af platformen Learninglib.org. Desuden findes STAK-projektet (https://open-tdm.au.dk/blogs/stak), hvor vi kan finde inspiration og ideer til vores kurser og undervisning samt ud-vikle og dele læringsforløb. Under produktion kan man også placere den åbne videop-latform Edumedia.dk. Denne platform ejes af - og anvendes primært af ansatte på Det Kgl. Bibliotek. Desuden bruger flere af os (f.eks. SDU, KU og CBS) Springshares LibApps, hvor der i form af LibGuides er mulighed for at pro-ducere, publicere og dele e-publikationer med bl.a. indlejrede videoer, quizzer og tutorials.Dog skal det be-mærkes, at OER ikke nødvendigvis kun er indhold, der bliver produceret af bibliotekarer, men af de mange forskellige fagligheder, der udvikler lærebøger og undervisningsmaterialer. Bibliotekarer og andre biblioteksansatte skal derfor vide, hvad OER omfatter, så vi kan supportere og hjælpe processen på vej.Infrastruktur skal forstås som den digitale organisering, vi tilbyder vores brugere, stude-rende såvel som undervisere, og vores biblio-teksfaglige kolleger. Det kan f.eks. også være organisering af videomateriale.KU har med brug af MediaSpace udviklet OER-videoportalen oer.ku.dk, hvor undervise-re tilbydes en platform til at publicere lærings-indhold. MediaSpace bruges ligeledes på SDU, hvor det fungerer som SDU’s videoplatform i kombination med Kaltura. DTU stiller op-tagede videoer til rådighed via platformen video.dtu.dk. På DTU er man i 2023 overgået fra videoprogrammet Kaltura til Panopto. Sidstnævnte er samme system til videohånd-teringer, som anvendes på CBS og på Aarhus Universitet.De ovenstående videoplatforme er dog kun en del af løsningen. En mulig infrastruktur kunne være den før nævnte LibGuides-plat-form, hvor man kunne stille platformen til rådighed for undervisere, der kunne udvik-le egne e-publikationer. For udelukkende tekstbaserede medier kunne Open Journal System (OJS) og Open Monograph Press (OMP) -løsningerne fra PKP-projektet (https://pkp.sfu.ca/) være en mulighed. PKP-softwaren benyttes i Danmark af bl.a. CBS (CBS Open Journals), Aalborg Universitetsbibliotek (jour-nals.aau.dk) og Det Kgl. Bibliotek (tidsskrift.dk) til Open Access-tidsskrifter samt -mono-OER-netværkEuropean Network of Open Education Librar-ians (ENOEL) blev oprettet af SPARC Europe i 2018. Netværket arbejder for at udbrede kendskabet til Open Education og Open Educa-tional Resources. I netværket er der stor aktivitet i form af månedlige online møder. LIBER’s Educational Resources Working Group blev nedsat i anden halvdel af 2021. Hensigten med gruppen er at støtte europæiske bibliotekarer og informationsspecialister i deres arbejde med tilgængeliggørelse og formidling af læringsressou-rcer, både åbne og online. LearningLib-konsortiet er den gruppe af univer-siteter, der står bag og driver platformen Learn-ingLib.org. Platformen blev udviklet henover flere DEFF-projekter (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteker) med ønsket om at give biblioteksansatte mulighed for at kunne udvikle digitale læringsobjekter og dele dem med hinan-den på tværs af institutioner.REVY 1 FORÅR 2023 16grafier (ebooks.au.dk). Disse platforme er ikke udviklet med OER for øje, men måske ligger der et uudnyttet potentiale i at kunne stille OJS- eller OMP-løsninger til rådighed for Open Access-publiceringer af relevante lærebogsma-terialer. Dette afstedkommer selvfølgelig nye spørgsmål omkring både kvalitetssikring og copyright.Adgang skal forstås som den åbne adgang til læringsressourcerne. Set i forhold til f.eks. lærebøger, som også er i spil som OER, er denne del på ingen måde udbredt i Danmark, men bestemt noget sektoren kunne begynde at arbejde for.Kan der arbejdes mere på at få lavet nogle aftaler, så bibliotekerne har mulighed for at give online adgang til danske forlags e-bøger?Vil det være muligt at lave Open Access-af-taler med Universitetsforlagene?Kan DFFU-bibliotekerne stille Open Ac-cess-infrastruktur til rådighed for OER, og vil vi markedsføre det?Kan undervisere såvel som forskere overta-les til at stille deres lærebogs- eller under-visningsmateriale til rådighed på ’åbne’ platforme?Kan undervisere såvel som forskere opfor-dres (eller nudges) til at benytte eksisteren-de ’open textbooks’ frem for lærebøger, der kan købes?Vi er klar over, at dette tema er komplekst, og at det allerede er noget, der er fokus på i andre sammenhænge, men ikke desto mindre er det relevant at fremhæve, når talen falder på OER. Udover de allerede nævnte, eksisterer der allerede flere internationale platforme, hvor man kan publicere eller lokalisere OER. Vi har listet et par af de mere kendte services med potentiale for OER herunder, som vi hå-ber enten kan inspirere eller kunne blive mere udbredte i dansk regi.OER i fremtidenOER-oplægget på efterårets DFFU Summit vil vi lade være et afsæt – måske endda en opfordring – til DFFU’s fora til at tage emnet op, da OER går på tværs af alle de nuværende fora. Derfor bør kolleger fra både e-ressourcer, ophavsret, data og licenser, samt forsker- og underviser-support involveres.Vi ser et stort potentiale i at få sat OER på dagsordenen i en dansk uddannelsessammen-hæng, så services som dem, vi nævner i denne artikel, bliver mere udbredte. Flere DFFU-bib-lioteker har allerede på en eller anden måde en finger med i spillet i forhold til OER. Den eksisterende viden og erfaring skal vi i højere grad få til at gro og kaste konstruktive tiltag fra sig. Det kræver naturligvis fokus på ressour-cer, produktion, infrastruktur og adgang, men så vidt vi kan bedømme findes der på feltet allerede en oplagt grobund for samarbejde omkring OER på tværs af danske uddannel-ses- og forskningsinstitutioner. Derfor vil vi opfordre til, at arbejdet med OER kan få større bevågenhed på tværs af DFFU-bibliotekerne i fremtiden.Fri og lige adgang til undervisningsmateria-ler, hvor en konkret model til realisering oplagt er OER, taler ind i både en international mål-sætning fra FN’s Verdensmål om uddannelse og bæredygtighed, UNESCOs anbefalinger om at anvende OER for at opfylde målene – og ind i vores nationale og lokale opgaver som uddannelsesbiblioteker.Infrastruktur, økonomi, politik? Findes en fællesstrategi? Vil og kan man prioritere OER? Hvordan kan OER blive et fælles indsatsom-råde? En interessegruppe som vores kan ikke løfte det alene. Vi har hermed givet bolden op!Vi ser et stort potentiale i at få sat OER på dagsordenen i en dansk uddannelsessammen-hæng, så services som dem, vi nævner i denne artikel, bliver  mere udbredte. Læs mereInspiration til at komme i gang på egen hånd ENOEL-netværket har samlet relevante ressour-cer og placeret disse i relation til overordnede emnekategorier, så bibli-otekskolleger hurtigt kan få et overblik.Ved fælles indsats har ENOEL samlet nogle gode ressourcer til at komme i gang – både når det handler om ‘egen læring’, men også i relation til formidling overfor vores aftagere, såsom undervi-sere, der måtte ønske at komme i gang med enten at lave videoer eller blot lokalisere OER-ressourcer til inspiration.Undersøg nogle af de res-sourcer, som ENOEL To-olkit har samlet sammen, herunder bl.a. ”Open Education Librarianship: a learning path”.RETTELSE: Tillægsside med manglende skema.Redaktionen beklager fejlen AnsvarligOAPEN foundation og DOAJCalifornia State University Center for Distributed LearningISKME (Institute for the Study of Know-ledge Management in Education, Califor-nien)Center for Open Education, University of MinnesotaLinkhttps://www.doabooks.org https://merlot.org/merlot https://www.oercom-mons.org https://open.umn.edu/opentextbooks/ Kort fortaltEn samling af peer reviewede ‘frie’ e- bøger med bredt fag-ligt fokus.En diverse samling af læringsmaterialer på forskellige niveauer & størstedelen er åbne m. CC-licens. En diverse samling af åbne ressourcer til genbrug/inspiration til egen læring og  undervisning. CC- licens tilknyttet.En voksende samling af åbne lærebøger – som er tilgængelig for alle under en CC- licens.TypeBogkatalogOER-søgekatalogOER-søgekatalogBogkatalogNavnDOAB – Directory of Open Access BooksMERLOT – the Mul-timedia Educational Ressource for Online TeachingOER CommonsOpen TextbooksUdsnit af relevante, internationale OER-kilder til inspiration

OER er fri og lige adgang til undervisnings- og læringsmaterialer – det skal vi tale om!

"… tenker at vi ikke vil plage bibliotekarene med noe som de kanskje ikke vet.

Astrid Kilvik

Liv Inger Lamøy

REVY 1 FORÅR 2023 17Astrid Kilvik og Liv Inger Lamøy, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU)Skranken og møtene som blir skapt der, har til alle tider vært bibliotekets hjerte. I et univer-sitetsbibliotek har de personlige møtene en verdi i seg selv, i tillegg skjer møtene innen en pedagogisk ramme og er dermed en del av uni-versitetets pedagogiske økosystem. At en del møter med bibliotekbrukere er flyttet over på digitale plattformer, for eksempel Zoom, gjør at det personlige møtet med bibliotekbruke-re nå er både fysisk og digitalt. Men hvordan oppleves disse møtene, og hva er det egentlig som foregår der? Dette er spørsmål som har opptatt oss en stund, og vi har fått mulighet til å innhente mer kunnskap om brukermøter i bibliotek i noen år. I et prosjekt som fikk navnet «TREFF – mot en ny plattform for universitetsbibliotekets skranketjeneste» som pågikk fra 2017-2019, utforsket vi møtet med studenten i skranken i vårt eget universitetsbibliotek; NTNU Univer-sitetsbiblioteket (NTNU UB). I 2021 startet vi et nytt prosjekt, TREFF, hvor vi ser på møtet med bibliotekbrukere i en digital skranke i universitetsbiblioteket. Begge disse prosjek-tene har fått utviklingsmidler fra det norske Nasjonalbiblioteket.I denne artikkelen vil vi beskrive prosjekte-ne og diskutere noen av resultatene fra dem. Vi vil avslutte med et eksempel på, at prosjekter fort kan avle nye, spennende prosjekter – som en rullende snøball.TREFFUtgangspunktet for TREFF-prosjektet var, at vi hadde lite kunnskap om møtet med studenten i skranken i et universitetsbibliotek. Forskningsspørsmålene vi ville finne svar på i prosjektet var disse:Hva spør studentene om i bibliotekskranken?  Hvordan opplever studenter og ansatte skran-ketjenesten ved NTNU UB?  Hvilke tiltak kan bidra til videreutvikling av skranketjenesten?I tillegg ønsket vi i den grad det var mulig å se, hvilke resultater endringstiltakene ga. I TREFF avgrenset vi prosjektet til å handle om det personlige møtet med studenten i skran-ke- og veiledningssituasjoner i universitetsbib-lioteket.Innledningsvis vil vi si, at vårt ståsted som prosjektledere for TREFF- og SkjermTREFF hele tiden har vært, at møtet med brukere i skranken i universitetsbiblioteket er et viktig Møtet med brukeren i universitets- og  høgskolebibliotek…tenker at vi ikke vil plage bibliotekarene med noe som de kanskje ikke vet.REVY 1 FORÅR 2023 18møte. Begge er vi bibliotekarer, med lang erfaring fra mange typer bibliotekarbeid, inkludert skrankearbeid. Samtidig har vi også undervist mye i litteratursøk, kildekritikk og referansearbeid og drevet med ulike former for forskningsstøtte. På denne måten har vi sett at møtet med brukere i skranke- og veilednings-situasjoner og det vi har lært av møtene, har beriket de andre delene av bibliotekarbeidet og vice versa. På den annen side tror vi at møter i skranken har et uutnyttet potensial, et syn som støttes av Bøyum, Byström og Pharo i en studie fra 2021.Kartlegging av spørsmålFor å finne svar på det første forsknings-spørsmålet gjorde vi en kartlegging av spørsmål som studenten stilte i skrankene på NTNU Universitetsbiblioteket. Spørsmålene ble registrert i alle skrankene i biblioteket, hvor de ble sortert i forhåndsbestemte ka-tegorier. Kartleggingen ble utført gjennom 4 uker spredt utover ulike tidspunkter på året. Skjemaet vi brukte for å registrere og kategori-sere spørsmålene laget vi med utgangspunkt i tidligere undersøkelser på NTNU UB, unders-økelser i andre fagbibliotek og ut fra tips og råd i aktuell litteratur på området. Vi valgte følgende kategorier: ‘Samling og tilgang’, ‘Ve-iledning’, ‘Referanser og litteraturlister’, ‘Lån’, ‘Praktisk’, ‘IT-spørsmål’ og en kategori som het ‘Annet’.  I TREFF-prosjektet ønsket vi også å komme under huden på studentene og snakke med dem om deres bruk av skranken. Dette gjorde vi gjennom fokusgruppeintervju og individuel-le dybdeintervjuer med studenter fra et bredt spekter av utdanninger og nivå. I tillegg ville vi få mer kunnskap om, hvordan ansatte ved uni-versitetsbiblioteket opplever møtet med stu-denten i skranken, så disse fikk anledning til å svare på en spørreundersøkelse om temaet. Vi fikk en høy svarprosent på denne undersø-kelsen og opplevde i det store og hele et stort engasjement for temaet gjennom prosjektperi-oden – både i og utenfor egen organisasjon.I kartleggingen av spørsmål i skrankene var resultatet at 63 % av spørsmålene var i katego-riene ‘Lån’ og ‘Samling og tilgang’ (med 44 % i ‘Lån’), 16 % ‘Praktisk’, 8 % ‘Veiledning’, 7 % ‘IT-spørsmål’, 2 % referanser og litteraturlister. Vi fant en nokså jevn fordeling på kategorier i løpet av året, noe mer veiledning i tellingen i april måned. Vi fant ingen klar sammen-heng mellom størrelse på bibliotek og antall spørsmål, det vil si at et lite bibliotek kunne ha et større antall spørsmål enn et større. Vi an-tar, at dette har sammenheng med at fagområ-der kan ha ulike tradisjoner for bibliotekbruk.Så, hvordan skal vi tolke disse resultate-ne? En ting som moti-verte oss til å gjøre denne kartleggingen var en påstand vi begge har møtt ofte, nemlig at det ikke er relevante spørsmål i skranken - det er for det meste spørsmål om stiftemaskiner. Nettopp dette po-enget tar vi tak i i en forskningsartikkel fra 2021. Vår kartlegging viser at kategorien ‘Praktisk’ utgjør 16 % av spørsmålene, mens den store hovedvekten av spørsmål faktisk er relevante for biblio-tek. Veiledningskategorien er på 8 % og det kan synes lite. Her må vi huske at det ikke er registrert tidsbruk i vår kartlegging, noe som er en svakhet all den tid et veilednings-spørsmål sannsynligvis tar jevnt over lenger tid å besvare enn for eksempel en henvendelse om lån. Bortsett fra det kan resultatet tyde på, at det kan være en ide å gjøre en innsats for å øke andelen veiledningsspørsmål. Grunnen til at vi sier dette er for det første det, studentene fortalte oss i intervjuene, nemlig at de ikke visste hva de kunne spørre om i skrankene og hvilken kompetanse som finnes der. De sa også, at de var redde for å forstyrre, lage kø og at de ikke ville spørre, hvis de ikke var sikre på at skranken var rett plass å henvende seg. For det andre er det tegn som tyder på, at møtene i skrankene ikke nødvendigvis blir utnyttet fullt ut. Bøyum, Byström og Pharo fant i sin studie ut at referanseintervju kun ble gjennomført i 5 % av henvendelsene som studien omfattet. Det kan altså se ut som det er et uutnyttet potensial i de personlige møtene i skrankene. Det virtuelle bibliotek  – og SkjermTREFFSå kom pandemien. Året 2020 skulle bli det året studenter og ansatte for første gang ble utestengt fra campus, uten tilgang til bibliote-kets tilbud og tjenester. NTNU Universitets-biblioteket var raskt på banen og etablerte en digital plattform for skranke og veiledning, kurs og skriveaktiviteter – Det Virtuelle Bibli-oteket (DVB). Da den første pandemibølgen la seg og campusene åpnet igjen, hadde vi erfart at DVB kompletterte det samlede bibliotektil-budet og fra høsten 2020 ble det en permanent tjeneste ved universitetsbiblioteket.Det virtuelle biblioteket foregår i Zoom. Man kan få hjelp til oppgaveskriving, littera-tursøk, bruk av referanseverktøy etc. i en digi-De sa også (stu-dentene, red.), at de var redde for å for-styrre, lage kø og at de ikke ville spørre, hvis de ikke var sikre på at skranken var rett plass å henvende seg.REVY 1 FORÅR 2023 19tal skranke, eller man kan delta på digitale kurs eller skriveak-tiviteter. DVB har også blitt en møteplass for intern opplæ-ring og erfaringsutveksling for bibliotekansatte.DVB drives som en felles tjeneste ved universitetsbib-lioteket på tvers av seksjoner og fysiske lokasjoner. En egen chat i Teams funge-rer som «andrelinje». Dette betyr at de som er på vakt kan bruke chatten til å spørre kolleger om bistand til å svare på spørsmål. Så kan kollegaen enten komme inn i Zoom-rommet og hjelpe brukeren der, eller hen kan bidra i chatten med tips og råd slik at brukeren får den hjelpen hen trenger.Denne for oss nye måten å møte brukeren på, vekket vår nysgjerrighet og vi stilte spørsmålet: er møtet med brukeren i univer-sitets- og høgskolebibliotek ved et veiskille? For å nærme oss et svar, etablerte vi prosjek-tet SkjermTREFF. I prosjektperioden (2021-2023) skal vi kartlegge og beskrive skranke- og veiledningstjenesten i DVB og tilsvarende i andre universitets- og høgskolebibliotek, nasjonalt og internasjonalt. Ikke minst skal vi utforske møtet mellom bibliotekansatte og brukere i skranke- og veiledningssituasjoner i det virtuelle biblioteket. Det betyr, at vi skal snakke med begge parter – på begge sider av den digitale skranken. Hva skjer i møtet? Hvordan oppleves det? Hva spør brukerne om? Hvorfor velger de en digital og ikke en fysisk skranke for sine spørsmål? Gjennom TREFF-prosjektet vet vi en del om møtet i den fysiske skranken. Denne kunnskapen vil vi benytte som sammenligningsgrunnlag for å utforske forskjellene mellom digitale og fysiske møter. På denne måten håper vi, at prosjektet vil bidra til å videreutvikle både det fysiske og det digitale skranke- og veiled-ningstilbudet på NTNU Universitetsbibliote-ket i årene framover.Nye data på veiHvordan har vi så gått fram for å samle data? Vi har hatt individuelle dybdeintervjuer med brukere av den digitale skranken, og vi har hatt korte «geriljaintervjuer» med mer tilfeldige studenter på campus, i all hovedsak ikke-brukere. Totalt har vi snakket med 60 personer om det digitale skranketilbudet. For å få tak i bibliotekansattes erfaringer og oppfatninger om tjenesten, har vi gjennom-ført to fokusgruppeintervjuer. I tillegg har vi samlet statistikk om hvilke kategorier spørsmål brukerne stiller.I skrivende stund er vi i gang med å analysere intervjudata. Foreløpig kan vi ikke legge fram noen resultater, men en liten sniktitt og noen refleksjoner kan vi by på:Fenomenet tid: Brukere vi snakket med gir uttrykk for, at det er tidsbesparende å bruke den digitale skranken. Dette gjelder spe-sielt dersom man bor langt unna campus, del-tar på samlingsbaserte utdanninger osv. De er fornøyde med at det er kort ventetid, før de får kontakt og med den hjelpen de får. De setter også pris på at det er ro og uforstyrrethet rundt møtet. Det at de har bibliotekarens fulle oppmerksomhet og er i fokus, oppleves av flere som spesielt positivt. Her har vi stilt oss følgende spørsmål: Er konsentrasjonen om brukeren noe som kan tas med til den fysiske skranken? Er det lettere å ivareta det digitale møtet enn møtet i fysisk skranke? Hvordan kan vi ta vare på denne uforstyrretheten den dagen antall besøk i den digitale skranken øker? Fenomenet terskel: Det har vært en utbredt oppfatning blant bibliotekpersonalet (oss selv inkludert), at den digitale skranken er et lavterskel-tilbud. Inntil noen av informantene fortalte oss, at de slett ikke oppfatter det slik. For dem koster det noe å ta kontakt via en zoom-lenke. Her har vi gjort oss følgende refleksjon: erfa-ringer og opplevelser varierer, og vi kan ikke ta noe for gitt før vi har snakket med brukere. NTNU’s universitets-bibliotek på Gjøvik gjorde brug af fund fra TREFF-projektet, da de omarbejdede deres skran-keområde. Blandt andet etablerede de et eget vej-ledningsareal. Her er det Mona Holmen (t.v.) som vejleder Julia Langedahl Leirmo. Foto: Karen Marie Øvern. REVY 1 FORÅR 2023 20Og er den digitale skranken en tjeneste for de modige? Fenomenet ‘Det hybride bibliotek’: In-tervjudataene har gitt oss innsikt i hvordan en ny tjeneste kan endre skranketjenestens infrastruktur. Det ser ut til at det pågår en forhandling i bibliotekorganisasjonen mellom fysisk og digital skranketjeneste, for eksempel om å balansere ressurser og kostnader. Ulike verdier og ideologiske synspunkter kommer til uttrykk. Vi gleder oss til å utforske både disse og en rekke andre fenomener vi har funnet i materi-alet vårt.Ballen ruller videre  – Stimulab-prosjektetGjennom TREFF og SkjermTREFF har vi kommet i kontakt med andre bibliotek som jobber med skranke- og brukermøtetematikk. Vi har dannet et nettverk, og sammen med universitetsbibliotekene i Tromsø og Oslo har vi fått midler til et såkalt Stimulab-prosjekt. Stimulab er en stimuleringsordning for in-novasjon og tjenestedesign og skal støtte og stimulere til brukerorientert eksperimentering og nyskaping i forvaltningen. Prosjekter som er åpne, og som ikke har bestemt noen løsning på sine «flokete» utfordringer på forhånd, støttes. Vårt prosjekt har fått tittelen ‘Søm-løse tjenester’ og konsentrerer seg spesielt om bachelorstudentene. Nå i første halvår av 2023 skal vi jobbe sammen med leverandørene som er valgt for prosjektet, Netlife og Nudge-lab. Ved hjelp av tjenestedesignmetodikk og brukertesting skal vi ta tak i våre felles utfor-dringer: bibliotekene har et bredt spekter av tjenester, mange ulike kontaktpunkter og vi erfarer, at brukere har lite kjennskap både til tjenestene og kontaktpunktene. Vårt mål er å skape et universitetsbibliotek studentene elsker, som de ansatte er stolte av og som gjør at vi jobber smartere med tjenestene våre! Fordeling af emner, som studerende stillede spørgsmål til i skrankerne på NTNU UniversitetsbibliotekReferancer og LitteraturlisterAnnet2%4%IT-spørgsmål7%Vejledning8%Praktisk16%Samling og tilgang19%Lån44%

Møtet med brukeren i universitets- og høgskolebibliotek

ForårsmøderNår arbejdspladsen bliver udvidet til at rumme mange forskellige fagligheder, skal det faglige fællesskab gentænkes – og en vigtig opgave bliver at finde frem til, hvordan vi udvikler et stærkt, kollegialt fællesskab. På vinterinternatet sætter vi fokus på, hvad man konkret kan gøre for at skabe det.–Lene Flensborg, erhvervspsykolog, som holder oplægget     ’Onboarding af nye kolleger’ ved vinterinternatetFFU bibliotekerne bliver stadigt mere mangfoldige. Vi rekrutterer i stigende grad kolleger med ikke-bibliotekarisk baggrund og vi løser opgaver, som ikke er klassiske biblioteksanliggender. Dette skaber masser af muligheder og giver anledning til innovation, men det stiller også krav til organisationen. Både den lokale og den nationale.  Dette vil være omdrejningspunktet, når DFFU inviterer til vinterinternat d. 16.-17. marts 2023 på Klarskovgaard med tit-len “Come fly with me: om onboarding af kolleger og studerende i FFU-bibliote-kerne”.Tilmeldingsfrist: 3. marts 2023.  Læs mere: dfdf.dk. Mød kulturministeren og andre centrale kulturpolitiske stemmer til debat på Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 27. og 28. april 2023 i Odense, hvor vi sætter fokus på bibliotekets opgaver og rolle, bibliotekslovens muligheder, fællesska-ber og mere kultur til flere.  Mødet er arrangeret af Danmarks Bibli-oteksforening i samarbejde med Odense Kommune og Odense Bibliotekerne.  Tilmeld dig på: https://danmarksbiblio-teksforening.nemtilmeld.dk/ DFFU vinterinternat  — 16.-17. Marts 2023 Klarskovgaard, KorsørDet bibliotekspolitiske topmøde,  — 27.-28. April 2023 Odeon, Odense

Not a member yet

#biblioteksblik

Ph.d-indlevering på Aalborg Universitet: Et unikt samarbejde mellem bibliotek, forlag og forskere

Nye kompetencer og nye muligheder for innovation i FFU bibliotekerne

Digital inklusion, nye initiativer og gamle tekstsamlinger

REVY, årgang 46 (1) / 2023

A refreshing dive in Danish libraries: Impressions of af French intern librarian at the Royal Danish Library

OER er fri og lige adgang til undervisnings- og læringsmaterialer – det skal vi tale om!

Møtet med brukeren i universitets- og høgskolebibliotek

Forårsmøder

Organizing Cultural Change: Leveraging the Four Forces Framework

4,356

5,172